Krøller eller ej

En dag i stewardesselivet

  
I går var en meget laaaaaannnngggg dag. Jeg var som den eneste i besætningen, gået på natstop på et lufthavnshotel i Oslo. Jeg havde aldrig været der før, og måtte trisse afsted med min trolley i lufthavnen, og lå endelig i min seng kl 02 om natten. Det var lidt stressende at være helt alene i en ny by, men jeg nød min seng og et varmt bad (utroligt hvor glad man kan være for et bad, når man stadig ikke har sit eget hjemme). Næste formiddag, måtte jeg finde Crew indgangen, og finde flyet der kom fra Danmark med en ny besætning. Det gik heldigvis fint, og vi fløj sammen til København. Desværre drillede gaten, og da jeg endelig kunne forlade flyet, var der 9 min til afgang, på mit næste fly til Milano. Jeg blev for første gang i mit liv mødt af en assistance bil, som drønede mig gennem hele lufthavnen, virkelig en sjov oplevelse. Vi kørte hvad der føltes som 100km i timen, blandt mennesker i lufthavenen. Selvom jeg er trænet i turbulens, så er jeg ikke sej til at køre baglæns slalom, så jeg var lige ved st vende vrangen ud, da vi passerede lagkagehuset. De kunne af sikkerhedsmæssige hensyn, ikke få passerne ombord, før jeg var det. Så det skulle gå hurtigt, hvis 200 mennesker ikke skulle komme for sent til Italien. Jeg fik hilst på piloterne og crewet, jeg skulle flyve med. Vi fløj derefter til Milano, og hjem til København igen. Derefter nåede jeg lige at ringe hjem og sige godnat, dejligt at tale med mine drenge. Jeg savner dem så meget når jeg er væk, og glæder mig til fridagene sammen, når jeg kommer hjem. Dagens sidste tur gik til Gøteborg. Jeg lå i sengen kl 01 og var klar til at hoppe i min py. Det var en virkelig lang dag, og dem har vi allesammen, hvad enten man arbejder i butik, fly eller kontor. For mig nytter det ikke at stresse over det, men i stedet opretholde en god stemning, og grine en masse. På så lange dage, laver jeg fis og ballade med besætningen. Vi griner en masse og jeg håber det smitter af på gæsterne. Selvfølgelig kan man være træt, men jeg syntes det hjælper at tage dagen med et smil. Nu er jeg vågnet i Gøteborg, som er en af mine top 5 yndlings byer i verden. Jeg elsker at være her, jeg elsker byen, maden, kaffen, menneskerne, sproget ja især sproget. Alt lyder bare så sødt på svensk. To billeder fra min færden i dag❤️ jeg håber i nyder jeres weekend. Jeg er hjemme igen i nat, og så skal der fra morgenstunden holdes weekend hygge med drengene.  

     

    1 kommentar

    • Camilla

      Du er super god til at få det bedste ud af situationen.
      Nyd fridagene med dine drenge.

      Siden  ·  Svar på kommentar

    Skriv en kommentar

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

     

    Næste indlæg

    Krøller eller ej