Go morgen Dammark i morgen tidlig

I morgen skal jeg stå så tidligt op, som havde jeg skulle boarde det tidlige morgenfly til Stockholm. Jeg er nemlig blevet spurgt om jeg, ville komme med min personlige mening, om at tage billeder af børn,og særligt i institutioner. Der er nemlig kommet nye stress retningslinier (læs dem her). Det har taget overhånd med fotodokumentation af børn, mener regeringens stresspanel. Men hvad er jeres mening? Er det dejligt at følge med i jeres børns dag, og lægger det op til dialog med personalet? Eller tager det fokus fra pædagogernes arbejde? Syntes det er spændende at høre jeres mening.

Min mening er at det er fantastisk at følge min børns hverdag, men er også godt klar over der ikke altid vil være billeder, ej heller ikke altid være tid. I vores vuggestue, er der en fin dialog, om at det er kun hvis der er overskud, og tid der kommer billeder. Jeg bliver så glad for at se et billede, og hvis jeg ser noget der kan bekymre, kan vi selvfølgelig have en dialog. Men jeg elsker de små hverdags glimt, og det byder til samtale med børnene- istedet for man bare kort hører “det har været en fin dag”.

Hvad siger I søde læsere?