Så har jeg taget mit valg….


Jeg har i dag taget et af de sværeste valg, skulle jeg vælge en pose penge, og hjælp til at komme videre med noget helt andet end fly, eller skulle jeg vælge at holde fast i drømmen?


Hvad valgte jeg så? Ja dem der kender mig godt, kender nok svaret? Ingen penge, intet job eller noget andet, kan fjerne det blå SAS blod der løber inde i mine årer. Jeg vil hellere holde fast i drømmen, håbet og troen på der findes et SAS på den anden side🙏🏼✈️  Hvis I alligevel har en ide til, hvad jeg skal bruge de måske næste to år på, må I endelig sige til. Det samme gælder hvis I kender nogle der kan bruge et menneske som mig, med 20 års erfaring i service, salg og personale håndtering, og med flair for sociale medier mm. På forhånd tak, og så håber jeg vi ses i uniformen snart🙏🏼❤️✈️

I går blev jeg fyret efter 15 år i SAS

Altså hvis ikke jeg vælger op til 2 års orlov. Hvad vil alt dette sige? I har stillet en masse spørgsmål på Instagram, som jeg vil forsøge at svare på, og I må selvfølgelig også spørge på dette indlæg✈

Så trist😢 er det så orlov uden nogen som helst løn?

Ja desværre:( jeg har været på orlov lidt over et år, også uden løn, og havde glædet mig til at komme tilbage første januar, til verdens bedste job.

Hvilken branche tror du at du kommer til at arbejde i?

Jeg har næsten fløjet i 20 år, så det er svært at forstille sig, hvad jeg ellers kan. Men jeg er udannet inden for hotelbranchen med en bachelor, og har også haft bloggen de sidste 9 år, så det ville være oplagt at svare noget med det? Men jeg tror faktisk det bliver noget med service og salg, der kan jeg i princippet sælge brugte skruer, men føler jeg er serviceminded, udadvendt og en menneske kender. Måske også noget med bloggere, events eller sociale medier. Det svære bliver at tage springet til en anden branche.

Bliver I genansat og hvornår?

Altså hvis jeg vælger orloven, er chancerne gode for at komme tilbage, da jeg har været der så længe, og de tager de “gamle” tilbage først. Hvis jeg vælger opsigelsen, kommer jeg aldrig tilbage.

Har du talt med dine kollegaer om dit, jeres valg?

Jeg har næsten ikke lavet andet. Det er så svær en beslutning for os alle. Vores job er en livsstil, der bliver meget svær at give op. Så beslutningen er utrolig svær for os alle.

Nysgerrig på hvad du valgte?

Åh det forstår jeg godt, og jeg ville ønske jeg havde et svar. Jeg har på inden måde valgt. På orlov siden tæller at, jeg kommer tilbage til elskede SAS og har fået lovet, at jeg kan flyve 50% dvs jeg flyver en weekend (4dage) og er hjemme 10 dage med børnene -hvilket andet job har man 10 dage fri uden e-mails eller hjemmearbejde? Jeg kommer tilbage til den livsstil jeg elsker, og ved hvad og hvem jeg kommer tilbage til- altså selvom flybranchen vil være ændret for altid! Hvis jeg vælger opsigelse, får jeg en pose penge med, og jeg får hjælp til cv, jobsøgning og en masse støtte. Men så skal jeg tage springet ud i det ukendte. Det jeg frygter mest er at komme til et lille sted med få mennesker, og hver dag er den samme, mens man spiser frokost på samme tid, og med de samme hver dag, e-mails i weekenderne og sene arbejdstider. Elsker at jeg har fri, når jeg har fri- kan jo ikke servere en GT til ham på 4a hjemmefra vel😩

Hvornår fandt du ud af du skulle være stewardesse?

Den dag jeg var sikkert på jeg skulle værre stewardesse (og jeg skriger ordret så stolt) var da jeg var med til en tragisk oplevelse, hvor en ældre dame faldt om på Charlottenlund station, jeg løb over og hjalp hende, sammen med en anden kvinde. Hun handlede så professionelt, og holdt hovedet koldt mens vi hjalp hende. Hun var også meget imponeret over min 16 årige måde at være på. Jeg spurgte om hun var sygeplejerske, og hun sagde nej slet ikke- jeg er Purser i SAS. Hun sagde at hvis jeg en dag ville søge ind, måtte jeg gerne nævne hende.

Et par år efter var jeg også til clairvoyant, hun sagde jeg kan simpelthen ikke forstå hvad du laver i fremtiden. Du er i et land, så er du tilbage, så er du i et andet land, og så er du igen tilbage. Jeg sagde at jeg drømte om at blive stewardesse, og hun sagde “bare rolig- det bliver du”❤️

Hvad er det værste du har oplevet?

Jeg havde været i SAS i under et år. Da en mand fik hjerte tilfælde, og jeg måtte rede ham, jeg havde samme uge haft en brandalarm på et wc, med en mand der røg, og ikke ville stoppe eller komme ud, så lille jeg, måtte tale med meget store bogstaver til den voksne mand. Derudover havde jeg samme uge haft mig første lynnedslag, og ja så i slutningen af ugen, faldt den ældre mand livløs om. Jeg fik kaldt efter en læge, og vi fik sammen genoplivet den stakkels mand. Da vi landede i København, og alle blev siddende, så ambulancen kunne få ham ud gennem bagindgangen, krammede hans kone mig så hårdt, mens hun græd, og sagde “du har redet min mands liv”. Da alle passagerne var gik af flyet, så begyndte jeg at græde, sikke en start på livet i SAS, hvor jeg på de næste 14 år aldrig oplevede så hårde ting. Men tænk at jeg har gjort så stor en forskel for et andet menneske. Det er fantastisk at vide, at vi er udannede så godt, at selvom man er helt ny i flyet, ved vi altid lige hvad vi skal gøre.

Hvornår har du været usikker på jobbet? Og om du ville det?

Da Q400 flyene (som var dem, jeg fløj mest på det tidspunkt), ofte landede med brandbiler, og gik i brand tre gange, var det en hård tid for os alle. Men SAS satte derefter alle fly på jorden, og har en top flyflåde i dag og i fremtiden.

Din bedste oplevelse?

Åh der er så mange🙏🏼Børn der skulle på ferie, at give en god oplevede til ægteparret der skulle på deres største rejse, holde mennenesker i hånden når de var bange for at flyve, møde kongelige og kendte og opleve de er helst som os andre, følge børn over Atlanterhavet alene, syge passager hvor man har gjort en forskel, og en polterabend hvor de kidnappede gommen, og tog ham 69 timer til Vegas- av de tømmermænd og jetlag der sikkert fulgte med… Og og og de mange oplevelser med verdens bedste kollegaer✈

Hvad har været hårdest?

Da jeg blev ansat i 2005 fik vi jule gave og julefrokost, fagforeningen holdt også julefrokost og alt var en lang fest, jeg havde langt stop i Paris, og havde lækker ost og brød med hjem til aftensmaden.  Jeg købte lige lidt lækkert i Harrods, til mine venner kom til middag når jeg landede fra London. Men allerede året efter, var der ballade og fyringer. Det var en svær tid der fortsatte i 13 år, men så skete der endelig en forbedring, vi købte nye fly, ansatte folk og jeg så en skøn fremtid. Hello Corona!!!!!!😩

Ved du hvad du gør nu?

Nej det gør jeg faktisk ikke, det er en beslutning jeg må tage med min mand og børn, men lige meget hvad vil der altid løbe SAS blod i mine årer😞

Det der bare ikke må ske for børn…


Glædelig fastelavn til alle jer med børn, vi elsker fastelavn og man kan på min insta se årets udklædning.
I dag har været en utrolig smuk dag med en masse sol, og det kan jo få smilet frem hos de fleste. Jeg ved ihvertfald hvad det gør for mit humør, og det trængte jeg virkelig til efter en meget lang hård morgen, det virkelig sætter hverdagens små problemer i perspektiv. I min søns klasse, går der en rigtig sød dreng, som vi slet ikke har set efter jul, han havde i en periode, været mere træt end normalt, og var også ret bleg, og uden det store overskud. For tre uger siden blev jeg ringet op af klasselæreren, som ville overbringe den ubærlige og triste besked, at han havde fået konstateret leukæmi! Jeg stod midt på en parkeringsplads og brød bare helt sammen, efter vi lagde på. Det kan da ikke passe, at en dreng på 7 år, skal det igennem? Hvor er livet bare uretfærdigt. Her til morgen var klassens børn og forældre, kaldt til møde med en sygeplejerske fra Rigshospitalet, hun forklarede om sygdommen på bedste vis, så vi kan forberede børnene ordentligt, og at vi har fået samme information. For hvad siger man lige, de fleste børn har idag hørt om kræft, noget har de måske også mistet en bedsteforældre. Så hvordan forklarer man alvoren uden at børnene bliver bange. Vi har heldigvis en god historie i vores familie, med en kær der overvandt sygdommen, og selvom hun var uden hår i en periode, er hun heldigvis frisk igen. Men sådan er det desværre langt fra for alle. Det har jeg talt meget med Konrad om, og han tager det pænt, selvom det selvfølgelig fylder. Mit budskab med dette indlæg er to ting, for det første, kram lige jeres nærmeste, glem de små ting og træk vejret en ekstra gang ned i maven, og send vores søde ven en tanke. For det andet, må jeg da bruge min kanal og budskab på at gøre opmærksom på denne triste sygdom hos børn.  Hvis I overhoved kan, så vil en hver krone gøre en forskel for de ca 200 børn der hvert år får konstateret kræft, man kan støtte her.

Vi ved at Konrads ven nok skal klare sig igennem forløbet, selvom det bliver en hård tid for familien og ham. Vores tanker går til dem❤️ Rigtig god weekend til jer og jeres kære❤️❤️❤️

Hvorfor stilheden?

Først og fremmest tak, til de trofaste læsere der stadig kommer forbi bloggen. Det er så dejligt at se jeg ikke er helt glemt. Selvom det nok bliver en lang rejse at få læserne tilbage. Da jeg for 9 år siden startede min lille blog, tog jeg en beslutning, en beslutning om at mit lille hjørne af internettet, skulle være et rart og positivt sted. Her skulle være gratis inspiration, og en mulighed for at følge med i min hverdag, hvis man altså havde lyst. Bloggen har gennem de sidste mange år, givet mig så mange gode øjeblikke, som jeg har elsket at dele med jer. Men hvorfor har jeg så ikke blogget længe? Jeg må sige at jeg pludselig mistede gnisten og gejsten. Jeg havde ellers lige filmet en pilot til et program. Et virkelig sjovt program som skulle hedde Instamoms. Det var som alt tv klippet godt og grundigt sammen, så mit liv handlede mere om champagne og glamour, end virkelighedens indkøbsposer og våde børne gummistøvler i entreen. Men med den kedelige udvikling i bloggerland med nedladende kommentarer, kunne jeg pludselig slet ikke se mig selv udstillet mere, hverken på bloggen eller i tv. Jeg mistede alt lyst til at dele ud af mit liv. Det samme galt om mit vægttab. Normalt noget jeg har elsket at dele ud af, motivere andre til at træne og spise sundt. Men tanken om at nogen skulle sidde og nedgøre mig i processen, var ikke til at overskue. Hvad så nu? Ja hvad så, skal jeg begynde og blogge lidt igen, og hygge mig med det? Ja det skal jeg da, og så glæder jeg mig til at dele ud af min hverdag, bolig, børn og våde gummistøvler i entreen igen. På min helt egen måde, helt som i kender mig. Endnu engang tak fordi I er her❤

7 fun facts om vores jul

Jeg elsker jul, jeg elsker juleaften og endnu mere efter jeg er blevet mor. Vi holder jul, som så mange andre, men her er 7 facts fra vores jul. Som hvert år bliver foreviget med et familiebillede.

🎄Lille juleaften er vi jeg altid hos min mor med børnene, vi spiser spinat lasagne (min livret) drikker champagne og hygger med den samme film hvert år. Så ligger vi i sofaerne og tuder over “Marley and me” og det bliver ikke rigtig jul før.

🎄Vi holder altod jul hos os, hvert andet år er vi rigtigt mange, og hvert andet år er det en lille jul som i år, hvor vi kun er 8.
🎄Vi mødes altid til Disney showet og der får vi altid champagne og lidt nippe nappe. Jeg elsker Askepot, især når den lille tykke mus, kommer til at råbe glææææædelig jul- nej nej nej, fordi den bliver så glad for at give hende kjolen.

🎄I år har vi kun ønsket os fællesgaver (Kaspers ide🤦🏼‍♀️) så ved at vi får gode gaver, et sofabord og nye vin glas, men ikke så spændende på selve juleaften🤣

🎄 Jeg spiser slet ikke and juleaften, resten af familien ville ikke undvære, men det er ikke lige mig. Kan ikke lide lugten, konsistensen, smagen eller tanken om den døde and (vi bor jo lige ved en sø🦆)
🎄Min favorit jule aften er den friske rødkål salat, og den varme rødkål med flæskesteg sovs over- super underligt- jeg ved det godt…

🎄Jeg er så svær at jeg heller ikke kan lide risalamande, jeg er ikke til flødeskum, så hvert år får jeg lidt risengrød med vanille og mandler i.

Rigtig glædelig jul fra mig til jer❤