Hvad skal barnet hedde?

Ja det bliver vi jo spurgt om i kirken, og gid vi kunne svare. Det eneste vi ved er vi gerne vil have det starter med M, og helt optimalt har et kælenavn med K udfra navnet. Drengene i familien har jo en K lyd, og jeg syntes det er så hyggeligt at jeg kan kalde på Kasper, Konrad, cookie og hvis hun også havde et kælenavn med K. I kom med så mange fine forslag, som jeg lige vil kommentere:)
Marlin- virkelig et fint navn, jeg kender flere svenske piger med det navn, og det skal klart med på vores liste
Mynthe- jeg elsker det navn, og jeg elsker også krydderurter, desværre tror jeg det bliver for vildt sammen med resten af vores navne
Mathilde/a- det er også så sødt, men vi kender så mange af dem, og Konrads eneste kusine hedder det
Merle- jeg har også altid elsket det navn, jeg syntes det har noget helt særligt, men har Kasper sagt veto på det navn
Molly/Mollie det har jeg altid troet min datter skulle hedde det, jeg elsker det navn, men vi må også indse at vi syntes der er alt for mange med det navn i børnehaven, vejen og vores omgangskreds
Mikala/ Michala det hedder min elskede veninde, og selvom vi syntes så godt om det, bliver det alligevel for tæt på
Mie- også et rigtig godt bud, men vil så gerne have et navn, man kan lave kælenavne med, har været så træt af mit Mette, som altid kun var Mette
My- samme historie som med Molly, og så vil vi gerne have et mere internationalt navn
Marie- det er på vores liste, både Kaspers og min farmor hed Marie, så derfor kunne det være så sød en historie, men jeg kan nærke det bliver for almindeligt til hende, hun virker ikke som en Marie i maven, men nu må vi se
Madeleine- så sødt navn, det minder også lidt om et andet navn vi har overvejet, nemlig Madison som jeg var helt forelsket i, men Kasper mente vi ville komme til at kalde hende Maddie og det ville give en uheldig association til pigen der forsvandt.
Tak for alle jeres gode bud, vi ved stadig ikke hvad navnet bliver. Men vi har måske fundet et navn, jeg er helt sikker på det er hendes navn, men Kasper er ikke helt med på ideen. Når vi fortæller det til folk syntes de det er ret mærkeligt, der er også kun 10 i Danmark der hedder det, og et par af dem er drenge, for at det ikke skal være løgn. Det er så så smukt syntes jeg, og det starter med M og kan få et kælenavn med K.
Det bliver da spændende hvad navnet ender med at blive.
Af dem du remsede op, synes jeg Mynthe var et sødt bud.
Smukt foto af dig ved træet:-)