En smuk tur, og endnu en dårlig taxaoplevelse

Jeg har slet ikke fået blogget i weekenden, vi har bare nydt tiden med hinanden. Vi har haft legeaftaler, venner til middag, og så havde vi begge en aften med vennerne lørdag. Jeg var sammen med mine gamle dejlige veninder, og Kasper var på Fyn med alle sine drenge. Jeg får så meget energi at at være sammen med mine veninder, vi har kendt hinanden så længe, vi har så mange minder sammen, og kan dele alt med hinanden. Søndag hyggede vi med vores dejlige vennepar og deres børn. En skøn weekend. Dog vil jeg tillade mig at brokke mig over taxa igen, jeg skrev dette indlæg, som virkelig delte vandene, nogle mente jeg var sur og urimelig utilfreds, andre gav mig ret i hvor dårligt taxa fungerer i Danmark. Nu kommer jeg med endnu en dårlig oplevelse. Lørdag skal jeg fra vores hus i Gentofte, over på den anden side af Bernstorffvej til Charlottenlund. Jeg bestiller en taxa, og undre mig over han tager en omvej (man skal bare køre ligeud hele vejen, men han kører en bue til højre, altså en længere vej). Jeg har en hyggelig snak med chaufføren, og han roser min parfume, så siger ikke noget. Da jeg bestiller en taxa den modsatte vej, er taxa chaufføren, ved at lave det samme nummer, hvorefter jeg påpeger, at det er nemmere at fortsætte lige ud. Derefter fik jeg et svar, der fik den ellers livlige Frk. Vilstrup, til at tie hele stille! Han svarede så til mig, at “her ude” hvor folk, bor i huse til 15 mio, så brokker de sig over 10 kr ekstra til taxaen!!!! WHAT!!!! Skal han nu bestemme hvad jeg skal bruge mine penge på, er det normalt at hvis man kører i taxa i Nordsjælland, så kan de køre den længste vej, fordi vi bare svømmer i penge “her ude”. Han aner da ikke noget om min økonomi, og ærligt talt, skal han da slet ikke blande sig i hvad jeg bruger mine penge på. Nu bliver nogle sikkert sure på mig igen, men jeg syntes virkelig ikke det er okay. Jeg har haft så mange dårlige oplevelser, og havde dette været Uber, havde han fået en sur smiley. Resten af weekenden var skøn, og uden en sur mig. Her er lidt billeder fra Kastellet, som er så smuk lige nu. Smut endelig forbi, men tag jeres egen bil, eller det offentlige;)
Hold da op hvor uforskammet at sige. Det kan da lige så godt være folk IKKE har råd til hans dyre taxaturer nu hvor det bruger alle pengene på deres huse!