Såååå er jeg tilbage….Hvorfor den lange stilhed? Jeg havde mistet lysten til at blogge og dele, men nu står jeg i en situation hvor jeg har brug for mediet igen. Jeg skal genopfindes, og jeg håber I vil være med på rejsen. Alt her er ved det gamle, jeg er stadig hustru, mor og mig selv, og hjemmegående med mine skønne unger. Det har været en lang pause med bloggen og de sociale medier. Men nu vil jeg sammen med jer genopfinde mig og bloggen, og finde ud at hvordan min fremtid skal se ud. Jeg er ikke den sammen, jeg er heller ikke en ny, men i øjeblikket er jeg lidt i limbo. Jeg har været MOR de sidste 8 år, og min orlov i SAS lakker mod enden! Vi har været meget tvivl om hvad der var det bedste for vores familie, og også for mig. Jeg er så evig taknemmelig for at vi har haft muligheden for, at jeg kunne gå hjemme mens børnene var små, men måske er det også på tide jeg laver noget for mig selv. Børnene er så godt kørende at der faktisk er plads til jeg ikke bare er mor mere. Kasper og jeg har talt det igennem, og har aftalt at det ville passe fint, at jeg kom tilbage til SAS. Jeg er jo steward og det betyder jeg flyver primært langt. Vi har set på en løsning der hed 50%, og så ville jeg flyve 4 dage og være hjemme 10. Det ville betyde en weekend om måneden, hvor kasper kunne hygge med børnene, og også at jeg næsten ville være hjemme alle hverdage og kunne hente tidligt, og holde fridage som vi gør nu. Mit orlov stopper 1 januar 2021. Men men men så kom Corona. Hvad gør jeg nu?

Håber I vil følge bloggen som kommer til at følge tiden fra housewife til forhåbentlig “back om businesswoman”.Jeg vil på bloggen også prøve at gøre lidt for mig selv, og I skal selvfølgelig være med hele vejen. Tak til jer, der stadig har lyst til at følge med❤

Dem der følger med her- ved at jeg elsker mor/barn tøj. Så lykken var stor da jeg fandt trøjer til os alle. På konrads og min står der, the Crew (passer godt til en tur på flyet ik) og på Mackenzies står der “new in the Crew”. Nu er vi helt klar til en dejlig ferie  med mormor. Update følger selvfølgelig✈️

Om en lille uge rejser jeg på den årlige tur med min mor og børnene til Grækenland. Når jeg bestiller ferie, er der mange ting der spiller ind, for at vi får den bedst mulige ferie. Efter mange år som stewardesse, har jeg en erfaring med at give de bedste vilkår for de små. Jeg har aldrig forstået at flyve hjem med den billige afgang kl 0430, eller når man vælger at fodre sine børn med en pose M&Ms inden afgang. Hvad er så mine bedste tips, de kommer her:

1. Sørg for at finde en rejse med flytid (længde) der passer i børnens alder, jeg syntes ikke man skal flyve for lang med helt små børn, med mindre det er for en lang periode. Thailand er fantastisk, men det kan blive en meget meget lang tur med en ked lille baby, og så er man allerede træt inden man kommer frem.
2. Se på afgangen, inden man forelsker sig i knald tilbudet med 2000kr for en ferie sydpå. Ofte er det med mellemlandinger, eller uheldige tider med ud og hjemrejse. Det er som sagt ikke nemt at tjekke ud af hotellet kl 12, og så skulle sidde 12 timer i lufthavnen med børnene.
3. Undersøg flyselskabet, mange af de helt billige ture, er med virkelig dårlige flyselskaber. Jeg prøver altid at gå efter ture med SAS, selvfølgelig fordi det er der mit hjerte ligger, men også fordi jeg ved der er styr på sikkerhed, personale og flyet er ikke med 20cm mellem sæderne.
4. Vær forberedt på at det er lang tid for børnene at sidde stille. Jeg har altid små nye ting med, opgavebøger, tegne ting, små spil og en ny lille bog. Selvfølgelig er Ipaden god, men det andet kan redde turen.
5. Maden er vigtig, man kan selvfølgelig bestille flymad, man kan også købe en muffin eller en pakke chips. Men det bruger jeg ikke. Jeg har snacks med til børnene. Jeg har forberedt en masse grønt og frugt til os alle. Peberfrugter, agurk, æble og lidt tørret frugt. Min mor og jeg skal altid have en laksesandwich, danskvand og kaffe fra lagkagehuset. Det er tradition, og så meget mere lækkert en kassen man kan bestille. Hos Spies kan man bestille gratis babymad.
6. Pictogrammer. Jeg tegner altid rejsen for min søn, jeg fortæller om hele rejsedagen, hvornår skal vi ud af døren, hvad skal vi i lufthavnen, hvornår må man spille, og hvornår får man tyggegummi. Jeg har fortalt ham, at når man er søn af en stewardesse, forventer man at han er super god til at rejse. Folk er altid meget imponeret over ham, han ved altid hvad han skal, han ved hvad der er forventet af ham, og han sidder altid stille og pænt. Selv på langeture, har jeg aldrig problemer, jeg siger bare, nu skal du børste tænder, tage nattøj på og sove. Så gør han det, for det har jeg forberedt ham på. Han kan godt undrende se på, andre børn må spise en kæmpe pose slik og løbe rundt i flygangen. Men han ved godt at sådan gør vi ikke.

Fordi jeg selv er forberedt og fordi mine børn er forberedt, bliver det en god tur både for os, men også for vores med passagerer. Vi er bare så klar til en uge i varmen. Jeg ved jeg kan lyde meget streng, men vi har alle rejst med de børn der sparker på sæderne, er høje på sukker og som løber op og ned af gangen. Håber I kan bruge et par af mine tips. Rigtig god sommer fra os.

I går var virkelig en vild dag for mig. Fordi pandaerne skulle fra Kina (Beijing) hjem til København. Det er den tur jeg i 10 år har fløjet ca tre gange om måneden. Så da jeg tændte for morgen-tv, og fulgte med på det fly jeg har stået på, så uendelig mange gange, var følelserne virkelig med. Hele dagen mens jeg afleverede børn, købte ind, spiste frokost, bloggede, foldede vasketøj, hentede børn, lavede aftensmad – kørte nyhederne og klip fra dagen med SAS-flyet i baggrunden. På en måde var jeg med, selvom jeg var her hjemme med børnene. Jeg havde virkelig en svær dag, for selvom jeg næsten havde det som om jeg var med ombord, så var jeg så evig taknemmelig for alt hvad jeg nåede hjemme, og at jeg var sammen med mine børn. Selvom jeg virkelig savner mit job, så kan jeg mærke at mine børn er det allervigtigste- især mens de er små, og har brug for deres mor. Så må Kina vente et par år, men hold op hvor jeg drømmer om en dag i fremtiden at flyve pandaer, eller passagerer rundt i verden igen✈

Det har været en vanvittig følelsesmæssig weekend. Fredag får jeg ved en fejl en mail fra mit elskede arbejde- hvor de skriver at jeg har fri i år til jul, men at vi ses 2. Januar. Det var også der min barsel skulle stoppe, så datoerne passer. Men jeg har jo søgt om 2 års orlov, og skal altså tidligst tilbage 2. Januar 2021. Men lige der, da jeg læste mailen tænkte jeg, måske skulle jeg bare starte med at flyve igen. Vi kunne sikkert få det til at gå op, men hjælp fra mine forældre. Jeg har brugt timer og nætter denne weekend på at tænke. Jeg elsker mit job, jeg savner mit job, jeg savner at være ude, jeg savner uniformen, jeg savner kollegaerne, jeg savner lufthavnen, hotellerne, passagerne, at være en god leder, at have et job, og have andet end mine børn, mand, hund og hus at stå op til.

Men når alt kommer til alt er det vigtigste i mit liv mine børn- og tænk en gave vi kan give dem. At deres mor altid er der, vi skal ikke stresse over de får lange dage, og hvem der tager barns første sygedag. Jeg skal ikke vente tre dage på, at Konrad kan fortælle om hvad han laver i skolen, og vigtigst af alt så giver vi vores børn en dejlig stabil hverdag. Det er vigtigere end noget andet. Jeg er så heldig at jeg stadig har mit job om to år, så er Konrad 8 år og Mackenzie 3 år, til den tid kan det være at jeg kan starte igen. Nu vil jeg udnytte tiden til at prøve noget helt andet. Jeg holder fri hele december, så er Mackenzie sikkert også, kørt helt ind i vuggestuen (vi kører meeeeeeget lang indkøring- for det kan vi jo også), og så har jeg spændende planer fra januar. Jeg skal igang med et nyt spændende kapitel, men måtte altså lige bruge weekenden på at afslutte et vidunderligt eventyr- eller ihvertfald sætte det på pause. Fortsættelse følger….