Nu er Mackenzie fyldt 1½, og er så glad for sin vuggestue. Konrad er fyldt 7 år, og er i dag startet i 1.klasse. Det var så mærkeligt at aflevere dem i morges, men også virkelig dejligt, da de begge var glade for situationen. Jeg skulle have løbet en tur med en veninde, som desværre aflyste, og så stod jeg der som en “rigtig” frue i reservatet i pastelfarvet træningstøj- uden at jeg fik trænet. Jeg fik planlagt madpakker og madplan for ugen, købt ind, og lavet cola og kaffe til vores håndværkere, der arbejder på vores tag. Den ene stoppede mig, og spurgte hvad sådan en som mig dog arbejder med, når jeg “bare” var hjemme. Så mærkelig en situation at forklare at mit job, var her hos familien. De så på mig som var jeg landet fra månen- og det fik mig til at tænke på min situation. Ja jeg savner at gå rundt i New York, shoppe i Chicago, spise stegte bønner i Kina og hotellerne- gud hvor jeg savner hotellerne. Men intet i verden er vigtigere end mine børn, og lige nu føles det så rigtigt at kunne hente før 14, kunne have eftermiddagene med børnene, følge dem i skole hver morgen, og sørge for de får dejlig aftensmad hver dag. Med den løn jeg kunne tjene ved at flyve igen- kunne vi godt få råd til en barnepige der kunne hente, vi havde sikkert også råd til mere take away- for når man lander fra 14 timers flyvning, orker man ikke lave hjemmelavet mad. Vi kunne sikkert også få råd til at sende børnene i tivoli, når jeg landede træt søndag morgen fra en natflyvning og bare skulle bruge søndagen på at sove. Men som med alt andet i livet må man prioritere… Kasper har ikke holdt en eneste uges sommerferie, for enderne skal jo mødes. Jeg sidder ikke bare i en kæmpe kasse i Gentofte, i mit trænings tøj, og spiser pindemadder og drikker champagne. Selvom det kan se sådan ud for håndværkerne, eller på instagram. Som med alt her i livet, kan man ikke få det hele, og det tror jeg er vigtigt når man ser ind i andres liv- især på de sociale medier. Ja jeg skulle næsten læse dette indlæg op for håndværkeren også. Jeg er så glad for vores prioritering, jeg har stadig mit job fra den 1. januar 2021, og det kan være jeg føler mere for, at dyrke mig selv til den tid, men lige nu er mine børn og min lille familie bare det vigtigste.

Altså nu er der gået et par måneder siden lillesøster startede i vuggestue, og jeg derfor er fuldtids housewive. Så hvordan fylder jeg mine dage ud? Vi starter dagen med, at børnene får tøj på. Jeg lægger tøj frem dagen før, til begge børn og så sætter jeg vand over til havregrød. Så hælder jeg kogende vand på nogle havregryn og lader det stå fem-ti minutter, hvorefter jeg bare rører det rundt med lidt smør og mælk. Forstår ikke hvorfor jeg før har kæmpet med micro og gryde🤷🏼‍♀️ Børnene spiser sammen, mens jeg laver en kaffe og madpakke til Konrad. Han er glad for at have æg med, så det laver jeg som regel også der. Så ser vi lidt ramasjang, faktisk ser vi det samme hver dag, og så går vi med klapvogn, cookie og mors kaffe til skolen (vi ligner nok en hel cirkus optog) Konrad vinker glad, og så går vi hjem og henter bilen, frugt og Kenzies bamse. Vi kører op og hygger i vuggestuen kl 0830 (man skal aflevere før 09) jeg bliver altid lidt og leger, og spørger hende om hun er klar til at sige farvel, hun er så tydelig at forstå, og gør det altid klart ved at sige nej, eller bare vinke. Når hun siger nej, venter jeg altid til hun er klar, jeg skal ikke nå noget, og mine børn er det vigtigste. Så har heldigvis aldrig måtte aflevere hende ked eller skrigende, som jeg måtte med Konrad, når jeg skulle nå i lufthavnen😢

Når børnene er afleveret, køber jeg ind et par gange om ugen, tager møder og til blogevents, jeg får set mine veninder (der er hjemmegående, eller blogger hjemme fra). Og så elsker jeg at gøre gode køb, så jeg undersøger gerne om der er lagersalg eller andet jeg kan besøge mens børnene er afleveret. Jeg er så priviligeret, at jeg ikke behøver tage børnene med i supermarkedet eller ud og købe tøj om lørdagen. Så alt er klaret inden de bliver hentet. Fredag støvsuger jeg og vasker gulve, og dagligt vasker jeg en maskine eller to. Jeg prøver også at nå bloggen, men det er virkelig ikke altid jeg føler, jeg har noget spændende at dele. Så blev dagen 1330, og det er her jeg henter Konrad. Jeg henter altid før kl 14, og så henter vi sammen Mackenzie efter frugt kl 1415. Hun er i princippet kun 2 1/2 time i vuggestue om morgnen, hvor hun er med til frugt, sang, legeplads og frokost. Så sover hun, og spiser lidt frugt når vi kommer. Hun elsker sin vuggestue, og jeg er så glad for vi valgte at hun skulle gå der, i stedet for at være hjemme med mig. Hun får det bedste fra begge verdner med korte dage, fyldt med børn og hygge. Det er selvfølgelig en dyr løsning, men igen en prioritering fra vores side. Når vi kommer hjem starter jeg altid på aftensmaden. Børnene kan godt nå at spise aftensmad to gange, og jeg vil hellere have de får noget ordentligt, end at de propper sig med kiks til aftensmaden er klar. Vores aften ligner nok de fleste andres, og vi prøver at spise sammen når Kasper kommer hjem, hvis det ikke bliver for sent.

Nogle vil nok tænke det er kedeligt og trivielt, men jeg elsker virkelig vores liv lige nu, jeg har orlov 1 1/2 år endnu og vi arbejder da på, at jeg skal tilbage på deltid. Så lige nu nyder vi at vores familie har muligheden for at give børnene en god start på de små år🙏🏻❤️

I går var virkelig en vild dag for mig. Fordi pandaerne skulle fra Kina (Beijing) hjem til København. Det er den tur jeg i 10 år har fløjet ca tre gange om måneden. Så da jeg tændte for morgen-tv, og fulgte med på det fly jeg har stået på, så uendelig mange gange, var følelserne virkelig med. Hele dagen mens jeg afleverede børn, købte ind, spiste frokost, bloggede, foldede vasketøj, hentede børn, lavede aftensmad – kørte nyhederne og klip fra dagen med SAS-flyet i baggrunden. På en måde var jeg med, selvom jeg var her hjemme med børnene. Jeg havde virkelig en svær dag, for selvom jeg næsten havde det som om jeg var med ombord, så var jeg så evig taknemmelig for alt hvad jeg nåede hjemme, og at jeg var sammen med mine børn. Selvom jeg virkelig savner mit job, så kan jeg mærke at mine børn er det allervigtigste- især mens de er små, og har brug for deres mor. Så må Kina vente et par år, men hold op hvor jeg drømmer om en dag i fremtiden at flyve pandaer, eller passagerer rundt i verden igen✈

I starten af januar, begyndte jeg et online forløb med Lotte Arndal, og hvordan er det så gået med de tre måneder? Jeg vil starte med konklusionen, og den er, at jeg har lært meget om kroppen og mig selv. Jeg har lært at hvis man ikke får nok kalorier, så taber min sig ikke, for så holder kroppen på fedt, fordi den passer på, hvis der nu ikke kommer mad i en periode! Så det er vigtigt at få nok mad- selvfølgelig uden at spise for meget. I forløbet var det vigtigt at man kun spise tre måltider om dagen, og sendte billeder af alt hvad man spiste og drak. Den del var nok ikke lige mig, da jeg typisk var alt for sulten op til måltidet. I dag spiser jeg nok det samme som i forløbet, men fordelt ud på hele dagen. Det passer mig bedre. Jeg lærte også meget om “tallerken” modellen, om at kulhydrater ikke er så farlige- bare man overvejer mængden. Man skulle også sende billeder af sine skridt hver dag, og man skulle gå mellem 10.000 og 15.000 skridt om dagen, den del syntes jeg er fin, det er godt at tænke skridt ind i hverdagen, men jeg er også glad for ikke at skulle sende billeder af mine skridt mere. Jeg kunne få helt stress, hvis jeg havde glemt min telefon hjemme, når jeg gik ned med børn, for så kunne jeg jo ikke bevise mine skridt. Jeg går stadig en del, og er glad for at have fået det ind som en del af min hverdag. Jeg har tabt mig et par kilo, og har sluttet fred med min krop. Jeg er mor og ikke bikinimodel, så hvis jeg har det godt med sig selv, og kan passe mine bukser, er resten faktisk ikke så vigtig for mig. Et spændende forløb, som jeg kan anbefale til mennesker der slet ikke får gået nok, som har tabt kontrollen med maden, eller som har brug for personlig vejledning.

Halvvejs i mit kost forløb- hvordan går det???? Altså lidt op og ned. Jeg er ved at lytte til nogle lydfiler min træner har sendt til mig. Jeg ved ikke om alle rammer det her, efter 1½måned, eller om Lotte bare kunne mærke på mine billeder og sms´er, at jeg var faldet lidt ned i en grøft. Jeg syntes det er  hårdt at nå at træne, gå mindst 10.000 skridt og spise sundt. Jeg har ikke tabt mig særligt meget på kg, men en hel del fedt. Men jeg har alle dage syntes DET der tal på vægten er vigtig. Selvom det jo bare er et tal…. Jeg ved det jo godt, men sådan tror jeg desværre vi er mange der har det, eller hvad?  Når jeg så ikke når mit mål, bliver jeg sur og får nogle svære tanker. Den ene kan være, så er det bare ligemeget det hele, jeg lægger mig bare i sofaen med en pose bland selv slik. Eller også tænker jeg, nu spiser jeg meget mindre end Lotte siger jeg skal…. Jeg vil gerne have resultater, eller også vil jeg have min slik, min frysepizza og toast med ekstra ost. Men her i lydfilerne, kan jeg høre at det er helt normalt, at alle har det sådan, og at man bare skal lære at tænke, hvorfor man har det sådan.

Hvis jeg samlet tænker på, hvordan jeg har det, så har jeg det godt, jeg er jo glad for at komme ud, jeg er glad for at have byttet bilen ud med mine poter, og jeg er glad for at jeg hver dag får dejlig røde kinder. Min mand siger min krop er meget mere fast- og det er jo også dejligt. Det er det jeg skal tænke på, og ikke hvor dejligt det vil være de 20 minutter jeg ligger med slikken.  Det handler ikke om at stoppe tankerne med slikken, men at jeg fokuserer på det store billede, og den følelse jeg har. Hvis jeg så vælger at spise min slik, så skal jeg også bare slutte fred med det, og overveje mængden, og måske huske på at træne lidt ekstra dagen efter. Det vigtigste er at man ikke slår sig selv i hovedet, og lader det blive starten på en ond cirkel, og at jeg så bare har droppet hele mit gode forløb. Nogle gange hjælper det lige at stoppe op. Om man skal tabe tre eller 30kg, er det en proces, og det er virkelig ikke nemt, man kommer gennem perioder, hvor det er nemmere at give op. Men jeg håber alligevel mit lille skriv, kan hjælpe andre tilbage på sporet, eller kan hjælpe med at komme igang. Nu vil jeg gå en tur ud med hunden i regnvej, men med lidt mere overskud.