En blog om det traditionelle familieliv i forstaden, hvor mor laver mad og far slår græsplænen. Gode familievenlige opskrifter til den travle mor, inspiration til hjemmet og haven samt livet med småbørn.
Henriette er en 30 årig blogger, mor til cykelrytteren, mode-nørd, rejseørn og elsker at dele opskrifter fra livets hverdag! Derudover deler hun ud af indretnings tips fra boligen, graviditets snak og meget pænt tøj!
2 verdener med alle dilemmaerne omkring det at være mor, men samtidig gøre karriere, være forbrugsbevidst og spare lidt, men samtidig have stor kærlighed til smukke ting a la designisk interiør. Skriver om mad, tøj og oplevelser og med fokus på at huske at tænke på andre og ikke kun leve i sin egen verden.
Vi er en helt almindelig familie på fire, eller fem hvis vi inkluderer vores hund Nellie. Vi er lige flyttet til Køge, hvor vi er igang med at sætte vores helt eget præg på vores drømmevilla.
Vi var unge og smækre da vi blev forældre for 8 år siden, og synes selv, at vi har formået at gøre det nogenlunde både som forældre for Aya og Alvin, men også hvad angår vores liv sådan helt generelt. Sebrina har i flere år arbejdet som sygeplejerske og sonograf, og arbejder nu som applikations specialist. Hun har igennem årene også taget en ammeuddannelse (ja det findes) og læst på RUC. Nicolai er uddannet cand. merc. HRM og arbejder som leder i It-virksomheden ATEA.
Bloggen her er en hobby, og det er primært Sebrina der er mest aktiv her, selvom Nicolai prøver at følge godt med...
Reklame. Baileys var så søde at sende et kit til den bedste dessert jeg længe har smagt. Vi mødtes over zoom, og lavede alle desserten på samme tid. Det kan klart anbefales, og vi var sammen hver for sig. Jeg vil selvfølgelig dele opskriften med jer, måske til en aften under Corona, til julefrokosten eller til nytårs aften.
Pas på med popcornene, mine fik 10 sek for meget, men smagte stadig helt fantastisk.
Så har jeg taget en beslutning, mht at rejse alene med mine to børn. Jeg GØR DET- jeg tør godt, og vi glæder os alle tre. Jeg valgte at det ikke skulle være til et nyt sted, for at gøre det så nemt som muligt. Jeg har derfor valgt at tage tilbage til samme ressort, hvor vi nu har været tre gange. Jeg må indrømme at jeg endnu, ikke savner all Inclusive maden eller den dårlige græske vin, da vi lige har besøgt stedet, og derfor stadig kan smage sukkervinen. Der er det nok nemmere, at man kun kommer en gang om året😜 Jeg har derfor valgt at købe morgenmaden, som var fin og med friskpresset juice. Frokost og aftensmad står jeg selv for, og det er jo nemt i Grækenland, hvor avokadoer er på størrelse med honning meloner, tomaterne så søde som sukker, og den græske feta ikke fås bedre. Der ligger et kæmpe supermarked overfor hotellet, hvor vi køber proviant. Kenzie sover stadig lur, så jeg syntes det er nemt, at vi spiser frokost på vores terrasse, og så kan hun sove lidt, mens Konrad og jeg får styr på lektierne.
Til aften er der tre restauranter (udover all Inclusive) hvor vi kan spise eller bestille mad fra. Jeg kan godt forstå at all Inclusive giver mening, men det gør det bare ikke for mig denne gang, da jeg ikke skal have så mange drinks eller vin, som da vi var afsted som par. Kvaliteten er heller ikke så høj, som jeg kan lide, og børnene og jeg spiser alligevel det samme hver dag. Jeg er glad med en græsk salat og en omgang tzatziki.
Det skal nok blive en skøn tur, og tænk engang, om en uge ligger jeg og mine skønne børn ved poolen og 28 grader☀
Ja et billede siger mere end 1000 ord, siger man, og det skal jeg love dette billede gør… Jeg var meget tvivl om jeg ville rejse med min familie i disse svære tider. Men efter at undersøge markedet og landene, kom vi frem til at det var okay at rejse til Grækenland, på samme ressort, som vi før har besøgt før. Jeg ville gerne et sted hen der lå tæt på lufthavnen, på stranden og med en masse pools. Vi besluttede at tage tilbage til Rhodos, hvor vi tidligere har været med min mor. Jeg vil sige at turen var lidt hård. Det var før at man skulle have mundbind på allesteder, så som alt andet skulle jeg lige vænne mig til det.
Turen gik fint, og Konrad som er 8år skulle jo ikke have mundbind på. Eller skal han? Vi hørte intet ved check ind, intet i flyet, intet i taxaen…. Først da vi landede i cph og blev overfaldet af en sur vagt, der sagde at børn på 6 og over skulle have det på. Nu ved vi det, og vil selvfølgelig give advarslen videre.
Nå men hvordan var det så at være på ferien? Da vi smed mundbindet udenfor taxaen, så vi det ikke før vi skulle hjem igen, og nød bare en ferie i varmen. Jeg kan virkelig anbefale at komme med til varmen, måske er det den sidste vi kan opleve i lang til.
Nu er jeg der igen, hvor jeg er klar til at rejse igen. Vi skulle have rejst til Thailand hele oktober, men alt er lukket ned i Thailand og der går ingen direkte fly. Så det er nu man skal afsted, hvis man gerne vil rejse til varmen, mens den er der. Jeg har set på forskellige lande, men alt virker mere omfattende end grækenland. Så selvom Kasper ikke kan holde fri, overvejer jeg en tur med børnene, til samme sted. Ja ved I hvad jeg tror jeg gør det…. Vi ses på den anden side….
Jeg læste en tekst i morges, jeg bare ikke har kunne slippe. Jeg føler virkelig den sætter tingene i perspektiv. Jeg håber du også kan finde lidt håb i denne svære tid🙏🏼
Forestil dig, at:
Du er født i år 1900
Du er 14 år, da første verdenskrig begynder og 18 år, når den ender.
Resultat: 22 millioner døde
Kort tid efter vil en global pandemi, den spanske influenza, dukke op. 50 millioner mennesker dør.
Heldigvis lever du stadig og er nu 20 år gammel.
Når du er 29 år gammel, overlever du den globale økonomiske krise, der startede med sammenbruddet af New Yorks børs.
Dette førte til inflation, arbejdsløshed og hungersnød på verdensplan.
I mellemtiden, da du er 33 år, kommer nazisterne komme til magten i Tyskland.
Da du er 39 år, invaderer Tyskland Polen, og begynder 2. verdenskrig.
Du er endelig 45 år gammel, da 2. verdenskrig slutter.
Resultat: 60 millioner døde. 6 millioner jøder dør i holocaust.
Heldigvis er du stadig i live…..
Da du er 52 år gammel, begynder Koreakrigen.
Da du er 64 år gammel, startede amerikanerne krigen i Vietnam.
Du er 75 år, da krigen sluttede
Heldigvis lever du stadig……
Nu…..
En dreng født i 1980 mener, at hans bedsteforældre ikke har nogen idé om, hvor svært livet er. Men de overlevede flere krige og katastrofer, for ikke at nævne restriktionerne under den første oliekrise i begyndelsen af 1980 ‘ erne.
I dag lever vi i en ny verden fuld af komfort, men desværre midt i en ny pandemi.
Folk klager over, at de skal blive hjemme i ugevis.
Mens de har strøm, mobiltelefoner, mad, varmt vand og et sikkert tag over hovedet.
Intet af det eksisterede i tidligere tider.
Men menneskeheden overlevede disse omstændigheder, og de mistede aldrig deres livsglæde.
I dag klager vi, fordi vi skal bære ansigtsmasker for at komme ind i supermarkederne.
En lille ændring i vores sind og mentalitet kan udvirke mirakler.
Vi vil takke dig og mig, som stadig er i live, hvis vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at vi kan beskytte og hjælpe hinanden.
Jeg tror, at denne besked får alle til at tænke..
Del gerne
♡
Kilde: Mieke Herman
Jeg har i dag taget et af de sværeste valg, skulle jeg vælge en pose penge, og hjælp til at komme videre med noget helt andet end fly, eller skulle jeg vælge at holde fast i drømmen?
Hvad valgte jeg så? Ja dem der kender mig godt, kender nok svaret? Ingen penge, intet job eller noget andet, kan fjerne det blå SAS blod der løber inde i mine årer. Jeg vil hellere holde fast i drømmen, håbet og troen på der findes et SAS på den anden side🙏🏼✈️ Hvis I alligevel har en ide til, hvad jeg skal bruge de måske næste to år på, må I endelig sige til. Det samme gælder hvis I kender nogle der kan bruge et menneske som mig, med 20 års erfaring i service, salg og personale håndtering, og med flair for sociale medier mm. På forhånd tak, og så håber jeg vi ses i uniformen snart🙏🏼❤️✈️