Læs første del her. Da de var sikre på at mine veer nu var rigtige, og jeg nu var 7 cm åben, sagde de endelig, du er officielt i fødsel, og vi finder en fødestue til dig. Endelig var ventetiden forbi, og vi skulle snart møde vores datter. Jeg havde et par ønsker til fødslen, jeg ville gerne føde naturligt, jeg ville gerne føde i vand, og Kasper skulle selvfølgelig have lov til at klippe navlestrengen. Pga alt det blod jeg havde mistet, ville de ikke lade mig føde i vand, det var virkelig en skuffelse, jeg havde jo haft den bedste fødsel med Konrad i vand, men selvfølgelig var det vigtigere at de kunne overvåge Lille M hele tiden. Vi kom ind på fødestuen, den kongelig selvfølgelig;) Ej det var så heldigt at den var ledig, og at det var samme stue Konrad blev født på. Så var det hele lidt mere velkendt. Herefter gik alt bare så stærkt, Kasper har filmet fødslen, men dette billede, er det sidste der bliver taget af mig med maven. 1 time og 43 min efter, heri 10 min med presseveer, ligger Lille M i mine arme. AVVVVVV det gjorde ondt, også mere ondt end med Konrad, så kan klart anbefale at føde i vand. Men heldigvis glemmer man hurtigt smerten, nar det smukkeste lille barn, ligger i armene.

Alt gik så godt og klokken 1143 kom Lille M til verden, hun vejede 3738 gram og var 54 cm lang, og selvfølgelig den smukkeste pige i hele verden. Vores familie er nu blevet en lille prinsesse rigere, og vi elsker hende alle så uendelig højt. 3 timer efter hun var kommet til verden, lå hun i storebrors arme, og jeg er så evig taknemmelig over den nemme fødsel.

Efter mange uger og dage, hvor jeg hele tiden troede hun var på vej, var tålmodigheden ved at være sluppet op. Jeg følte virkelig ikke jeg kunne vente mere, men havde også en ide og forhåbning om at hun ville komme en morgen, hvor jeg havde sovet godt, og var klar til at give den fuld gas med en naturlig fødsel.

Lørdag den 4 november kl 06, vågnede jeg ved at jeg kunne mærke noget vådt, og jeg skyndte mig ud af sengen, og stillede mig op i vores helt mørke soveværelse. Jeg kunne mærke en masse væske og en klump der ligesom faldt ud. Jeg kaldte på Kasper der sov dybt, og ville helst ikke vække Konrad, som sov i sit værelse, der støder op til vores soveværelse. Kasper Kasper Kasper kaldte jeg, men lige lidt hjalp det, og da jeg stod midt i en sø, kunne jeg ikke bevæge mig alt for meget, så måtte hive ham i storetågen og da han sætte sig op med et sæt, måtte jeg sige “Honey tror vandet er gået” med et kæmpe smil på læben. I det samme kom Konrad ind og tændte lyset, og vi kunne se at det ikke var vand men blod jeg stod i. Vi ringede op til fødegangen, og de sagde at hvis det fortsatte med at bløde måtte jeg skynde mig, eller skulle vi bare komme når vi havde taget et bad og spist lidt morgenmad. Jeg var så glad, endelig var der ved at ske noget. Konrad fik sat en streg på vægen, så vi kunne se hvor stor sådan en sej storebror er, og så vi altid kunne se hans højde den dag, han blev storebror. Han fik spist lidt morgenmad, og så kørte vi ind til mormor med Konrad og fik sagt fint farvel. Lige den morgen, jeg havde drømt om, og uden han skulle se mig have ondt, kunne dog godt have undværet at han så alt det blod, men han klarede det nu fint.

Kl 07 30 fik vi taget det obligatoriske billede under uret på Rigshospitalet, jeg fik taget det samme med Konrad, men der var ikke mange smil, men et anstrengt smil mellem to veer. Da vi ankom denne gang, var det bare så spændende, jeg havde ingen veer, men glædede mig bare til at komme igang. Vi gik op på fødegangen, hvor jeg blev undersøgt, jeg var kun 2- 3 cm åben, og det kan jeg i princippet have været i mange uger, så han var indstillet på at sende mig hjem igen. Men ville alligevel lige “køre en strimmel” på mig, for at se om alt var godt, nu hvor jeg havde blødt så meget. Det var virkelig ikke den besked jeg havde håbet på, jeg kunne mærke jeg blev så skuffet, ville det nu være som så mange gange før, hvor jeg lige nåede at glæde mig, og så var det bare en falsk alarm? Jeg kunne næsten ikke overskue det, men lå fint den halve time og registerede når hun bevægede sig. I løbet af den halve time, syntes jeg mine plukveer blev værre og værre, og da jordmoderen, kom ind igen, var jeg 6 cm åben og plukveerne var nu blevet til veer…

Lille M er lige vågnet og er sulten, så fortsættelse følger….

Da jeg var til mit “sidste” jordmoder besøg, lavede vi også en tid til i dag, men som jeg sagde, skulle hun nok ikke regne med at se mig, da jeg sikkert havde en lille baby på to uger. Vi skulle lave en tid efter termins dagen, og det kan jeg også huske vi gjorde med Konrad, der kom jeg bare aldrig. Men mod alle odds, tager vi idag op til hende. Kasper tager med i dag, da jeg regner med hun laver en hindeløsning, og der derfor er chance for at mit vand går. Jeg var en tur i Lyngby her til morgen, hvor jeg havde de ondeste plukveer, så hvem ved, måske er hun selv på vej ud. Jeg er meget spændt, og er så taknemmelig for alt de veestøv i har sendt min vej, bliv endelig ved med det;) Husk at jeg nok først lægge lidt storys ud på Insta når der sker noget, så hvis du ikke vil gå glip af noget hedder jeg også frkvilstrup der. Rigtig god weekend til jer.

Min veninde Maiken som er fantastisk til at tage billeder, var forbi til te, og tog disse fine billeder, hun er også på insta med hendes smukke børn her.

Nej der er stadig intet nyt, jeg er snart ved at gå ud af mit gode skind. Alle jeg møder spørger mig, hvornår hun kommer, og jeg ved det virkelig ikke. Jeg ville ønske jeg havde en krystal kugle, og kunne svare, og forberede mig, min mand, min søn, mormor der skal passe og alle andre, men jeg må jo bare vente til denne lille prinsesse, mener hun skal have fødselsdag. Faktisk ville det jo også være lidt vildt hvis det blev på lørdag, da det jo er min mors og min fødselsdag. Tænk hvis vi bliver 3 Vilstrup piger med fødselsdag samme dag. Spændende er det ihvertfald. Vi bruger ventetiden på efterårshygge, det er min yndlings årstid. Alt er bare så smukt, og vi får brugt mange timer på legepladsen, parker, rideskolen og i haven, her er lidt stemningsbilleder fra den sidste uge.

I dag har jeg været til mit sidste jordmoder besøg. Vi talte om hvad der var sket sidste weekend, hvor jeg var sikker på hun var på vej ud. Jordemoderen mente at det var fordi jeg har født før, så gør min krop sig klar, og at det også betyder hun er på vej. Hun mærkede på maven, og tænk den lille M er altså ikke så lille, hun har taget næsten 1 kg på, på to uger😳 bare så dejligt jeg ikke skal stresse over det, men måske i stedet forberede mig på en stor baby. Vi talte også om fødslen, og jeg er slet ikke bange eller urolig. Jeg glæder mig virkelig til oplevelsen, at Kasper og jeg sammen kommer gennem det, og at hun endelig ligger i vores arme. Jeg er kun bekymret for evt bristning og amningen, men vi fik en god snak om begge dele. Hun sagde at det vigtigste nu var at samle kræfter, hun kan komme hvert øjeblik. Så efter jordemoderens ordinering står den på sofa, serier og chokolade indtil hun kommer.

Der er tre drenge der er helt med på planen. Så weekenden bliver bare så dejlig og afslappet.