Jeg er stoppet med at flyve

Som I måske kan huske, fortalte jeg at en epoke var slut (læs det her). Det er den virkelig… Det har taget mig et stykke tid, før jeg var klar til at fortælle det. Så faldt min akutte operation oven i alt, men nu er jeg klar til at skrive det ned. Jeg er stoppet med at flyve, og fløj min sidste tur i uniformen til Kina i sidste måned. Jeg forlader ikke SAS, det håber jeg aldrig jeg skal, men jeg skal lave noget helt andet. Jeg starter på en uddannelse, i samarbejde med SAS og hotel og restaurant skolen. Jeg skal læse en slags mini sommelier uddannelse, så jeg kan blive meget klogere på vin, og forhåbentlig lære fra mig til de flyvende. Og så starter jeg på et kontorjob på jorden. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig til at kunne bruge min tidligere uddannelse, og erfaring som steward på en ny måde. Det betyder også at jeg er hjemme hver weekend, og at vores familie får et helt nyt liv, hvor mor ikke er væk tre eller fire dage af gangen. Vi kan planlægge frem, og give vores søn en helt ny stabil hverdag. Jeg kommer til at savne min Airbus så meget, jeg kommer til at savne verden, mine flyvende kollegaer, mine stop, mine nætter i en hotel seng, min shopping ude i verden. Men jobbet som flyvende er en livsstil, som desværre ikke kun påvirker mig, men også mine nærmeste. Det har været hårdt at være væk, og det er ikke kun mig, der lever fra måned til måned, men også min søn, min mand, min mor og mine nærmeste. Jeg har elsket mine snart 14 år i luften, og mit kommende kobberbryllup i SAS, skal stadig fejres til juli (jeg tænker en lækker taske, er på sin plads). Men vi har valgt at jeg skal prøve kræfter med en af mine andre drømme indefor PR og vin. Rejserne bliver stadig en stor del af vores liv, men nu skal jeg bare lære at drikke champagnen, istedet for at servere den. Wish me luck, i min nye fremtid, jeg har to års orlov, så flyvning er ikke helt forbi, hvem ved hvad fremtiden bringer✈️ Mandag er min første dag, i mit nye liv, en epoke er slut, men en ny og spændende kan begynde.
Billeder fra mine sidste to Kina ture, nu er uniformen i kælderen, og jeg skal begynde at have tøjkrise hver morgen. Jeg vil savne den blå, på alle måder…
åh jeg forstår at det må have været svær.
Det er altid stress med nyt, men håber det vil gavne dig på sigt.
Efter 30 år i skolesystemet, som lærer og leder måtte jeg stoppe efter en ulykke.
Det var hårdt at erkende og svært lige at skulle noget nyt og andet.
Men alt har det jo med at falde på plads.
Du er for øvrigt smuk i din uniform og jeg forstår godt du vil savne den:-)
Knus og held og lykke med alt det nye.