Jeg tror ikke vi tager på bryllups rejse før til vinter. Vi er sikkert mætte på indtryk, og kærlighed efter brylluppet, så jeg vil hellere have noget og se frem til. Nu er det store spørgsmål så, om vi skal tage en lidt kortere tur uden Konrad, eller om vi skal tage en lang ferie i solen med Konrad. Jeg er meget i tvivl, for på den ene side er det jo vores kærlighed ferie efter brylluppet, men på den anden side, giver det mening at fejre det med vores elskede søn, hvad anbefaler I?
Jeg må indrømme at jeg syntes det lyder lidt langhåret, når børn på to år dyrker yoga. Men i vores vuggestue, er det altså hvad de gør hver torsdag. Konrad elsker det, og børnene syntes det er alletiders med den unge fyr der kommer, og lærer dem yoga (det ville mødrene også, hvis de så ham;). Når de starter i børnehave, starter de også med engelsk. I vores kommune er det blevet indført, og det bliver omtalt i hele landet, fordi det er så vellykket. Men nu kommer jeg altså til at tænke på, hvordan det var da jeg var barn. Jeg mødte op i skolen, uden at kunne alfabetet, uden at kunne tale engelsk, eller for den sags skyld dyrke yoga. Er det dejligt de lærer det hurtigt, eller tager vi noget af barndommen fra dem? Konrad kan næsten alfabetet, som jeg viste en lille film af på Instagram. Det er ikke noget vi har terpet, men han går bare og synger det fordi, det har de lært i vuggestuen. Forstå mig ret, jeg vil mit barn det bedste. Men tager det overhånd? Hvad er jeres mening?
Når man køber en ansigts creme går priserne fra 30kr, til mange hundrede kroner (måske mere). Nu har jeg lige set i en TÆNK test at en ansigts creme til 30kr fra LIDL, har vundet over en masse af de dyre bl.a Clarins, Clinique og Weleda. Det samme gælder den neglelak fjerner jeg bruger, som koster under 20kr, og er bedre end nogen anden på markedet. Bliver vi snydt som forbrugere, eller? Hvorfor følges pris og kvalitet ikke? Jeg må indrømme at jeg ikke normalt køber min ansigts creme i supermarkedet, men jeg bliver da nød til at spørge mig selv om jeg hellere vil betale 500kr for en creme i Magasin, hvor jeg får en fin æske og pose, eller om jeg hellere vil bruge 470kr på noget andet, og købe en creme i LIDL, der har vundet over alle de dyre cremer… Hvad tænker I? Vil vi snydes, eller skal vi begynde at lytte mere til forbruger tests???
Der er noget jeg længe har tænkt over. Når bloggere, modeller og andre godtfolk viser tøj frem, ser de altid så sure ud. Jeg er begyndt at lægge mærke til det, hver gang jeg går ind på en blog eller åbner et blad. Hvorfor ikke smile lidt? bare med øjnene? Jeg er begyndt at syntes det er ret sjovt og næsten latterligt:) Jeg får ikke lyst til at købe tøjet, fordi pigen ser sur, udsultet eller bedrøvet ud. Jeg bliver da mere inspireret af en glad pige, der smiler og er glad. Hvad siger I andre, er det mig der er fjollet og ikke forstår mode, eller har alle det sådan, og skal vi så tvinge modebloggerne til at smile lidt til os?
Så starter de, bryllups tankerne… Jeg vi har så mange ideer, og den ene er, at holde en reception for alle venner og familie efter kirken. Enten vil vi servere bryllupskage der, eller også kunne jeg vi tænke os noget i stil med billederne. Jeg er helt forelsket i dette kage/sukker/slik univers som Chicalicious havde lavet til et event fornyeligt. Jeg syntes det kunne være så smukt til et bryllup, og så kunne man holde farverne i det tema, man vælger. Konrad elskede det, så det er godkendt hos ham, hvad syntes I?