Nu er Mackenzie fyldt 1½, og er så glad for sin vuggestue. Konrad er fyldt 7 år, og er i dag startet i 1.klasse. Det var så mærkeligt at aflevere dem i morges, men også virkelig dejligt, da de begge var glade for situationen. Jeg skulle have løbet en tur med en veninde, som desværre aflyste, og så stod jeg der som en “rigtig” frue i reservatet i pastelfarvet træningstøj- uden at jeg fik trænet. Jeg fik planlagt madpakker og madplan for ugen, købt ind, og lavet cola og kaffe til vores håndværkere, der arbejder på vores tag. Den ene stoppede mig, og spurgte hvad sådan en som mig dog arbejder med, når jeg “bare” var hjemme. Så mærkelig en situation at forklare at mit job, var her hos familien. De så på mig som var jeg landet fra månen- og det fik mig til at tænke på min situation. Ja jeg savner at gå rundt i New York, shoppe i Chicago, spise stegte bønner i Kina og hotellerne- gud hvor jeg savner hotellerne. Men intet i verden er vigtigere end mine børn, og lige nu føles det så rigtigt at kunne hente før 14, kunne have eftermiddagene med børnene, følge dem i skole hver morgen, og sørge for de får dejlig aftensmad hver dag. Med den løn jeg kunne tjene ved at flyve igen- kunne vi godt få råd til en barnepige der kunne hente, vi havde sikkert også råd til mere take away- for når man lander fra 14 timers flyvning, orker man ikke lave hjemmelavet mad. Vi kunne sikkert også få råd til at sende børnene i tivoli, når jeg landede træt søndag morgen fra en natflyvning og bare skulle bruge søndagen på at sove. Men som med alt andet i livet må man prioritere… Kasper har ikke holdt en eneste uges sommerferie, for enderne skal jo mødes. Jeg sidder ikke bare i en kæmpe kasse i Gentofte, i mit trænings tøj, og spiser pindemadder og drikker champagne. Selvom det kan se sådan ud for håndværkerne, eller på instagram. Som med alt her i livet, kan man ikke få det hele, og det tror jeg er vigtigt når man ser ind i andres liv- især på de sociale medier. Ja jeg skulle næsten læse dette indlæg op for håndværkeren også. Jeg er så glad for vores prioritering, jeg har stadig mit job fra den 1. januar 2021, og det kan være jeg føler mere for, at dyrke mig selv til den tid, men lige nu er mine børn og min lille familie bare det vigtigste.

Nu skal det ikke lyde som alle andre mennesker, der starter januar ud med en kur eller rygestop- nej det her er faktisk et helt nyt liv, der starter for mig i dag. I dag er min barsel officielt slut, og jeg skulle være startet i SAS igen- men her er jeg så- hjemmegående housewife full time. Jeg fejrede det med at invitere mine to veninder på brunch, på yndlings stedet W&K i Waterfront (som forresten har fået ny menu i dag- omg det var lækkert). Jeg inviterede dem, for at få deres gode råd, til hvad jeg dog skal bruge min tid på- meget rart med gode råd, så jeg ikke bare sidder og spiser roulade i sofaen, og venter på jeg kan hente børn eller lave aftensmad. Jeg ser utroligt meget op til Christina og Terese, som har startet deres eget PR firma-Impression PR og har repræsentere nogle af de sejeste brands.

Jeg vil gerne arbejde med PR i hotel og restaurations branchen, hvor jeg jo også har min uddannelse. De gav mig en masse tips, og jeg er så spændt på at starte op, helt selv, med PR. Vi fik også aftalt at starte et trænings forløb op de næste 12 uger. Det er et forløb hvor man træer hjemme, og når det passer. Det er super godt for mig, så kan jeg gøre det når jeg har afleveret børn, og de kan træne om aftnen, og så kan vi motivere hinanden. Forløbet køres af Lotte Arndal, og det kan kun blive godt, da jeg også trænede med hendes dvd under begge mine graviditeter. Jeg starter det forløb som hedder efterfødsels træning, læs om det her.

Januar og mit nye liv- kom an, jeg er så klar og motiveret til at starte på et nyt kapitel. Velkommen til Frk. Vilstrup 2,0. Håber I har lyst til at følge med på min nye rejse.

På bloggen er jeg flere gange blevet spurgt, om vi skal have flere børn. Jeg syntes det er svært at tale om, fordi der er jo nok en grund til vi ikke har en hel børneflok. Hvad grunden er, syntes jeg er meget privat, men jeg skal prøve at nærme mig emnet, ved at dele lidt tanker med jer. For det første er det jo ikke alle, der vil have mere end et barn, sådan har vi også haft det i en periode… Men en dag, når man er kommet over alle de søvnløse nætter, bleer, og alt det andet hårde der hører med, og sidder man tilbage med et dejligt barn, og kan kun drømme om flere. Den dag var kommet for os, vi elsker hinanden, og vi elsker vores lille familie, og man fortryder jo aldrig de børn man får, kun dem man ikke får. Vi ved ikke om der kommer flere børn i vores tætte familie, så tanken om at Konrad en dag, ikke har noget familie, har da også været med i vores tanker. Selvom det var, ved generalprøven, at vi lavede vores søn, er det ikke altid så nemt. Jeg vil helst ikke komme emnet nærmere…. Min mand og jeg har talt om, at det er okay jeg omtaler emnet, for der er sikkert andre, der har samme tanker og udfordringer, og jeg vil meget gerne bruge mit lille hjørne af internettet, til at sige at nogle gange, er der en grund til lykkelige mennesker ikke har børn, eller ikke får flere… Lad det være mine sidste ord om emnet, rigtig god weekend fra mig, og min dejlige lille familie…

Hvorfor går forholdet i stykker, hvorfor holder man ikke sammen når man har børn, hvordan kan kærligheden forsvinde? Dette er spørgsmål jeg har stillet mig selv her til morgen. Da jeg afleverede min søn i morges, sad vi ved et bord med fire andre børn og spillede et lille spil. Den ene pige sagde at hun skulle spise slik hos hendes far, og det gik op for mig at hendes forældre var gået fra hinanden. Da jeg så rundt på de andre børn, kom jeg i tanke om at alle de børn vi sad og spillede med, havde forældre der var skilt. Jeg er selv opvokset i en skilsmisse familie, og det er der intet galt i, men jeg undrer mig stadig. Hvorfor er det så almindeligt i dag, at man går fra hinanden? Er det fordi, der går hverdag i den, man savner voksentid, kys og kærlighed, og de kys der engang blev delt mellem de voksne, nu ender på børnene? Er det fordi man ikke orker hverdagen, og livet med børn? Har man helt glemt, at selvom man ikke har det samme forhold mere, så har man noget andet og meget bedre? Jeg kan godt forstå at det må være rart at have mere tid til sig selv, og kunne dele børnene lidt. Pluslig er der tid til træning, venner og buture hver anden weekend. Men betyder det virkelig mere end ens børn. Tiden skal jo nok komme igen, når børnene er store, og ikke gider se Disney og hygge fredag aften. Jeg kan mærke at det gør mig så trist, og der er sikkert mange og gode grunde til at man går hvert til sit. Mit indlæg handler bare om, at hvis man har sat børn i verden, så syntes jeg man skylder sine unger, at tænke på dem som det første. Er forholdet virkelig så skidt, at man ikke kan komme videre, brug nogle penge på at tale med nogen professionelle, få passet børnene og spis en middag engang imellem, og husk nu at kysse hinanden også. Jeg håber ikke der sidder nogen, der er blevet skilt, og er vrede. Dette er ikke et indlæg om hvad I kunne have gjort anderledes, men om hvad man kan gøre, for at rede det forhold man er i. Forhold er en svær ting, og jeg ved at det sidste jeg ønsker i verden, er at gå fra min mand. Vi er begge enige om at familie, er det vigtigste. Vi prøver at huske kærestetiden, selvom det kan være svært. Kærligheden til hinanden, er ikke den samme, nej for nu er posen med kærlighed ikke fordelt mellem to, men tre eller flere. Det skal man huske. Jeg vil nyde Disney, slik og min fredag ekstra meget i aften. Kan I have en dejlig fredag og weekend.

Det billede er da lige til at blive glad i låget af, og har intet med indlægget at gøre, men her på kærlighedsdagen, må man da gerne se, hvor glad jeg er for min mand. Min indlæg handler om diæter. Nu hvor jeg jo igen, igen er i gang med at tabe det overskydende, vil jeg fortælle lidt om min diæt og madvaner. Dengang jeg tabte mig over 20 kg på De Danske Vægtkonsulenter, levede og åndede jeg for programmet. Jeg krydsede alt hvad jeg spiste af, på et latterligt A4 papir, og det fyldte så utroligt meget i mit liv. Jeg kan huske jeg sad til et møde, hvor vi hver uge fik inspiration, og fik talt om udfordringer ved kuren, samt fik læst op hvor meget vi havde tabt den uge. Så var der en dame der siger, at hun til morgen havde spist 2½ stykke rugbrød, fordi ellers blev hun ikke mæt. Jeg var i chok, hvor kunne hun? Det stod der jo at man ikke måtte, man måtte kun få 30g brød. det var jo så meget andet hun kunne spise. Jeg var så meget inde i kuren og mine krydser på det fedtede A4 papir, at det for mig ikke gav nogen mening. Det var det der virkede for mig dengang, og det er også okay. Men sådan kunne jeg aldrig begrænse mig selv i dag. I dag skal jeg selvfølgelig heller ikke tabe 20 kg, og jeg tror ikke at der er nogen rigtig eller forkert måde at være på kur, man skal bare lytte til sin krop og sig selv. I dag lever jeg sundt i hverdagen, og så har jeg en snydedag med familien, hvor jeg spiser hvad jeg vil, og det skal der være plads til. Også selvom det endte med 5 store flødeboller i sidste uge, samt vin og flødepasta. Jeg har stadig tabt mig et kilo, og min livsglæde er meget større, end hvis jeg begrænser mig selv. Håber det også giver mening for dig der også skal tabe nogle kilo. Lyt til kroppen, og dig selv, du ved bedst selv om det er den ene eller anden måde, der virker for dig. Rigtig god søndag og Valentinsdag.