Så har jeg taget en beslutning, mht at rejse alene med mine to børn. Jeg GØR DET- jeg tør godt, og vi glæder os alle tre. Jeg valgte at det ikke skulle være til et nyt sted, for at gøre det så nemt som muligt. Jeg har derfor valgt at tage tilbage til samme ressort, hvor vi nu har været tre gange. Jeg må indrømme at jeg endnu, ikke savner all Inclusive maden eller den dårlige græske vin, da vi lige har besøgt stedet, og derfor stadig kan smage sukkervinen. Der er det nok nemmere, at man kun kommer en gang om året😜 Jeg har derfor valgt at købe morgenmaden, som var fin og med friskpresset juice. Frokost og aftensmad står jeg selv for, og det er jo nemt i Grækenland, hvor avokadoer er på størrelse med honning meloner, tomaterne så søde som sukker, og den græske feta ikke fås bedre. Der ligger et kæmpe supermarked overfor hotellet, hvor vi køber proviant. Kenzie sover stadig lur, så jeg syntes det er nemt, at vi spiser frokost på vores terrasse, og så kan hun sove lidt, mens Konrad og jeg får styr på lektierne.

Til aften er der tre restauranter (udover all Inclusive) hvor vi kan spise eller bestille mad fra. Jeg kan godt forstå at all Inclusive giver mening, men det gør det bare ikke for mig denne gang, da jeg ikke skal have så mange drinks eller vin, som da vi var afsted som par. Kvaliteten er heller ikke så høj, som jeg kan lide, og børnene og jeg spiser alligevel det samme hver dag. Jeg er glad med en græsk salat og en omgang tzatziki.

Det skal nok blive en skøn tur, og tænk engang, om en uge ligger jeg og mine skønne børn ved poolen og 28 grader☀

Ja et billede siger mere end 1000 ord, siger man, og det skal jeg love dette billede gør… Jeg var meget tvivl om jeg ville rejse med min familie i disse svære tider. Men efter at undersøge markedet og landene, kom vi frem til at det var okay at rejse til Grækenland, på samme ressort, som vi før har besøgt før. Jeg ville gerne et sted hen der lå tæt på lufthavnen,  på stranden og med en masse pools. Vi besluttede at tage tilbage til Rhodos, hvor vi tidligere har været med min mor. Jeg vil sige at turen var lidt hård. Det var før at man skulle have mundbind på allesteder, så som alt andet skulle jeg lige vænne mig til det.

Turen gik fint, og Konrad som er 8år skulle jo ikke have mundbind på. Eller skal han? Vi hørte intet ved check ind, intet i flyet, intet i taxaen…. Først da vi landede i cph og blev overfaldet af en sur vagt, der sagde at børn på 6 og over skulle have det på. Nu ved vi det, og vil selvfølgelig give advarslen videre.

Nå men hvordan var det så at være på ferien? Da vi smed mundbindet udenfor taxaen, så vi det ikke før vi skulle hjem igen, og nød bare en ferie i varmen. Jeg kan virkelig anbefale at komme med til varmen, måske er det den sidste vi kan opleve i lang til.

Nu er jeg der igen, hvor jeg er klar til at rejse igen. Vi skulle have rejst til Thailand hele oktober, men alt er lukket ned i Thailand og der går ingen direkte fly. Så det er nu man skal afsted, hvis man gerne vil rejse til varmen, mens den er der. Jeg har set på forskellige lande, men alt virker mere omfattende end grækenland. Så selvom Kasper ikke kan holde fri, overvejer jeg en tur med børnene, til samme sted. Ja ved I hvad jeg tror jeg gør det…. Vi ses på den anden side….

Jeg læste en tekst i morges, jeg bare ikke har kunne slippe. Jeg føler virkelig den sætter tingene i perspektiv. Jeg håber du også kan finde lidt håb i denne svære tid🙏🏼

Forestil dig, at:
Du er født i år 1900
Du er 14 år, da første verdenskrig begynder og 18 år, når den ender.
Resultat: 22 millioner døde
Kort tid efter vil en global pandemi, den spanske influenza, dukke op. 50 millioner mennesker dør.
Heldigvis lever du stadig og er nu 20 år gammel.
Når du er 29 år gammel, overlever du den globale økonomiske krise, der startede med sammenbruddet af New Yorks børs.
Dette førte til inflation, arbejdsløshed og hungersnød på verdensplan.
I mellemtiden, da du er 33 år, kommer nazisterne komme til magten i Tyskland.
Da du er 39 år, invaderer Tyskland Polen, og begynder 2. verdenskrig.
Du er endelig 45 år gammel, da 2. verdenskrig slutter.
Resultat: 60 millioner døde. 6 millioner jøder dør i holocaust.
Heldigvis er du stadig i live…..
Da du er 52 år gammel, begynder Koreakrigen.
Da du er 64 år gammel, startede amerikanerne krigen i Vietnam.
Du er 75 år, da krigen sluttede
Heldigvis lever du stadig……
Nu…..
En dreng født i 1980 mener, at hans bedsteforældre ikke har nogen idé om, hvor svært livet er. Men de overlevede flere krige og katastrofer, for ikke at nævne restriktionerne under den første oliekrise i begyndelsen af 1980 ‘ erne.

I dag lever vi i en ny verden fuld af komfort, men desværre midt i en ny pandemi.
Folk klager over, at de skal blive hjemme i ugevis.
Mens de har strøm, mobiltelefoner, mad, varmt vand og et sikkert tag over hovedet.
Intet af det eksisterede i tidligere tider.
Men menneskeheden overlevede disse omstændigheder, og de mistede aldrig deres livsglæde.
I dag klager vi, fordi vi skal bære ansigtsmasker for at komme ind i supermarkederne.

En lille ændring i vores sind og mentalitet kan udvirke mirakler.
Vi vil takke dig og mig, som stadig er i live, hvis vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at vi kan beskytte og hjælpe hinanden.

Jeg tror, at denne besked får alle til at tænke..
Del gerne
♡
Kilde: Mieke Herman

Jeg har i dag taget et af de sværeste valg, skulle jeg vælge en pose penge, og hjælp til at komme videre med noget helt andet end fly, eller skulle jeg vælge at holde fast i drømmen?

Hvad valgte jeg så? Ja dem der kender mig godt, kender nok svaret? Ingen penge, intet job eller noget andet, kan fjerne det blå SAS blod der løber inde i mine årer. Jeg vil hellere holde fast i drømmen, håbet og troen på der findes et SAS på den anden side🙏🏼✈️  Hvis I alligevel har en ide til, hvad jeg skal bruge de måske næste to år på, må I endelig sige til. Det samme gælder hvis I kender nogle der kan bruge et menneske som mig, med 20 års erfaring i service, salg og personale håndtering, og med flair for sociale medier mm. På forhånd tak, og så håber jeg vi ses i uniformen snart🙏🏼❤️✈️

Altså hvis ikke jeg vælger op til 2 års orlov. Hvad vil alt dette sige? I har stillet en masse spørgsmål på Instagram, som jeg vil forsøge at svare på, og I må selvfølgelig også spørge på dette indlæg✈

Så trist😢 er det så orlov uden nogen som helst løn?

Ja desværre:( jeg har været på orlov lidt over et år, også uden løn, og havde glædet mig til at komme tilbage første januar, til verdens bedste job.

Hvilken branche tror du at du kommer til at arbejde i?

Jeg har næsten fløjet i 20 år, så det er svært at forstille sig, hvad jeg ellers kan. Men jeg er udannet inden for hotelbranchen med en bachelor, og har også haft bloggen de sidste 9 år, så det ville være oplagt at svare noget med det? Men jeg tror faktisk det bliver noget med service og salg, der kan jeg i princippet sælge brugte skruer, men føler jeg er serviceminded, udadvendt og en menneske kender. Måske også noget med bloggere, events eller sociale medier. Det svære bliver at tage springet til en anden branche.

Bliver I genansat og hvornår?

Altså hvis jeg vælger orloven, er chancerne gode for at komme tilbage, da jeg har været der så længe, og de tager de “gamle” tilbage først. Hvis jeg vælger opsigelsen, kommer jeg aldrig tilbage.

Har du talt med dine kollegaer om dit, jeres valg?

Jeg har næsten ikke lavet andet. Det er så svær en beslutning for os alle. Vores job er en livsstil, der bliver meget svær at give op. Så beslutningen er utrolig svær for os alle.

Nysgerrig på hvad du valgte?

Åh det forstår jeg godt, og jeg ville ønske jeg havde et svar. Jeg har på inden måde valgt. På orlov siden tæller at, jeg kommer tilbage til elskede SAS og har fået lovet, at jeg kan flyve 50% dvs jeg flyver en weekend (4dage) og er hjemme 10 dage med børnene -hvilket andet job har man 10 dage fri uden e-mails eller hjemmearbejde? Jeg kommer tilbage til den livsstil jeg elsker, og ved hvad og hvem jeg kommer tilbage til- altså selvom flybranchen vil være ændret for altid! Hvis jeg vælger opsigelse, får jeg en pose penge med, og jeg får hjælp til cv, jobsøgning og en masse støtte. Men så skal jeg tage springet ud i det ukendte. Det jeg frygter mest er at komme til et lille sted med få mennesker, og hver dag er den samme, mens man spiser frokost på samme tid, og med de samme hver dag, e-mails i weekenderne og sene arbejdstider. Elsker at jeg har fri, når jeg har fri- kan jo ikke servere en GT til ham på 4a hjemmefra vel😩

Hvornår fandt du ud af du skulle være stewardesse?

Den dag jeg var sikkert på jeg skulle værre stewardesse (og jeg skriger ordret så stolt) var da jeg var med til en tragisk oplevelse, hvor en ældre dame faldt om på Charlottenlund station, jeg løb over og hjalp hende, sammen med en anden kvinde. Hun handlede så professionelt, og holdt hovedet koldt mens vi hjalp hende. Hun var også meget imponeret over min 16 årige måde at være på. Jeg spurgte om hun var sygeplejerske, og hun sagde nej slet ikke- jeg er Purser i SAS. Hun sagde at hvis jeg en dag ville søge ind, måtte jeg gerne nævne hende.

Et par år efter var jeg også til clairvoyant, hun sagde jeg kan simpelthen ikke forstå hvad du laver i fremtiden. Du er i et land, så er du tilbage, så er du i et andet land, og så er du igen tilbage. Jeg sagde at jeg drømte om at blive stewardesse, og hun sagde “bare rolig- det bliver du”❤️

Hvad er det værste du har oplevet?

Jeg havde været i SAS i under et år. Da en mand fik hjerte tilfælde, og jeg måtte rede ham, jeg havde samme uge haft en brandalarm på et wc, med en mand der røg, og ikke ville stoppe eller komme ud, så lille jeg, måtte tale med meget store bogstaver til den voksne mand. Derudover havde jeg samme uge haft mig første lynnedslag, og ja så i slutningen af ugen, faldt den ældre mand livløs om. Jeg fik kaldt efter en læge, og vi fik sammen genoplivet den stakkels mand. Da vi landede i København, og alle blev siddende, så ambulancen kunne få ham ud gennem bagindgangen, krammede hans kone mig så hårdt, mens hun græd, og sagde “du har redet min mands liv”. Da alle passagerne var gik af flyet, så begyndte jeg at græde, sikke en start på livet i SAS, hvor jeg på de næste 14 år aldrig oplevede så hårde ting. Men tænk at jeg har gjort så stor en forskel for et andet menneske. Det er fantastisk at vide, at vi er udannede så godt, at selvom man er helt ny i flyet, ved vi altid lige hvad vi skal gøre.

Hvornår har du været usikker på jobbet? Og om du ville det?

Da Q400 flyene (som var dem, jeg fløj mest på det tidspunkt), ofte landede med brandbiler, og gik i brand tre gange, var det en hård tid for os alle. Men SAS satte derefter alle fly på jorden, og har en top flyflåde i dag og i fremtiden.

Din bedste oplevelse?

Åh der er så mange🙏🏼Børn der skulle på ferie, at give en god oplevede til ægteparret der skulle på deres største rejse, holde mennenesker i hånden når de var bange for at flyve, møde kongelige og kendte og opleve de er helst som os andre, følge børn over Atlanterhavet alene, syge passager hvor man har gjort en forskel, og en polterabend hvor de kidnappede gommen, og tog ham 69 timer til Vegas- av de tømmermænd og jetlag der sikkert fulgte med… Og og og de mange oplevelser med verdens bedste kollegaer✈

Hvad har været hårdest?

Da jeg blev ansat i 2005 fik vi jule gave og julefrokost, fagforeningen holdt også julefrokost og alt var en lang fest, jeg havde langt stop i Paris, og havde lækker ost og brød med hjem til aftensmaden.  Jeg købte lige lidt lækkert i Harrods, til mine venner kom til middag når jeg landede fra London. Men allerede året efter, var der ballade og fyringer. Det var en svær tid der fortsatte i 13 år, men så skete der endelig en forbedring, vi købte nye fly, ansatte folk og jeg så en skøn fremtid. Hello Corona!!!!!!😩

Ved du hvad du gør nu?

Nej det gør jeg faktisk ikke, det er en beslutning jeg må tage med min mand og børn, men lige meget hvad vil der altid løbe SAS blod i mine årer😞