Glædelig fastelavn til alle jer med børn, vi elsker fastelavn og man kan på min insta se årets udklædning.
I dag har været en utrolig smuk dag med en masse sol, og det kan jo få smilet frem hos de fleste. Jeg ved ihvertfald hvad det gør for mit humør, og det trængte jeg virkelig til efter en meget lang hård morgen, det virkelig sætter hverdagens små problemer i perspektiv. I min søns klasse, går der en rigtig sød dreng, som vi slet ikke har set efter jul, han havde i en periode, været mere træt end normalt, og var også ret bleg, og uden det store overskud. For tre uger siden blev jeg ringet op af klasselæreren, som ville overbringe den ubærlige og triste besked, at han havde fået konstateret leukæmi! Jeg stod midt på en parkeringsplads og brød bare helt sammen, efter vi lagde på. Det kan da ikke passe, at en dreng på 7 år, skal det igennem? Hvor er livet bare uretfærdigt. Her til morgen var klassens børn og forældre, kaldt til møde med en sygeplejerske fra Rigshospitalet, hun forklarede om sygdommen på bedste vis, så vi kan forberede børnene ordentligt, og at vi har fået samme information. For hvad siger man lige, de fleste børn har idag hørt om kræft, noget har de måske også mistet en bedsteforældre. Så hvordan forklarer man alvoren uden at børnene bliver bange. Vi har heldigvis en god historie i vores familie, med en kær der overvandt sygdommen, og selvom hun var uden hår i en periode, er hun heldigvis frisk igen. Men sådan er det desværre langt fra for alle. Det har jeg talt meget med Konrad om, og han tager det pænt, selvom det selvfølgelig fylder. Mit budskab med dette indlæg er to ting, for det første, kram lige jeres nærmeste, glem de små ting og træk vejret en ekstra gang ned i maven, og send vores søde ven en tanke. For det andet, må jeg da bruge min kanal og budskab på at gøre opmærksom på denne triste sygdom hos børn.  Hvis I overhoved kan, så vil en hver krone gøre en forskel for de ca 200 børn der hvert år får konstateret kræft, man kan støtte her.

Vi ved at Konrads ven nok skal klare sig igennem forløbet, selvom det bliver en hård tid for familien og ham. Vores tanker går til dem❤️ Rigtig god weekend til jer og jeres kære❤️❤️❤️

Først og fremmest tak, til de trofaste læsere der stadig kommer forbi bloggen. Det er så dejligt at se jeg ikke er helt glemt. Selvom det nok bliver en lang rejse at få læserne tilbage. Da jeg for 9 år siden startede min lille blog, tog jeg en beslutning, en beslutning om at mit lille hjørne af internettet, skulle være et rart og positivt sted. Her skulle være gratis inspiration, og en mulighed for at følge med i min hverdag, hvis man altså havde lyst. Bloggen har gennem de sidste mange år, givet mig så mange gode øjeblikke, som jeg har elsket at dele med jer. Men hvorfor har jeg så ikke blogget længe? Jeg må sige at jeg pludselig mistede gnisten og gejsten. Jeg havde ellers lige filmet en pilot til et program. Et virkelig sjovt program som skulle hedde Instamoms. Det var som alt tv klippet godt og grundigt sammen, så mit liv handlede mere om champagne og glamour, end virkelighedens indkøbsposer og våde børne gummistøvler i entreen. Men med den kedelige udvikling i bloggerland med nedladende kommentarer, kunne jeg pludselig slet ikke se mig selv udstillet mere, hverken på bloggen eller i tv. Jeg mistede alt lyst til at dele ud af mit liv. Det samme galt om mit vægttab. Normalt noget jeg har elsket at dele ud af, motivere andre til at træne og spise sundt. Men tanken om at nogen skulle sidde og nedgøre mig i processen, var ikke til at overskue. Hvad så nu? Ja hvad så, skal jeg begynde og blogge lidt igen, og hygge mig med det? Ja det skal jeg da, og så glæder jeg mig til at dele ud af min hverdag, bolig, børn og våde gummistøvler i entreen igen. På min helt egen måde, helt som i kender mig. Endnu engang tak fordi I er her❤