Som om det ikke skulle være nok, med min forfærdelige lørdag, fik jeg endnu et chok i morges.!Min fars veninde ringede, mens jeg afleverede Konrad, og lagde en besked om, at hun ikke kunne få fat på min far! Så blev jeg bekymret. Jeg havde talt med ham i telefonen i går, og han lød meget syg, og fortalte at han nok havde fået en lungebetændelse. Jeg ringede igen, og igen til ham, og intet svar, heller ikke på fastnettet, hvor jeg kaldte på ham (han har en gammeldags telefonsvarer), og sagde jeg ville komme, og låse mig ind, hvis han ikke svarede med det samme. Mens jeg kørte med Mackenzie til Frederiksberg, gik der alt for mange forfærdelige tanker gennem mit hoved. Jeg skal have min far i mindst 20 år mere, jeg er slet slet ikke klar til der skulle ske ham noget… Det var en forfærdelig tur langs søerne, og da jeg drejede det sidste sving ind på vejen, kunne jeg næsten ikke holde tanken ud. Hans bil stod der, og jeg kunne slet ikke klare hvilket syn der skulle møde mig- var han ok? var han faldet? var han så dårlig han ikke kunne tage telefonen, eller var det endnu værre????? Jeg ringede på hans dørtelefon af ren refleks, og begyndte at prøve nøglerne igennem!!!!! SÅ blev der svaret HALLO!!! Og så begyndte jeg at græde. Jeg kunne bare ikke klare mere, og heldigvis var han der, han havde bare sovet og sovet, og ikke hørt telefonerne… Min puls har på 48 timer, været helt oppe at ringe, og jeg er helt færdig! Men heldigvis er alt i den bedste, og skønneste orden, jeg tror (OG HÅBER!) ikke de tyve der prøvede at komme ind kommer igen, nu hvor min mand er hjemme, og de forhåbentlig også blev bange! Og endnu vigtigere min far er også okay. Puhaa efter sådan et par døgn, lærer man altså at sætte pris på livet, familie og sine omgivelser. Jeg vil i aften, holde ekstra om min mand og mine børn, sådan nogle oplevelser er så hårde, men de gør også at jeg er ekstra taknemmelig for alt. Lov mig at I også sætter ekstra pris på alt hvad i har kært i jeres liv. I skal have 10000000 tak, for alle de søde beskeder jeg har modtaget siden i går, jeg sætter virkelig også pris på jer, selvom jeg ikke kan sætte ansigt på jer alle, så er det helt fantastisk at modtage så meget varme fra så mange, tak virkelig tak:)

Kære i to drenge, NEJ jeg vil ikke skrive kære, for hvis der er noget I ikke er, så er det da det!

I går ændrede I to, mit liv for altid. I vil altid være i mine tanker, og I vil for altid have givet mig et dybt ar på min sjæl, og jeg ved at tiden heler alle sår, men jeg vil aldrig glemme jer. Særligt dine blå øjne, som jeg stirrede dybt ind i, i samme øjeblik som du forsøgte at bryde min havedør op. Blev du forskrækket da jeg skreg??? Eller da du vækkede min baby, der også skreg????

I skal vide at for 8 år siden, havde vi en mand inde i vores hjem, min mand fangede ham, og han kom med på stationen. Den oplevelse sidder stadig i mig, men i går var lang lang værre! Jeg var alene for første gang siden, vores lille datter på 3 måneder kom til verden. Heldigvis var vores store dreng hos mormor, I skal vide at han aldrig ALDRIG, ville komme sig over sådan en oplevelse. I ville have skadet ham for altid!!!!! Og for hvad? Et par iPads, min vielsesring, og måske en computer og mit barns sparegris?

Jeg kan slet ikke forstå, hvad der får jer til at gøre sådan noget, mit liv vil aldrig blive det samme, jeg vil for altid være bange, jeg vil aldrig have det godt med at være alene igen, og slet ikke alene med mine børn.

Jeg regner ikke med I læser dette, men hvis I gør, så håber jeg, I ved hvor meget i går nat, altid vil fylde! Jeg håber aldrig der er nogen der vil købe jeres hæler varer, og jeg håber virkelig aldrig I vil udsætte andre for det her.

I går var jeg lidt længere oppe end normalt, da vores lille datter ikke kunne falder til ro, og heldigvis for det, ellers var vi først vågnet, når jeres lommelygter havde ramt vores ansigter i sengen!!!

Hvor er jeg chokeret, hvor er jeg vred, og hvor er jeg ked af, at I for altid vil fylde i mit liv.

Jeg håber mine bange øjne, vores skrig og politiet der kom efter jer, også vil fylde i jeres bevidsthed. Jeg håber aldrig I gør det igen!!!!

Fra

En meget skræmt mor, som for altid vil være bange!

Reklame. På barsel, er det ikke hver dag jeg når makeup, det er ikke hver dag jeg når et bad, og det er ikke hver dag jeg får tænkt over, hvad jeg tager på. Men hver dag når jeg altid at tage mine smykker på. Jeg føler mig nøgen uden. Jeg kan endelig passe de fleste af mine ringe, og jeg har også fået min medaljon fra chanti på. Den har en lang kæde, så jeg kan bare komme den over hovedet, og det når jeg altid. Min mor havde en da jeg var barn, med et lille billede af mig, og meningen er at jeg vil have et billede af begge børn i min. Syntes det er så personligt at have børnene ved mit hjerte altid.

Så er jeg tilbage, det er jo fredag, og en helt særlig af slagsen, hvis man skal tro på min mor. I dag er det et år siden, hun fandt ud af jeg fandtes. Hun skulle til Shanghai, og nåede lige at tisse på en pind inden afgang, hvor de to streger viste sig. Hun nåede ikke engang at sige det til min far! Hun måtte holde på hemmeligheden i et par dage, og da hun tog dette billede, lå jeg altså som en lille spunk inde i mors mave!

Nåååå men nok om min mor, det er fredag og det betyder, bloggen er min, og det skal handle om mig. Jeg har haft en god uge, vi har gået en masse ture, jeg øver mig i at rulle, og stå op hos mine forældre. Men jeg sover meget dårligt, jeg tror min mor kalder det et tigerspring, og det betyder jeg skriger, hvis min mor ikke går rundt med barnevognen, hun skal jo ikke bruge alt hendes tid på latte- så i øjeblikket, sover jeg kun når hun går med mig. Men det passer mig godt at de voksne bare hopper og danser for mig, jeg er jo født som en prinsesse👸🏼 Jeg har også haft noget arp, og det høre min mor et godt tricks til at fjerne. Hun kom en masse olie på håret, og så brugte hun en tandbørste til at fjerne det. Alt er væk, nu er jeg bare lidt tør, men jeg er sikker på min mor nok skal smører mig ind i lækker creme efter mit bad i dag.

Jeg håber I får en dejlig weekend og uge.

Kys

Kenzie

Den rigtige og eneste Frk. Vilstrup

Jeg har altid hørt at barn nummer et ville være som at få et barn, men barn nummer to, ville være som at få en børnehave- jeg er så uenig!!! Barn nummer et er et chok, vi gik fra at være nyforeslskede, vi trænede, festede, hyggede og var os selv, mens vi drak en masse champagne. Da Konrad kom ændrede vores verden sig, vi var ikke bare os selv, eller et par, vi var en familie! Da lillesøster kom, måtte vi bare tage lidt ekstra hensyn, og finde ekstra kærlighed, hun har fået det bedste frem i hendes bror, og os og vi elsker at opleve en baby igen, og hold op hvor er det dejligt. Vi er alle så glade❤️

Fra barn et til to, har det for os, ikke været den store forskel. Man var forberedt på hvad der venter, og vi nyder alle verdens sødeste baby. Jeg kan varmt anbefale baby nummer to❤️