Når man er en ægte prinsesse, skal man selvfølgelig også have sit eget sted at nette sig. Jeg havde arvet en hylde, der bare har ligget, og så var jeg heldig i TIGER butikken at finde nogle spejle, der normalt koster 100kr, til 20kr for alle 10 spejle. Så det har jo virkelig ikke kostet noget at lave, men vi er begge meget glade for resultatet, som egentlig bare er pladsen bag den ene dør, der nu er udnyttet til dullerier.
Nogle gange får jeg en fiks ide, og så er der ikke langt fra ide til handling. I går afleverede jeg Kenzie i vuggestuen og hun skulle sove der, så hvad gør man lige med tre timer for sig selv- jo man maler da lige en væg! Da jeg kørte til den lokale farvehandler, var jeg usikker på om vægen skulle være blå eller grøn. Jeg elsker den gamle Ralph lauren stil, og prøvede at slå op min RL bog for at blive inspireret. Men kom ikke frem til noget, så jeg gik igang med farvehæftet og fandt så den helt rigtige grønne. Først havde jeg valgt en mere grå/blå men forelskede mig i den mørke flaske/ Gucci grønne, og jeg er så glad for resultatet.
vores soveværelse før manglede noget varme og hygge, og for at få den helt rigtige hotel stemning, malede jeg endevæggen mørkegrøn.
Jeg har også kigget efter nyt sengetøj. Hvis du ligesom os ønsker at kunne putte dig i overdådigt bløde lagener og dynebetræk og sove behageligt hele året rundt, kan du tjekke sengelinned hos LinenMe, der både vil kunne holde dig varm om vinteren og tilpas kølig om sommeren.
Hvert år holder jeg julestue for vores venner og deres børn. Sådan så de første forberedelser ud til voksenbordet. Vores søn har selv lavet jule- kagehuset, og var meget stolt. Virkelig et hyggeligt projekt, at lave med børnene. Jeg havde købt forskellige godter i USA, som heldigvis faldt i god jord, hos store som små. Her er lidt billeder, og i morgen viser jeg billeder fra børnebuffeten. Jeg serverede som altid min hjemmelavede gløgg, som nok holder de 20 procent, men som alle elsker, da den ikke smager af alkohol, der blev blandt 25 voksne, drukket mere end 10 liter… Ret populært må man sige… Derudover blev der selvfølgelig serveret champagne, intet event i vores hjem uden bobler…. Så stemningen var som altid hyggelig, og meget julet.
Det er lidt strengt, og jeg undskylder på forhånd til min forlovede. SORRY HONEY. Da vi flyttede ind i huset, fik jeg lov at bestemme det meste med indretningen. Det eneste Kasper ønskede sig var et sort skrivebord fra ILVA. Han fik det selvfølgelig, og nu har det stået i snart to år, og samlet støv, og ikke været brugt mere end 5 gange. Så nu har jeg flyttet det ind i vores soveværelse, og har allerede brugt flere timer her. Jeg elsker den lille plads, og det er da også bedre at det bliver brugt, end at stå en en stue vi aldrig bruger, for at samle støv. Jeg må huske at give Kasper en masse ekstra kys og bage et par kager, og håber jeg får lov at beholde det. For jeg ved jo godt det er det skat…
Der er plads til mit penalhus fra gymnasiet, mit yndlings duftlys, billeder af Konrad, et par bøger der giver dårlig samvittighed, en glad kop fra Søstrene Grene og et par små nips fra USA. Jeg elsker mit nye sted:)
Vi overvejer at få bygget nyt køkken i den ene af vores stuer. Vi har lyst til at få et kæmpe køkken med store franske døre, barstole ved en kæmpe kogeø, vinkøleskab, og et KÆMPE køleskab. Vi har en stue, som vi aldrig bruger, så for at få en bedre rumfordeling, planlægger vi nu en større ombygning. Det betyder også at denne sofa bliver til overs, jeg ved at mange af jer før har været vilde med den, så nu er der mulighed for et kup. Vi betalte ca 13.000 for den (mener jeg, jeg skal nok prøve at finde kvitteringen frem) den er købt hos IdeMøbler på Gammel Kongevej. Den er ca 3 år gammel, og er blevet brugt det første halvandet år, og ellers bare stået. Den er 2,60 lang, 90 bred på sofadelen, og 1,60 på pufdelen. Den er lidt slidt på puderne, men fremstår pæn. Det er en skøn sofa som har rigtigt mange gode år i sig. Jeg tænkte at buddet kunne starte på 3500, men byd endelig. Den skal afhentes i Gentofte.
Dette er et repost af et gammelt indlæg, som nu er blevet til et salgs indlæg.