Det når jeg hver dag...

Et brev til jer tyve!!!!

689b2828-b9da-4150-9536-632ff2e085bf

Kære i to drenge, NEJ jeg vil ikke skrive kære, for hvis der er noget I ikke er, så er det da det!

I går ændrede I to, mit liv for altid. I vil altid være i mine tanker, og I vil for altid have givet mig et dybt ar på min sjæl, og jeg ved at tiden heler alle sår, men jeg vil aldrig glemme jer. Særligt dine blå øjne, som jeg stirrede dybt ind i, i samme øjeblik som du forsøgte at bryde min havedør op. Blev du forskrækket da jeg skreg??? Eller da du vækkede min baby, der også skreg????

I skal vide at for 8 år siden, havde vi en mand inde i vores hjem, min mand fangede ham, og han kom med på stationen. Den oplevelse sidder stadig i mig, men i går var lang lang værre! Jeg var alene for første gang siden, vores lille datter på 3 måneder kom til verden. Heldigvis var vores store dreng hos mormor, I skal vide at han aldrig ALDRIG, ville komme sig over sådan en oplevelse. I ville have skadet ham for altid!!!!! Og for hvad? Et par iPads, min vielsesring, og måske en computer og mit barns sparegris?

Jeg kan slet ikke forstå, hvad der får jer til at gøre sådan noget, mit liv vil aldrig blive det samme, jeg vil for altid være bange, jeg vil aldrig have det godt med at være alene igen, og slet ikke alene med mine børn.

Jeg regner ikke med I læser dette, men hvis I gør, så håber jeg, I ved hvor meget i går nat, altid vil fylde! Jeg håber aldrig der er nogen der vil købe jeres hæler varer, og jeg håber virkelig aldrig I vil udsætte andre for det her.

I går var jeg lidt længere oppe end normalt, da vores lille datter ikke kunne falder til ro, og heldigvis for det, ellers var vi først vågnet, når jeres lommelygter havde ramt vores ansigter i sengen!!!

Hvor er jeg chokeret, hvor er jeg vred, og hvor er jeg ked af, at I for altid vil fylde i mit liv.

Jeg håber mine bange øjne, vores skrig og politiet der kom efter jer, også vil fylde i jeres bevidsthed. Jeg håber aldrig I gør det igen!!!!

Fra

En meget skræmt mor, som for altid vil være bange!

12 kommentarer

  • anna

    Kære søde Mette

    Hvor er det ganske forfærdeligt hvad du har været ude for! Det er min største skræk – hvorfor jeg aldrig tør sove alene – selv om jeg er en voksen kvinde med børn- selv om jeg ved at de fleste indbrudstyve går efter materielle goder- men hvad gør mig nårman står face to face med dem? vil de gøre en ondt ? vil de slå én? løber de bort? Hvad kan man dog gøre? hvordan kommer du over dette? snakker med naboer? overnatter et andet sted? de skulle vide hvor meget skade de gør på beboerne i huset!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Det er alle mødres største frygt, og ingen fortjener at opleve sådan noget. Politiet siger at de altid vil flygte, når de hører der er nogle hjemme, for ellers er det røveri og det får de langt højere straf for. Men helt ærligt, hvor er man et dårligt menneske, når man bryder ind hos familier. Hvorfor tager de ikke en skole med 100 dyre stole, eller noget andet hvor ingen personer, og børn bliver bange for livet. Jeg tog en taxa ind til min mor, og lå tæt med begge børn om natten. Men kommer som dig nok heller ikke til at være alene med børnene foreløbigt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janna

    Kære Mette, det gør mig uendelig ondt. Vores alles frygt blev din virkelighed i går aftes. Jeg er ofte alene med vores 2 drenge og hver gang sætter jeg alarmen til, men sover stadig ganske let og “hvad nu hvis” tanken fylder hele min krop. Håber du kan finde en vis form for ro og tryghed igen. Alt det bedste fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Det forstår jeg virkelig godt, jeg havde det helt som dig. Jeg havde aldrig regnet med de ville gå gennem haven, som er helt aflukket og næsten umulig at komme ind i, da den er aflåst, og heller ikke kan åbnes indefra. Men man kan bare aldrig vide sig sikker, og selv med alarm er man jo bange. For hvordan ville ens børn reagere hvis den gik midt om natten:( Tyve skulle virkelig straffes så hårdt, at de holdt sig fra folks hjem!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, hvor er jeg ked af at læse om din forfærdelige oplevelse! Som mor må det være den værste følelse at nogle prøver at bryde ind i ens trygge opgivelser man har skabt for sine børn. Håber at du langsomt kan komme dig over det <3 Tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Tusind tak, ja ens hjem skal bare være trygt, og jeg syntes endnu dårligere om folk der stadig vælger at bryde ind om natten, når de skal bane sig vej gennem sand ting og små cykler! Ingen familie fortjener sådan en oplevelse!!!! Tusind tak for din omsorg, og besked, det betyder så meget:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Frygtelig oplevelse, som ingen burde have! Jeg er enig med dig i, at de næppe læser med her – men det gør mange andre, og hvis vi begynder at tale om, hvor slemt det er, når det sådan noget sker, er der måske en chance for, at vi kan ændre bare én eller to potentielle tyveknægte. Vi har da lov at håbe.
    Jeg håber du på et tidspunkt finder ro med at være alene hjemme igen, men jeg kan godt forstå hvis det tager lang tid 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Du har helt ret, de læser det nok ikke, men for mig var det faktisk den bedste terapi, at skrive det brev. Jeg kunne mærke jeg havde det bedre efter, og så kan jeg bare håbe, at det som du siger, når ud til nogle andre. Jeg håber virkelig at nogen vil tænke på dette, hvis de ser et, alt for godt tilbud på facebook, dba eller andre salgs sider. Bag den billige ipad, smykke eller lampe er der måske en historie som vores!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Sikken en frygtelig oplevelse, det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg håber, du kan få snakket en masse om den med dine kære.
    Jeg prøvede selv som ung pige, at komme hjem fra skole og overraske tyven, der stod med en murhammer lige inden for vores hoveddør. Han blev dog så forskrækket, at han tog flugten ned af kældertrappen og ud af kælderdøren. Det var først bagefter, det gik op for mig, hvilken farlig situation jeg egentlig havde været i. Tænk sig, hvis han havde reageret anderledes og slået fra sig med hammeren…
    Jeg sender dig alle mine varme tanker<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Ej det var dog helt forfærdeligt. Sikke en slem oplevelse, den har sikkert siddet i dag længe efter, især når du så jeres dør… Jeg får det dårligt hver gang, jeg kommer ind i stuen. Jeg kan bare se ham for mig, som han stod der, på vej ind til os, og på vej ind i vores hjem. Jeg taler meget om det, har også talt med politiet og en krise psykolog i går. Det sidder så dybt i en, i så utrolig lang tid, jeg sender et kram afsted til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Ej føj hvor ubehageligt.. Håber du har afleveret billedet til politiet, ham der kan da ikke være så svær at genkende.
    De forb….. tyve. Opdagede selv, at der var fodspor i sneen udenfor vores soveværelse forleden morgen, dvs nogen har stået derude og kigget ind i løbet af natten..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      åhhhhh nej nej nej hvor ubehageligt. Det er bare så forfærdeligt at få det så tæt på. Håber ikke de forsøger at komme ind til jer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det når jeg hver dag...