Når et lille barn, er en supermand

Mit lille menneske, har i dag vist hvor sej og fantastisk han er. Vi blev indlagt kl 07 på Gentofte hospital hvor han skulle have fjernet sine mandler. De var voldsomt store og det er altid dem der driller når han er syg. Det er altså ikke nemt at se sin lille søn med slanger ud over det hele og en sprøjte i armen. Jeg prøver at være sej, men da de havde lagt ham i narkose og han bare lå der, brød jeg helt sammen. Kasper måtte kramme mig, og følge mig ud af operations stuen. Da han vågnede efter en vellykket operation, fik ham lov til at ligge på mig og sove en time på opvågningen. Han er bare så sej, og selvom vi skulle have overnattet på hospitalet, fik vi lov til at tage hjem. Jeg er så stolt af ham, han klarer bare sådan nogle oplevelser så flot, det er hans mor der er en værre tøs. Nu skal vi bare gennem natten, og så kan sommeren og ferien godt starte. Forhåbentlig bliver oplevelsen et fjernt minde i fremtiden, og så kan vi være glade for at mandlerne ikke skal drille ham i resten af hans liv. puha jeg er glad for det er overstået. Nu vil jeg putte mig ind til ham, ham har nemlig fået lov til at sove hos os i nat💙
Sej lille gut:-)
Is og helst saftis er gode at sutte på, når der er smerter i halsen.
Pas godt på ham.