Om en lille uge rejser jeg på den årlige tur med min mor og børnene til Grækenland. Når jeg bestiller ferie, er der mange ting der spiller ind, for at vi får den bedst mulige ferie. Efter mange år som stewardesse, har jeg en erfaring med at give de bedste vilkår for de små. Jeg har aldrig forstået at flyve hjem med den billige afgang kl 0430, eller når man vælger at fodre sine børn med en pose M&Ms inden afgang. Hvad er så mine bedste tips, de kommer her:

1. Sørg for at finde en rejse med flytid (længde) der passer i børnens alder, jeg syntes ikke man skal flyve for lang med helt små børn, med mindre det er for en lang periode. Thailand er fantastisk, men det kan blive en meget meget lang tur med en ked lille baby, og så er man allerede træt inden man kommer frem.
2. Se på afgangen, inden man forelsker sig i knald tilbudet med 2000kr for en ferie sydpå. Ofte er det med mellemlandinger, eller uheldige tider med ud og hjemrejse. Det er som sagt ikke nemt at tjekke ud af hotellet kl 12, og så skulle sidde 12 timer i lufthavnen med børnene.
3. Undersøg flyselskabet, mange af de helt billige ture, er med virkelig dårlige flyselskaber. Jeg prøver altid at gå efter ture med SAS, selvfølgelig fordi det er der mit hjerte ligger, men også fordi jeg ved der er styr på sikkerhed, personale og flyet er ikke med 20cm mellem sæderne.
4. Vær forberedt på at det er lang tid for børnene at sidde stille. Jeg har altid små nye ting med, opgavebøger, tegne ting, små spil og en ny lille bog. Selvfølgelig er Ipaden god, men det andet kan redde turen.
5. Maden er vigtig, man kan selvfølgelig bestille flymad, man kan også købe en muffin eller en pakke chips. Men det bruger jeg ikke. Jeg har snacks med til børnene. Jeg har forberedt en masse grønt og frugt til os alle. Peberfrugter, agurk, æble og lidt tørret frugt. Min mor og jeg skal altid have en laksesandwich, danskvand og kaffe fra lagkagehuset. Det er tradition, og så meget mere lækkert en kassen man kan bestille. Hos Spies kan man bestille gratis babymad.
6. Pictogrammer. Jeg tegner altid rejsen for min søn, jeg fortæller om hele rejsedagen, hvornår skal vi ud af døren, hvad skal vi i lufthavnen, hvornår må man spille, og hvornår får man tyggegummi. Jeg har fortalt ham, at når man er søn af en stewardesse, forventer man at han er super god til at rejse. Folk er altid meget imponeret over ham, han ved altid hvad han skal, han ved hvad der er forventet af ham, og han sidder altid stille og pænt. Selv på langeture, har jeg aldrig problemer, jeg siger bare, nu skal du børste tænder, tage nattøj på og sove. Så gør han det, for det har jeg forberedt ham på. Han kan godt undrende se på, andre børn må spise en kæmpe pose slik og løbe rundt i flygangen. Men han ved godt at sådan gør vi ikke.

Fordi jeg selv er forberedt og fordi mine børn er forberedt, bliver det en god tur både for os, men også for vores med passagerer. Vi er bare så klar til en uge i varmen. Jeg ved jeg kan lyde meget streng, men vi har alle rejst med de børn der sparker på sæderne, er høje på sukker og som løber op og ned af gangen. Håber I kan bruge et par af mine tips. Rigtig god sommer fra os.

Reklame for Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen. I marts 2014 rejste vi på Konrads første flyrejse, min far fyldte rundt, og det blev som hver år fejret i Spanien. Grunden til min far altid var i Spanien et par måneder, var pga min stedmor. Hun havde fået konstateret KOL, som jeg nok skal forklare mere om, men hun kunne ikke holde til det kolde vejr i Danmark, så de rejste altid efter jul, og kom hjem når frosten var væk. Det var nogle hårde år, for både min far og hans kone. Det hele startede med at min stedmor begyndte at blive forpustet når hun gik på trapper, og tit fik lungebetændelse. Hun fik konstateret sygdommen KOL.

KOL er en sygdom, som typisk kommer af mange års rygning (eller som konsekvens af bestemte erhverv, men det er sjældent i DK) min stedmor var ikke ryger, men havde haft astma som barn. Symptomerne er hoste både tør og med slim, pibende/hvæsende vejrtrækning, forpustethed, der ofte forveksles med dårlig kondi og helt overordnet nedsat lungefunktion. Læs meget mere om sygdommen her. Som navnet også siger, så er sygdommen kronisk og der findes ikke en kur for den, men med den rette behandling kan man i nogen tilfælde begrænse sygdommens udvikling, men under alle omstændigheder hæve patienternes livskvalitet og muligheder for at fungere bedre i hverdagen. Min stedmor levede med sygdommen i over 15år, og var nogenlunde frisk til det sidste, men juleaften for 3år siden blev desværre den sidste. Min far og hans kone havde bestilt den årlige tur til Spanien efter jul, men den nåede de desværre ikke, så det skete heldigvis uden et langt hospitals forløb.

Så mit budskab og grunden til jeg vælger at skrive om KOL, er for at gøre jer og jeres nærmeste opmærksomme på sygdommen, og for at få jer eller jeres nærmeste, til at gå til lægen, og få foretaget en lungefunktionsmåling, hvis hosten eller de andre lungesymptomer har varet i 2 måneder eller mere. Alle familier kan blive påvirket af sygdommen, der faktisk er en af de hyppigste dødsårsager i DK, så det er noget, som vi alle kan blive berørt af. Det anslås, at 320.000 danskere har KOL, men kun halvdelen er i behandling – der er således rigtig mange der går rundt, med uopdaget KOL. Så husk at få det undersøgt i tide, da man sagtens kan have et langt og godt liv med KOL.

Om et par måneder er det 10 år siden, jeg en sen sommeraften med knust hjerte, valgte at jeg var færdig med mænd, men der stod Kasper i cardigan og med et sødt smil, direkte ankommet med firetoget fra Fyn. Her 10 år senere, en hund, et bryllup, et hus og to børn senere holder vi stadig sammen. Og jeg glæder mig til ti år mere. Selvom livet ikke altid er så rosenrødt som det kan se ud på de socialemedier- alle har jo deres kampe- men jeg syntes altid man skal kæmpe for kærligheden, især når man har valgt at få børn sammen. Hver dag skal man huske kærligheden og hinanden, så der ikke går opvask og bleer i den. Når man ikke får sovet, og det hele er op af bakke, kan det være nemt at give op. Jeg forstår godt at mange går fra hinanden mens børnene er små- hold op det kan være nogle hårde og lange dage. Men jeg glæder mig til at høste vores frø, og om nogle år, nyde hinanden endnu mere.

Når man har været gravid, ammet og har et par små børn hjemme, er det ikke meget man kommer ud. Men lørdag i sidste weekend, kom dagen endelig. Sarah som jeg har kendt i 15 år inviterede til pigefødselsdag, bobler, sushi, drinks og fest. Så det kunne jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Jer gamle læsere, kender Sarah eller (Sarah Louise som hun hedder i medierne) fra tidligere på bloggen, vi har ikke set meget til hinanden, andet en et event her og der, de sidste par år. Vi var gravide med vores store drenge på samme tid, men så har vi lige fået tre andre børn forskudt af hinanden, så der er ikke blevet drukket mange bobler, de sidste par år, men det lavede vi om på i lørdags. Så I videoen på min insta, den ligger der stadig hvis I vil se mig eksplodere en kæmpe flaske champagne ud over alle pigerne.

Vi sluttede den perfekte aften af med en lille butur på Skovridderkroen, som havde åbning samme aften. Så jeg følte lige, at jeg kunne smage en bid af mit gamle liv, med champagne, VIP lister, og foran køen. Men jeg var nu også glad for at komme hjem til familien igen- men en ting er sikker, der går ikke to år før min næste bytur….

Nu er det snart morsdag, og jeg tænker meget på den dag. Ikke fordi jeg forventer en masse selv, men fordi min mor betyder så evigt meget for mig. Min mor har altid gjort sit bedste, og hun har altid prioriteret mig højere end noget andet. Jeg er på samme måde med mine børn, og kan bare håbe min datter vil se op til mig på samme måde. Jeg håber vi bliver lige så tætte som min mor og jeg. Jeg har lavet et lille album med billeder fra min barndom og de samme billeder fra min datters første år. Så hyggeligt at gense minderne, og vide jeg har givet de samme minder til min datter.