Som I måske kan huske, fortalte jeg at en epoke var slut (læs det her). Det er den virkelig… Det har taget mig et stykke tid, før jeg var klar til at fortælle det. Så faldt min akutte operation oven i alt, men nu er jeg klar til at skrive det ned. Jeg er stoppet med at flyve, og fløj min sidste tur i uniformen til Kina i sidste måned. Jeg forlader ikke SAS, det håber jeg aldrig jeg skal, men jeg skal lave noget helt andet. Jeg starter på en uddannelse, i samarbejde med SAS og hotel og restaurant skolen. Jeg skal læse en slags mini sommelier uddannelse, så jeg kan blive meget klogere på vin, og forhåbentlig lære fra mig til de flyvende. Og så starter jeg på et kontorjob på jorden. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig til at kunne bruge min tidligere uddannelse, og erfaring som steward på en ny måde. Det betyder også at jeg er hjemme hver weekend, og at vores familie får et helt nyt liv, hvor mor ikke er væk tre eller fire dage af gangen. Vi kan planlægge frem, og give vores søn en helt ny stabil hverdag. Jeg kommer til at savne min Airbus så meget, jeg kommer til at savne verden, mine flyvende kollegaer, mine stop, mine nætter i en hotel seng, min shopping ude i verden. Men jobbet som flyvende er en livsstil, som desværre ikke kun påvirker mig, men også mine nærmeste. Det har været hårdt at være væk, og det er ikke kun mig, der lever fra måned til måned, men også min søn, min mand, min mor og mine nærmeste. Jeg har elsket mine snart 14 år i luften, og mit kommende kobberbryllup i SAS, skal stadig fejres til juli (jeg tænker en lækker taske, er på sin plads). Men vi har valgt at jeg skal prøve kræfter med en af mine andre drømme indefor PR og vin. Rejserne bliver stadig en stor del af vores liv, men nu skal jeg bare lære at drikke champagnen, istedet for at servere den. Wish me luck, i min nye fremtid, jeg har to års orlov, så flyvning er ikke helt forbi, hvem ved hvad fremtiden bringer✈️ Mandag er min første dag, i mit nye liv, en epoke er slut, men en ny og spændende kan begynde.

Billeder fra mine sidste to Kina ture, nu er uniformen i kælderen, og jeg skal begynde at have tøjkrise hver morgen. Jeg vil savne den blå, på alle måder…

Fornyligt var jeg i Kina endnu engang, og der var jeg så heldig at flyve med en af mine yndlings kollegaer Susi. Vi har ikke fløjet sammen i mange år, så gensyns glæden var stor, og endnu større fordi vi skulle til vores yndlingsby Beijing. Vi har været der før sammen, så vi skulle selvfølgelig shoppe og spise på vores yndlings restaurant. Det er så dejligt at være sammen med kollegaer man har det sjovt med, for når vi endelig sidder og spiser har vi været i gang i mere end 30 timer, så det er nemmere at holde sig vågen, når man griner og har det hyggeligt.

Susi er født i abens år, som er i år, og det betyder ifølge kinesisk tradition at man altid skal have noget rødt på, så midt i vores shopping kunne jeg forærer hende et par dejlige pangrøde underbukser, som hun dog ikke ville tage på før de var vasket. Man kan godt se vi er trætte, og så er det altså godt at lave lidt sjov i gaden. (Hvis I vil se mere til Sussi er hun også på instagram under navnet Susiairsteward).

Kan I huske den fisk, jeg sagde at jeg aldrig ville spise? Jeg blev overtalt og det var faktisk ret spændende, når man bare ikke tænker nærmere over den stakkels fisk. Det er svært i Kina for man ved jo ikke altid hvad man spiser, og man ved slet ikke hvilke forhold de kommer fra, men der må man altså lære at tænke på noget andet, jeg har sikkert både spist rotte og hund inden for de sidste 10 år. Puha det må man ikke tænke på, så nok om det. Fisken var lavet på en måde, så den smagte som Mac Fish, kødet sad stadig på fisken, men alle ben var væk, jeg aner ikke hvordan de har gjort det. Meget spændende, og nu er det prøvet, men om jeg skal have den igen ved jeg ikke helt. Selv med et godt kamera bliver billederne ikke lækre, men det er jo noget af det sjove med rejser, man får spist og oplevet ting, der aldrig var sket hjemme.

Når jeg i dag møder på job, ved jeg ikke hvem jeg skal flyve med, jeg ved hvor turen går hen, men hvordan dagen udvikler sig er altid spændende. Mine kollegaer er de bedste i verden, og vi er castet, så vi er meget ens, og altid kan samarbejde. I dag har jeg en næsten almindelig dag, dvs at jeg er på job fra kl 10-20 og kommer altså hjem og sover i min egen seng. Jeg tænkte at tage lidt billeder på job i dag, så kan jeg i morgen, kan vise hvordan en normal dag på mit job ser ud. Rigtig god dag til jer fra luften.

Jeg elsker at møde de lokale rundt om i verden. Jeg har flere gange undret mig over alle de børn løber rundt på markedet i Kina, også sent om aftnen. Jeg talte denne gang med en dame, der havde en butik. Hendes lille pige på tre år, sad og lavede stort i en plasticpose udenfor. De spiser, sover, leger og det andet, lige der i det indendørs marked. Det er ikke alle der har råd til børnehave, så derfor kan man jo lære de små, familieforetagendet fra de er helt små. Nogle sidder om ammer mens man køber gaver med hjem. Mændene spille, damerne strikker og livet går sin gang. Det er meget specielt, det samme gælder deres spisetider. Vores lille familie, går jo meget op i at spise kl 18 som familie, og at Konrad bliver lagt i seng i ordentlig tid. Her lægger de børnene i løbet af dagen mellem tøjet, så de kan holde sig til kl 22 når de er hjemme igen. Det er sådan de får deres liv til at hænge sammen, med 12 tider på markedet. Jeg syntes det er spændende at lære så meget om andre kulturer, og endnu vigtigere, så lærer jeg at sætte endnu mere pris på mit eget liv.

Så er min standby slut, det endte med en tur til Shanghai. Shanghai er en fantastisk by, det er en storby, som man kender den fra de største byer i verden. Kæmpe højhuse og imponerende bygninger. Men det jeg syntes er så spændende ved byer er, at lige så snart man går bag hovedgaderne ligger det “rigtige” Kina med små huse, vasketøj der hænger i gaderne og gadekøkkenerne. Der hvor de almindelige kinesere bor. Shanghai er utrolig international, og man møder mennesker fra hele verden. Hvis man besøger Shanghai får man virkelig det bedste af Kina. Hvis nogen overvejer en tur med SAS, syntes jeg godt man kan få noget ud af en forlænget weekend. Vi ankommer om formiddagen, og hvis man som passager har sovet hele natten, er man jo klar til oplevelser. Man kan nå meget på et par dage, og byen kan klar anbefales. Hvis man finder et godt tilbud, behøver man altså ikke bruge en hel ferie på det, man kan nøjes med et par dage.