REKLAME FOR HOMEMATE. Hjemme hos os laver jeg ALTID aftensmad, jeg elske at lave maden og jeg elsker at jeg ved hvad mine børn spiser. Vi kan selvfølgelig godt snyde og bestille udefra, men jeg sætter en stolthed i, at passe på min familie i hverdagen. Men efter at have været i Skagen i weekenden, har jeg bare savnet mine børn uendelig meget, og i går var en af de dage, hvor vi snød lidt. Jeg ville hellere lege køkken inde på Mackenzies værelse, mens maden bare skulle i ovnen.

Jeg har derfor selvfølgelig sagt ja tak til at teste Homemates koncept, hvor alt mad er klargjort og det eneste jeg skal er at dække bord med børnene og tænde ovnen- Lige til at overskue:) Jeg har bestilt lidt af hvert, for det er aldrig til at vide hvad børnene er til, så selvom jeg tror Kasper vil have bøf, og børnene pizza, ender det sikkert med at børnene hellere vil have min CANNELLONI MED RICOTTA & SVAMPE, og jeg spiser salat og brød. Så det er rart at der er så meget at vælge mellem. Jeg kunne heller ikke lade være med at bestille kanelsnegle, som er familiens favorit.

Et super koncept til den travle familie. De har flere butikker rundt i landet, og man kan ny også få leveret- vi er fan.

Det er ikke så tit, at det bare er os to, og slet ikke en hel weekend- det er faktisk ikke sket i mere end to år. Så denne weekend var helt særlig for os. Vi satte os ind i bilen, og kørte 5 timer op til vores venner i Skagen. Jeg er kommet en del i Skagen gennem årene, men det var faktisk første gang jeg havde Kasper med, så der var kærlighed i luften. Vores venner skulle holde to gange 40års fødselsdag, og de har været sammen i 14 år, så jeg var faktisk, sikker på det ville være et surprice bryllup. Især da jeg så deres lille datter, have blomster krans og hvid kjole på. Jeg stod med tåre i øjnene, og de sagde med det samme nej nej- selvom festen blev holdt ved siden af den smukke sømands kirke, så skulle det ikke blive en bryllupsfest. Selvom det var en skuffelse, skal jeg love for de holdt årets fest. Aldrig har jeg set nogle, gå så meget amok, og det kommer fra mig, der lavede ormen i sand- i en rosa blonde kjole…

Kasper havde sørget for vi kunne bo på hotellet, så vi kunne bare vælte op i seng. Helt fantastisk aften, og så må vi se om de bliver gift til deres 2x 50års fest- eller forhåbentligt før…

Nu er Mackenzie fyldt 1½, og er så glad for sin vuggestue. Konrad er fyldt 7 år, og er i dag startet i 1.klasse. Det var så mærkeligt at aflevere dem i morges, men også virkelig dejligt, da de begge var glade for situationen. Jeg skulle have løbet en tur med en veninde, som desværre aflyste, og så stod jeg der som en “rigtig” frue i reservatet i pastelfarvet træningstøj- uden at jeg fik trænet. Jeg fik planlagt madpakker og madplan for ugen, købt ind, og lavet cola og kaffe til vores håndværkere, der arbejder på vores tag. Den ene stoppede mig, og spurgte hvad sådan en som mig dog arbejder med, når jeg “bare” var hjemme. Så mærkelig en situation at forklare at mit job, var her hos familien. De så på mig som var jeg landet fra månen- og det fik mig til at tænke på min situation. Ja jeg savner at gå rundt i New York, shoppe i Chicago, spise stegte bønner i Kina og hotellerne- gud hvor jeg savner hotellerne. Men intet i verden er vigtigere end mine børn, og lige nu føles det så rigtigt at kunne hente før 14, kunne have eftermiddagene med børnene, følge dem i skole hver morgen, og sørge for de får dejlig aftensmad hver dag. Med den løn jeg kunne tjene ved at flyve igen- kunne vi godt få råd til en barnepige der kunne hente, vi havde sikkert også råd til mere take away- for når man lander fra 14 timers flyvning, orker man ikke lave hjemmelavet mad. Vi kunne sikkert også få råd til at sende børnene i tivoli, når jeg landede træt søndag morgen fra en natflyvning og bare skulle bruge søndagen på at sove. Men som med alt andet i livet må man prioritere… Kasper har ikke holdt en eneste uges sommerferie, for enderne skal jo mødes. Jeg sidder ikke bare i en kæmpe kasse i Gentofte, i mit trænings tøj, og spiser pindemadder og drikker champagne. Selvom det kan se sådan ud for håndværkerne, eller på instagram. Som med alt her i livet, kan man ikke få det hele, og det tror jeg er vigtigt når man ser ind i andres liv- især på de sociale medier. Ja jeg skulle næsten læse dette indlæg op for håndværkeren også. Jeg er så glad for vores prioritering, jeg har stadig mit job fra den 1. januar 2021, og det kan være jeg føler mere for, at dyrke mig selv til den tid, men lige nu er mine børn og min lille familie bare det vigtigste.

Hvordan føles det så at mærke jorden under en, når man lige er hoppet ud af et fly (som I kan læse om her)? Vi havde øvet på landings stilling inden, og man skulle først sætte benene skrå, og når instruktøren siger til, skulle man lægge dem lige, som jeg gør på billedet. Det medførte at han ramte rigtigt med benene, og vi så kunne lande blødt på numsen. Da vi rørte jorden var det hele så uvirkeligt, og jeg nåede kun at spørge om jeg kunne se Kasper lande, for at vide om han også var okay? Det nåede jeg ikke, men konstatere bare at han også lige var landet og havde det godt- Så kunne jeg lægge mig ned, og mærke græsset mellem mine fingre… Det eneste jeg kan sammenligne denne oplevelse med, er at føde- jer kvinder ved hvordan man har det efter man har overkommet den vildeste frygt, og skudt en vamdmelon ud- vi tror ikke det er muligt- men man er så høj efter. Sådan havde jeg det, jeg havde overvundet min værste frygt, var overlevet, og havde haft den største oplevelse nogensinde- endda uden smerter som efter en fødsel.

Som taget ud af en film kom Kasper løbende hen til mig, han omfavnede mig, og vi skreg begge af glæde og lykke- vi havde gjort det- og vi havde gjort det sammen! Det er det mest sindsyge vi nogensinde har oplevet, og jeg havde bare en helt ny kærlighed til Kasper, der havde støttet mig i flyet, og fortalte at han elskede mig, og at jeg var den sejeste han kendte. Jeg syntes også han var så sej- især da vi ser videoen efter, og jeg kan se hvordan har bare er så cool da han springer. Jeg havde en helt ny respekt, og kærlighed til ham. Jeg så ham i et helt nyt lys, og vores kærlighed har aldrig været større til hinanden. Det lyder måske vildt at en oplevelse på 30 minutter, kan ændre så meget i et forhold, men til dem der måtte tænke sådan, så syntes jeg bare i skal booke et spring sammen. Vi er så stærke sammen og jeg glæder mig så meget til de næste 10 år sammen og alle de nye oplevelser vi skal have sammen. 

Dig og mig imod verden honey- jeg elsker dig

Hvordan fejre man lige at man har brugt  3 652,42199 dage sammen også kaldet 10 år? Hvordan bliver man ny forelskede igen? Ja hvad er så opskriften på at forny kærligheden efter så mange år? Skal man gå i parterapi, skal man gå til noget sammen, skal man give hinanden plads, eller bruge mere tid sammen? Jeg har ikke opskriften på andres forhold, men jeg vil gerne dele mine tips til at få vores forhold til at køre efter et årti sammen. Kasper har altid drømt om at hoppe i faldskærm, og det har ikke været en drøm for mig (en stewardesse vil jo helst blive inde i flyet, og lande med det igen). Men så tænkte jeg det kunne være en sjov gave, så jeg bookede et hotel/ spaophold, og et spring på den dag, vi havde kendt hinanden i 10 år. Kasper blev så glad og vi har i en måned gået og glædet os. Men for at være helt ærlig, troede jeg ikke på at det ville ske, før vi nærmede os flyet, og oplevelsen blev meget virkelig. Der er jo mange ting der kan gå galt, med syge børn og dårligt vejr…. Men her sker det så…

Da vi sidder i flyet og kommer op i 400m højde- bliver jeg bange, jeg kan slet ikke se for mig hvordan vi skal komme ned- indtil Kasper lige siger, at vi skal 10 gange så langt op!!!!!!! Seriøst er I klar over hvor små markerne er under en? De er som små tændstikker, og jeg troede ærligt at jeg skulle dø! Inden vi kom op i flyet, fik vi selvfølgelig undervisning, og jeg måtte spørge om der var nogle der var blevet lemlæstet eller døde. De forsikrede os om at det var sikkert, og at vi kom ned og stå på jorden efter 15 minutters flyvning, og 10 minutter i luften. Vi skal så sætte os på kanten, og så skal jeg bare lige smække benene ind under flyet- inden min tandem springer vender mig på hovedet, og kaster os ud i 4km højde i frit fald…. Kan I selv høre hvor langt ude det må være for en stakkels desse? Jeg kan altså ikke med mine bedste skriveevner fortælle, hvor syret en oplevelse det er at sidde med poterne ud af et fly i den højde. Det er det mest sindsyge jeg nogensinde har gjort.

Bom så skete det, og vi faldt 2km i frit fald med 210km i timen…. Jeg kan ikke fortælle hvor vildt det var, men vil lade billederne tale for sig selv…

Næste indlæg vil jeg fortælle hvordan det var at lande, og selvfølgelig hvad det har gjort for vores forhold.