ReklameFor mig er det en stor ting at anskaffe mig en bærbar, efter så mange år, men det er så vigtigt, når jeg skal sidde mange timer og arbejde, at den bare fungerer. Min sidste bærbare var en ældre udgave og jeg skulle hele tiden tænke frem. Den computer, jeg har valgt nu, er med Intel® Evo™. Det der lille klistermærke, der sidder på visse bærbare computere. Det er et godt pejlemærke, hvis du er på udkig efter bærbar med høje krav til batteri, ydeevne, design. Den, jeg har, giver hurtig opladning (fire timers opladning på under 30 minutter) og en batterilevetid på mindst 9+ timer samt op til 13 timer uden strømforsyning). En helt anden oplevelse for mig. Jeg elsker at jeg kan sidde ude på terrassen med en kande te og arbejde, uden at stresse over et stik og forlænger ledning. Det samme gælder når jeg arbejder i bus, tog eller på en café.

Computeren har et virkelig godt foto- og videoredigering (med Intel® Xe Iris-grafik). Det glæder jeg mig virkelig til at sætte mig ind i, og få alle de gamle billeder til at få nyt liv. Der er sket så meget med pc’er, siden min sidste og denne yoga har 40 % bedre reaktionsevne sammenlignet med en gennemsnitlig 2 år gammel Premium bærbar computer.

For mig er udtrykket og looket på den bærbare også vigtigt. Jeg har aldrig været en Mac pige, men kan godt sætte pris på deres design, og syntes ikke der har været noget på markedet, der kunne sammenlignes, før nu, hvor jeg har fået en mega fin og feminin lille bærbar, selv coveret er pænt.  Jeg har valgt en YOGA 9i fra Lenovo, da den både er lille, lækker og har touchscreen. Computeren fås den nyeste 12. generations Intel Core-processor, der gør maskinen lynhurtig, selvom den er lille nok til at kunne være i min håndtaske. Og så er den bare pæn.

Det sjove er at mine tre sidste bærbare er fra Lenovo og de to gamle (selvom de er meget gamle) stadig virker. Den ene har min lille datter fået at lege med- man starter jo tidligt idag. Men faktisk ret fint at hun allerede øver sig på bogstaverne, og selvfølgelig lærer hvordan man skriver mor. 

Jeg håber jeg har kunne inspirere andre, der måske som mig, har taget en pause fra den bærbare, til at komme væk fra iPad’en og tilbage til en pc.

Jeg havde egentlig lagt bloggen lidt på hylden, men af flere spændende grunde, har jeg valgt at genoptage skriveriet og selvfølgelig skal hele forløbet foreviges her. Jeg savner også at man kan skrive lidt mere end på en story, der forsvinder efter kort tid. Som de fleste ved er SAS et helt slut kapitel, det har været en rutchebane tur, hvor jeg flere gange har troet og håbet jeg kunne komme tilbage, men det sidste punktum er sat i mit flyvende eventyr. Da jeg fløj, fik jeg tilladelse af SAS til at blogge, hvis jeg altid omtalte mit job på en pæn og ordentlig måde. Så historier om at det til tider var hårdt, at jeg ikke fik sovet nok, at jeg ikke kunne planlægge mit liv, som jeg ville og hvor hårdt det var for familien, har jeg ikke delt så meget af. Det er heller ikke det jeg har mest behov for at dele, men i virkeligheden har jeg bare lyst til at komme med en uredigeret udgave af tiden som desse. Så her kommer det….. jeg har besluttet at arbejde videre på alle mine røverhistorier fra mine næsten 20 år i luften. Om det bliver en bog, en podcast eller et tv-program, må tiden vise. Men I slipper ikke helt for mig.

Reklame Til at skrive alle mine sjove, vilde, ærlige og uredigerede historier ned har jeg anskaffet mig en ny og lækker computer, jeg må indrømme at jeg ikke har åbnet en pc i flere år, og jeg er da også en hat til at arbejde på Kaspers. Derfor krævede det at det var en pc, der er fuldt med tiden og fungere som en iPad. Jeg har valgt en YOGA 9i fra Lenovo, da den både er lille, lækker og har touchscreen. computeren fås med intel-processoren. Maskinen er lynhurtig takket være den nyeste 12. generations Intel Core-processor. Den kan være i min lille håndtaske og så er den bare pæn.

Jeg har startet med at lave en tidslinie med alle mine historier. Jeg skal tage kontakt med de forskellige forlag nu, og ligger i forhandlinger med et program i tre dele om livet som stewardesse. Det skal nok blive spændende og dem af jer, der har lyst, bliver selvfølgelig opdateret lige her.

Det er så dejligt at være igang igen, og jeg er spændt på denne del af mit liv. Tak fordi I endnu engang vil følge med i mit liv og hverdag.

Ja et billede siger mere end 1000 ord, siger man, og det skal jeg love dette billede gør… Jeg var meget tvivl om jeg ville rejse med min familie i disse svære tider. Men efter at undersøge markedet og landene, kom vi frem til at det var okay at rejse til Grækenland, på samme ressort, som vi før har besøgt før. Jeg ville gerne et sted hen der lå tæt på lufthavnen,  på stranden og med en masse pools. Vi besluttede at tage tilbage til Rhodos, hvor vi tidligere har været med min mor. Jeg vil sige at turen var lidt hård. Det var før at man skulle have mundbind på allesteder, så som alt andet skulle jeg lige vænne mig til det.

Turen gik fint, og Konrad som er 8år skulle jo ikke have mundbind på. Eller skal han? Vi hørte intet ved check ind, intet i flyet, intet i taxaen…. Først da vi landede i cph og blev overfaldet af en sur vagt, der sagde at børn på 6 og over skulle have det på. Nu ved vi det, og vil selvfølgelig give advarslen videre.

Nå men hvordan var det så at være på ferien? Da vi smed mundbindet udenfor taxaen, så vi det ikke før vi skulle hjem igen, og nød bare en ferie i varmen. Jeg kan virkelig anbefale at komme med til varmen, måske er det den sidste vi kan opleve i lang til.

Nu er jeg der igen, hvor jeg er klar til at rejse igen. Vi skulle have rejst til Thailand hele oktober, men alt er lukket ned i Thailand og der går ingen direkte fly. Så det er nu man skal afsted, hvis man gerne vil rejse til varmen, mens den er der. Jeg har set på forskellige lande, men alt virker mere omfattende end grækenland. Så selvom Kasper ikke kan holde fri, overvejer jeg en tur med børnene, til samme sted. Ja ved I hvad jeg tror jeg gør det…. Vi ses på den anden side….

Jeg læste en tekst i morges, jeg bare ikke har kunne slippe. Jeg føler virkelig den sætter tingene i perspektiv. Jeg håber du også kan finde lidt håb i denne svære tid🙏🏼

Forestil dig, at:
Du er født i år 1900
Du er 14 år, da første verdenskrig begynder og 18 år, når den ender.
Resultat: 22 millioner døde
Kort tid efter vil en global pandemi, den spanske influenza, dukke op. 50 millioner mennesker dør.
Heldigvis lever du stadig og er nu 20 år gammel.
Når du er 29 år gammel, overlever du den globale økonomiske krise, der startede med sammenbruddet af New Yorks børs.
Dette førte til inflation, arbejdsløshed og hungersnød på verdensplan.
I mellemtiden, da du er 33 år, kommer nazisterne komme til magten i Tyskland.
Da du er 39 år, invaderer Tyskland Polen, og begynder 2. verdenskrig.
Du er endelig 45 år gammel, da 2. verdenskrig slutter.
Resultat: 60 millioner døde. 6 millioner jøder dør i holocaust.
Heldigvis er du stadig i live…..
Da du er 52 år gammel, begynder Koreakrigen.
Da du er 64 år gammel, startede amerikanerne krigen i Vietnam.
Du er 75 år, da krigen sluttede
Heldigvis lever du stadig……
Nu…..
En dreng født i 1980 mener, at hans bedsteforældre ikke har nogen idé om, hvor svært livet er. Men de overlevede flere krige og katastrofer, for ikke at nævne restriktionerne under den første oliekrise i begyndelsen af 1980 ‘ erne.

I dag lever vi i en ny verden fuld af komfort, men desværre midt i en ny pandemi.
Folk klager over, at de skal blive hjemme i ugevis.
Mens de har strøm, mobiltelefoner, mad, varmt vand og et sikkert tag over hovedet.
Intet af det eksisterede i tidligere tider.
Men menneskeheden overlevede disse omstændigheder, og de mistede aldrig deres livsglæde.
I dag klager vi, fordi vi skal bære ansigtsmasker for at komme ind i supermarkederne.

En lille ændring i vores sind og mentalitet kan udvirke mirakler.
Vi vil takke dig og mig, som stadig er i live, hvis vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at vi kan beskytte og hjælpe hinanden.

Jeg tror, at denne besked får alle til at tænke..
Del gerne
♡
Kilde: Mieke Herman

Jeg har i dag taget et af de sværeste valg, skulle jeg vælge en pose penge, og hjælp til at komme videre med noget helt andet end fly, eller skulle jeg vælge at holde fast i drømmen?

Hvad valgte jeg så? Ja dem der kender mig godt, kender nok svaret? Ingen penge, intet job eller noget andet, kan fjerne det blå SAS blod der løber inde i mine årer. Jeg vil hellere holde fast i drømmen, håbet og troen på der findes et SAS på den anden side🙏🏼✈️  Hvis I alligevel har en ide til, hvad jeg skal bruge de måske næste to år på, må I endelig sige til. Det samme gælder hvis I kender nogle der kan bruge et menneske som mig, med 20 års erfaring i service, salg og personale håndtering, og med flair for sociale medier mm. På forhånd tak, og så håber jeg vi ses i uniformen snart🙏🏼❤️✈️