Vejen til et godt vægttab #1

Kåret til “Månedens mor”

Enula 9 har været så søde at kåre mig til “Månedens mor” og lavet et lille interview med mig. Interviewet handlede om at være gravid og at blive mor. Her er et par af spørgsmålene:

Det bedste ved at være gravid – og det værste?

Det bedste var første gang man mærkede de små fødder sparke, det er virkelig fantastisk. Det er så stort at man sammen med den man elsker højest i hele verden, kan lave et lille mirakel. Det bedste ved graviditeten, var at gå og glæde sig sammen, og gå at forestille sig hvad det mon er for én der ville komme ud. Vi fik lavet 3D skanninger flere gange, og det gjorde virkelig at man kunne identificere sig med hvad der lå inde i maven. Det værste- Kvalmen, alle sagde det stoppede i uge 12, men min stoppede først i uge 16, så jeg kan klart anbefale at man ikke spiser markrel i tomat, før kvalmen er væk, den er ikke sjov at få retur…

Beskriv en god søndag?

En god søndag, har Konrad sovet godt, og vi vågner alle friske ved en 8 tiden (ja jeg er ikke urealistisk;). Han kommer ind til os i sengen, og hygger og griner med os. Derefter spiser han grød, og så går vi alle en lang tur hvor vi rigtigt får røde kinder. Når vi kommer hjem får vi besøg at familien, og spiser en dejlig frokost sammen, mens Konrad underholder os alle med “historier” (så godt som nu kan når man er 6 måneder). Vi har en dejlig dag sammen, hvor Konrad er glad. Ved en 17 tiden går min kæreste og jeg ned på Den Franske cafe ved søerne, og nyder et godt glas vin, mens vi kigger hinanden dybt i øjenene og nyder “alenetiden” og Konrad snorker højt fra barnevognen. Når vi kommer hjem spiser vores lille dreng en stor omgang grød , leger og falder i søvn i mine arme, mens jeg læser ham yndlings historie op for ham.

Læs HELE interviewet her

3 kommentarer

  • Du er en fin mor 🙂
    rigtig god blog 🙂

    Hilsen

    Nermin – http://www.lovefashionhairandstyle.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg ved godt at det er et gammelt indlæg det her, men jeg blir altså lige nød til at kommentere på den der med makrel i tomat.

    Da jeg var gravid spiste jeg kun makrel i tomat. Og det skulle være dem med Mayo i. Altså dem hvor 60 procent af bøtten er mayonnaise. Det skulle blandes, og jeg spiste det ca hver anden time, nogle gange med brød til, i 11 uger i streg!

    Min kære mand fandt først ud af hvor seriøs jeg var med det der makrel da han en dag kom hjem uden. Der var åbenbart udsolgt (meget mystisk).
    Jeg lagde mig på sofaen og stor tudet indtil han lovede at han ville gå i en anden butik og finde noget til mig. Jeg græd faktisk indtil han kom hjem med det.

    Det var det eneste jeg kunne holde i mig i det 11 uger.

    Den dag i dag for jeg helt kvalme af at tænke på hvor meget jeg spiste af det. Og osse lidt flov over hele den der sofa episode. Det har været et ømt syn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkvilstrup

      Ha ha ha hvor er det bare sjovt. Hvad kroppen ikke får en til når man er gravid;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vejen til et godt vægttab #1