Jeg er så utrolig meget i julestemning, jeg har lyst til risengrød, julete, julemusik, pebernødder og hjemmebag. Men jeg ved godt det er ALT ALT for tidligt, sidste år, var det samme problem og da så endelig julen kom, var jeg træt af det. Så nu har jeg sagt at den 5 november, må jeg starte. Lillesøster har fødselsdag den 4 november, og det skal hun have lov til at fejre, uden en gal julemor. SÅ nu kalder jeg det efterårshygge, når jeg tænder lys over alt, bager kardemommeboller og bare eftermiddagshygger med mine dejlige børn.
Tandsmør og mandariner, det er da lige til at blive i godt humør af. Rigtig dejlig weekend til jer:)
SÅ blev det fredag, og jeg lille Mini Frk. Vilstrup har fået lov til at overtage bloggen for en kort stund. Jeg syntes lige jeg vil give en update fra klapvognen. Jeg er snart 11 måneder, og hygger mig hjemme med min mor. Min storebror går i skole og til gymnastik, jeg får lov til at hente og bringe til begge dele. Jeg spiser alt, men har virkelig fundet min kærlighed i frugtdrikke på pose, jeg kan suge sådan en, i en fart, og mor er glad, for det sviner ikke lige så meget som når jeg smadrer maden ud over stol, bord, mig selv og hunden der sidder og venter på rester. Jeg har fire tænder og to på vej, det er jeg træt af, og fortæller gerne om det om natten. Heldigvis hjælper det at putte med mor, og min bamse Nusling- det hedder den fordi jeg ligger og nusser den, når jeg får mælk. Det nyeste jeg har lært er at stå et par sekunder uden nogen holder mig, og så kan jeg give kys til min familie. De klapper af mig, og bliver noget så glade når jeg læner mig ind og åbner munden fuld af savl, og afleverer et spytspor på dem. Meget mærkelig hvad der kan gøre mine forældre glade. Jeg sover to lure, og jeg elsker tirsdage hvor vi går i legegruppe. Og ja så er vi ved at lægge sidste hårn på min tøjlinie og mit tvprogram- ja det er travlt at være mig… Kan I have en dejlig weekend.
Mange overvejer at rejse til mellemøsten i efterårs eller vinterferien. Det forstår jeg godt, var det ikke endt med Thailand for os, var det også der vi var taget til. Man er sikker på dejligt vejr, og der er noget at lave for alle. Flyvetiden direkte er på ca 6 timer, og det er til at overskue, selv med små børn. Jeg har boet i Bahrain, det er et fantastisk land. Ikke så turistet som de andre steder i UAE. Desværre kan man ikke flyve direkte mere, men jeg kan virkelig anbefale man besøger dette smukke land. Hotellerne er ikke så dyre, maden er fantastisk, og så skal man selvfølgelig opleve alt hvad landet byder på. Hvis man er frisk på et tørklæde, kan man på 20 min opleve Saudi Arabien, det er der altså ikke mange der har oplevet. Det kan jeg altid uddybe hvis nogen er interesserede i tips til Bahrain. Men hvis I skal der til, så spis lige et par cheese balls på Ritz Carlton for mig.
Doha er billigt, lækkert og spændende. Men undersøg om hotellet serverer spiritus, hvis I selvfølgelig er til det, der er mange der ikke gør, så hvis man er til en kold øl i solen, er det værd at vide. Man kan spare virkelig meget på hoteller i forhold til Dubai, og standarten er høj. Du får de samme oplevelser som i Dubai- altså store malls, lækre resorts og dyre butikker. Vi var der til nytår for et par år siden. 30 grader og ca 500kr for en nat på et luksus hotel. Dubai er skøn, bo på Jumeirah stranden, hvor der er badeland, restauranter, shopping mm. Du kan komme rundt med en lille båd eller golfbiler, hvis du bor på et af de store hoteller. Du kan finde gode tilbud på nettet, så der er noget for alle. Men det er et af de dyreste steder at bo, fra 1000kr pr nat op til 100.000kr for en overnatning på sejlet. Alternativt kan man bo ved Dubai Creek, der er ikke strand men fine hoteller til en god pris. Her skal du dog være opmærksom på hvor mosken ligger, hvis du ikke vil høre på indkaldelse til bøn fem gange om dagen. Dua i har den bedste shopping, og der er meget at spare hvis du skal købe et dyrt ur, find Rolex og de andre dyre ure med ca 25% rabat i lufthavnen. Diamanter kan man også spare virkelig meget på. Jeg har virkelig gjort nogle gode køb i guld souken.
Håber mine tips kan bruges, og tilføj endelig kommentarer eller spørgsmal. Hvis du vil læse mine bedste tips til at rejse med børn, kan de genlæses lige her.
Så er jeg endelig tilbage på bloggen. Det her med ferien har virkelig trukket tænder ud, for hvad er det rigtige for os. Jeg har brugt uendelig mange timer, på at undersøge det ene og det andet, og tusind tak for alle jeres gode råd på Instagram og kommentarer her på bloggen. Egypten var der virkelig ikke mange der havde noget godt at sige om, så vi er endt med det jeg slet ikke troede vi orkede. Thailand, vores elskede Thailand. Konrad blev lavet i Thailand, Vi holdt vores 1. bryllupsdag der, Mackenzie har allerede været med i maven, og nu skal vi tilbage. Vi rejser så vi har et par dage i Bangkok, det er så længe siden vi har været der, normalt tager vi direkte til Ko Samui, men jeg savnder min yndlings restaurant hvor de laver den bedste chicken cashew i hele verden- tag det fra stawardessen- det er den officelt bedste i verden. Jeg savner at shoppe i MBK og jeg savner bare at gå der. Nu skal børnene også opleve den dejlige storby, inden vi flyver ud til Samui. Jeg har fundet den lækreste villa, og nu kan vi bare se fram mod den dejligste efterårsferie.
Næsten 10 år sammen, en hund, to børn, et hus og et bryllup senere. I dag er det tre år siden vi sagde ja i kirken, helt vildt som tiden går, selvom jeg selvfølgelig ikke er blevet en dag ældre🤪 jeg føler mig meget heldig, jeg er stadig meget forelsket i Kasper, og jeg er så taknemmelig for at være gift med min allerbedste ven. Der er ingen i verden jeg kan have en sjovere bytur med, der er ingen jeg hellere vil kysse, og så har han givet mig de to dejligste børn i verden, og Chanel, rolex og diamanter ikke mindst. Hurra for kærligheden, hurra for os, og hurra for dig min elskede Kasper❤️