Far, far, far...

Vi skal ikke skilles…

Efter at have været alene med Konrad en uge, fordi Kasper er på forretningsrejse, er det gået op for mig hvor hårdt enlige mødre har det (jeg tager virkelig hatten af for jer). Jeg skal love for der er meget at se til. Jeg landede med et kæmpe jetlag, og så stod min lille glade Konrad, klar til at blive aktiveret hele weekenden. Han har sovet dårligt hele ugen og jeg føler mig som en halv person. Vi savner Kasper så meget, og det har virkelig været sundt for mig og os, at mærke hvor hårdt det er at undvære den anden. Vi har på ingen måde været ved at gå fra hinanden, men selvfølgelig er det hårdt for forholdet når der kommer en lille til. Det har bare været så sundt for os at skifte roller, mig som alenemor hjemme, og Kasper på et hotel ude i verden helt alene. Vi har virkelig fundet en ny respekt for hinanden,det arbejde vi hver især har og vores forhold. Selvom det er hårdt at få et barn, så er det noget af det største man kan opleve, og at kunne dele det med barnets far er fantastisk. Med mindre man er hinanden utro eller noget andet forfærdeligt, tror jeg der er noget om det, når folk siger det burde være ulovligt at gå fra sin partner mens børnene er under to år, det er en hård periode, og man bliver bare nød til at stå sammen. Hvis nogle af jer overvejer at gå fra jeres mand eller har problemer, kan det klar anbefales at prøve at bytte roller, det giver en større indsigt, og som man siger græsset er ikke grønnere. Håber indlægget giver mening, det gav så meget mening for mig at skrive det, og dele det med jer. Rigtig god dag

20140226-212111.jpg

4 kommentarer

  • Camilla

    Hej Mette,
    dit indlæg giver fint mening.

    Det er dejligt at I virkelig værdsætter den andens indsats for familien, fordi I begge har prøvet at klare ærterne alene.

    Hav en dejlig weekend.
    Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det giver masser af mening❤

    Ikke rart at være funktionel enlig forældre.

    Bedst at være sammen… Nemlig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Faldt lige over det her (perfekt med kærestefri aften til at læse blogland igennem!) – og Kæreste og jeg havde faktisk håndslag på at uanset hvad der skete, så var der ingen af os, der måtte gå fra den anden i løbet af Beans første leveår. Det blev aldrig nogensinde et issue, men det var faktisk en meget rar sikkerhed at have. Men nu får I jo ‘snart’ en mere bindende ordning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkvilstrup

      Ja det er jo det❤️måske jer næste gang?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Far, far, far...