Hvad får jeg tiden til at gå med som housewive?

Altså nu er der gået et par måneder siden lillesøster startede i vuggestue, og jeg derfor er fuldtids housewive. Så hvordan fylder jeg mine dage ud? Vi starter dagen med, at børnene får tøj på. Jeg lægger tøj frem dagen før, til begge børn og så sætter jeg vand over til havregrød. Så hælder jeg kogende vand på nogle havregryn og lader det stå fem-ti minutter, hvorefter jeg bare rører det rundt med lidt smør og mælk. Forstår ikke hvorfor jeg før har kæmpet med micro og gryde🤷🏼‍♀️ Børnene spiser sammen, mens jeg laver en kaffe og madpakke til Konrad. Han er glad for at have æg med, så det laver jeg som regel også der. Så ser vi lidt ramasjang, faktisk ser vi det samme hver dag, og så går vi med klapvogn, cookie og mors kaffe til skolen (vi ligner nok en hel cirkus optog) Konrad vinker glad, og så går vi hjem og henter bilen, frugt og Kenzies bamse. Vi kører op og hygger i vuggestuen kl 0830 (man skal aflevere før 09) jeg bliver altid lidt og leger, og spørger hende om hun er klar til at sige farvel, hun er så tydelig at forstå, og gør det altid klart ved at sige nej, eller bare vinke. Når hun siger nej, venter jeg altid til hun er klar, jeg skal ikke nå noget, og mine børn er det vigtigste. Så har heldigvis aldrig måtte aflevere hende ked eller skrigende, som jeg måtte med Konrad, når jeg skulle nå i lufthavnen😢

Når børnene er afleveret, køber jeg ind et par gange om ugen, tager møder og til blogevents, jeg får set mine veninder (der er hjemmegående, eller blogger hjemme fra). Og så elsker jeg at gøre gode køb, så jeg undersøger gerne om der er lagersalg eller andet jeg kan besøge mens børnene er afleveret. Jeg er så priviligeret, at jeg ikke behøver tage børnene med i supermarkedet eller ud og købe tøj om lørdagen. Så alt er klaret inden de bliver hentet. Fredag støvsuger jeg og vasker gulve, og dagligt vasker jeg en maskine eller to. Jeg prøver også at nå bloggen, men det er virkelig ikke altid jeg føler, jeg har noget spændende at dele. Så blev dagen 1330, og det er her jeg henter Konrad. Jeg henter altid før kl 14, og så henter vi sammen Mackenzie efter frugt kl 1415. Hun er i princippet kun 2 1/2 time i vuggestue om morgnen, hvor hun er med til frugt, sang, legeplads og frokost. Så sover hun, og spiser lidt frugt når vi kommer. Hun elsker sin vuggestue, og jeg er så glad for vi valgte at hun skulle gå der, i stedet for at være hjemme med mig. Hun får det bedste fra begge verdner med korte dage, fyldt med børn og hygge. Det er selvfølgelig en dyr løsning, men igen en prioritering fra vores side. Når vi kommer hjem starter jeg altid på aftensmaden. Børnene kan godt nå at spise aftensmad to gange, og jeg vil hellere have de får noget ordentligt, end at de propper sig med kiks til aftensmaden er klar. Vores aften ligner nok de fleste andres, og vi prøver at spise sammen når Kasper kommer hjem, hvis det ikke bliver for sent.

Nogle vil nok tænke det er kedeligt og trivielt, men jeg elsker virkelig vores liv lige nu, jeg har orlov 1 1/2 år endnu og vi arbejder da på, at jeg skal tilbage på deltid. Så lige nu nyder vi at vores familie har muligheden for at give børnene en god start på de små år🙏🏻❤️

Da pandaerne kom til Danmark

I går var virkelig en vild dag for mig. Fordi pandaerne skulle fra Kina (Beijing) hjem til København. Det er den tur jeg i 10 år har fløjet ca tre gange om måneden. Så da jeg tændte for morgen-tv, og fulgte med på det fly jeg har stået på, så uendelig mange gange, var følelserne virkelig med. Hele dagen mens jeg afleverede børn, købte ind, spiste frokost, bloggede, foldede vasketøj, hentede børn, lavede aftensmad – kørte nyhederne og klip fra dagen med SAS-flyet i baggrunden. På en måde var jeg med, selvom jeg var her hjemme med børnene. Jeg havde virkelig en svær dag, for selvom jeg næsten havde det som om jeg var med ombord, så var jeg så evig taknemmelig for alt hvad jeg nåede hjemme, og at jeg var sammen med mine børn. Selvom jeg virkelig savner mit job, så kan jeg mærke at mine børn er det allervigtigste- især mens de er små, og har brug for deres mor. Så må Kina vente et par år, men hold op hvor jeg drømmer om en dag i fremtiden at flyve pandaer, eller passagerer rundt i verden igen✈

Hvordan er det gået med min livsstils ændring?

I starten af januar, begyndte jeg et online forløb med Lotte Arndal, og hvordan er det så gået med de tre måneder? Jeg vil starte med konklusionen, og den er, at jeg har lært meget om kroppen og mig selv. Jeg har lært at hvis man ikke får nok kalorier, så taber min sig ikke, for så holder kroppen på fedt, fordi den passer på, hvis der nu ikke kommer mad i en periode! Så det er vigtigt at få nok mad- selvfølgelig uden at spise for meget. I forløbet var det vigtigt at man kun spise tre måltider om dagen, og sendte billeder af alt hvad man spiste og drak. Den del var nok ikke lige mig, da jeg typisk var alt for sulten op til måltidet. I dag spiser jeg nok det samme som i forløbet, men fordelt ud på hele dagen. Det passer mig bedre. Jeg lærte også meget om “tallerken” modellen, om at kulhydrater ikke er så farlige- bare man overvejer mængden. Man skulle også sende billeder af sine skridt hver dag, og man skulle gå mellem 10.000 og 15.000 skridt om dagen, den del syntes jeg er fin, det er godt at tænke skridt ind i hverdagen, men jeg er også glad for ikke at skulle sende billeder af mine skridt mere. Jeg kunne få helt stress, hvis jeg havde glemt min telefon hjemme, når jeg gik ned med børn, for så kunne jeg jo ikke bevise mine skridt. Jeg går stadig en del, og er glad for at have fået det ind som en del af min hverdag. Jeg har tabt mig et par kilo, og har sluttet fred med min krop. Jeg er mor og ikke bikinimodel, så hvis jeg har det godt med sig selv, og kan passe mine bukser, er resten faktisk ikke så vigtig for mig. Et spændende forløb, som jeg kan anbefale til mennesker der slet ikke får gået nok, som har tabt kontrollen med maden, eller som har brug for personlig vejledning.

Mine tips, og tanker om vægttab

Halvvejs i mit kost forløb- hvordan går det???? Altså lidt op og ned. Jeg er ved at lytte til nogle lydfiler min træner har sendt til mig. Jeg ved ikke om alle rammer det her, efter 1½måned, eller om Lotte bare kunne mærke på mine billeder og sms´er, at jeg var faldet lidt ned i en grøft. Jeg syntes det er  hårdt at nå at træne, gå mindst 10.000 skridt og spise sundt. Jeg har ikke tabt mig særligt meget på kg, men en hel del fedt. Men jeg har alle dage syntes DET der tal på vægten er vigtig. Selvom det jo bare er et tal…. Jeg ved det jo godt, men sådan tror jeg desværre vi er mange der har det, eller hvad?  Når jeg så ikke når mit mål, bliver jeg sur og får nogle svære tanker. Den ene kan være, så er det bare ligemeget det hele, jeg lægger mig bare i sofaen med en pose bland selv slik. Eller også tænker jeg, nu spiser jeg meget mindre end Lotte siger jeg skal…. Jeg vil gerne have resultater, eller også vil jeg have min slik, min frysepizza og toast med ekstra ost. Men her i lydfilerne, kan jeg høre at det er helt normalt, at alle har det sådan, og at man bare skal lære at tænke, hvorfor man har det sådan.

Hvis jeg samlet tænker på, hvordan jeg har det, så har jeg det godt, jeg er jo glad for at komme ud, jeg er glad for at have byttet bilen ud med mine poter, og jeg er glad for at jeg hver dag får dejlig røde kinder. Min mand siger min krop er meget mere fast- og det er jo også dejligt. Det er det jeg skal tænke på, og ikke hvor dejligt det vil være de 20 minutter jeg ligger med slikken.  Det handler ikke om at stoppe tankerne med slikken, men at jeg fokuserer på det store billede, og den følelse jeg har. Hvis jeg så vælger at spise min slik, så skal jeg også bare slutte fred med det, og overveje mængden, og måske huske på at træne lidt ekstra dagen efter. Det vigtigste er at man ikke slår sig selv i hovedet, og lader det blive starten på en ond cirkel, og at jeg så bare har droppet hele mit gode forløb. Nogle gange hjælper det lige at stoppe op. Om man skal tabe tre eller 30kg, er det en proces, og det er virkelig ikke nemt, man kommer gennem perioder, hvor det er nemmere at give op. Men jeg håber alligevel mit lille skriv, kan hjælpe andre tilbage på sporet, eller kan hjælpe med at komme igang. Nu vil jeg gå en tur ud med hunden i regnvej, men med lidt mere overskud.

Mental travlhed

Som jeg har fortalt, er jeg startet er online sundheds forløb hos Lotte Arndal, jeg skal dagligt gøre fire ting

  • Gå mellem 10.000 og 15.0000 skridt
  • Spise tre måltider om dagen, hvor halvdelen er grønt, 1/4 protein og 1/4 kulhydrat.
  • Drikke 2 liter vand i løbet af dagen- gerne før aftensmaden
  • Træne tre gange om ugen

Det lyder jo meget basis ik, men det er det virkelig ikke. Meget af min mad har jeg indtaget på farten, eller mens jeg lavede madpakker eller andet “moragtigt” jeg kalder det en stewardesse skade, for der lærte jeg, at spise når der var tid, og ofte stående. Så nu kræver Lotte, at jeg sætter mig ned, tygger min mad ordentligt, og nyder mine tre måltider. Det med at gå 10.000 skridt, det har vi jo hørt i flere år, at det er det vi skal, men har du set på din telefon, hvor meget du får gået? Jeg fik et chok, da jeg gik ind under sundhed- jeg kom nærmest aldrig over 4000 skridt!!! Jeg syntes ellers aldrig jeg sad stille, men det er det Lotte kalder mental travlhed” og ikke “fysisk travlhed”. Det er ikke mine muskler og hjerte, der har været i gang, men min hjerne. Og min energiomsætning er derfor meget lav, og derfor at jeg har svært ved at tabe mig på en helt almindelig fornuftig kost. Jeg har altid været meget ekstrem med mine vægttab. Og tillader jeg mig selv, at tage kage, vin eller andet ved siden af i ny og næ, så blokerere det hele for vægttabet, ganske enkelt fordi der ikke er nok bevægelse, vildt ik? Det er virkelig nyt for mig, og jeg syntes det er vandvittigt hårdt at gå over 10.000 skridt DAGLIGT- altså hver eneste dag hele året. Lotte fortalte at mange har det sådan, og hun har en direktør i online forløb i øjeblikket, som sagde det helt samme, og det er jo forståeligt med lange arbejdsdage og siddende møder- han går nu til og fra job, og får lidt tid til sig selv og frisk luft. Vi har alle undskyldninger nok. Det gælder bare om at tænke nyt. Så i dag da jeg havde barn hjemme i regnvejr, måtte jeg være kreativt, og vi endte i et indendørslegeland. Nu har jeg næsten nået mine skridt, og vil spise en velfortjent frokost som så sådan ud.

Rester fra vores aftensmad kyllinge tærte (dog uden bunden, ville hellere have groft knækbrød). Det med at drikke to liter vand om dagen, det er også en kæmpe opgave for mig. Jeg sætter nu fire halve flasker vand frem på køkkenbordet, og så drikker jeg så tit jeg kommer forbi. Lotte siger det væsentligste er at jeg ikke behøver at, tænke i restriktioner i forhold til kosten, hvis jeg bare bevæger mig nok. Det medfører, at det “at spise” ikke kommer til at fylde rigtig meget på en dårlig måde. Hun siger også at det ikke er en kur og det bare er en ny måde at tænke på. Jeg syntes virkelig det er et spændende forløb, føler jeg ændre hele min tankegang, og jeg er virkelig spændt på hvordan jeg har ændret mig om 12 uger❤️