Når små børn dyrker yoga, og taler engelsk

Konrads jakke 66 North, bukser H&M, sko Bundgaard
Jeg må indrømme at jeg syntes det lyder lidt langhåret, når børn på to år dyrker yoga. Men i vores vuggestue, er det altså hvad de gør hver torsdag. Konrad elsker det, og børnene syntes det er alletiders med den unge fyr der kommer, og lærer dem yoga (det ville mødrene også, hvis de så ham;). Når de starter i børnehave, starter de også med engelsk. I vores kommune er det blevet indført, og det bliver omtalt i hele landet, fordi det er så vellykket. Men nu kommer jeg altså til at tænke på, hvordan det var da jeg var barn. Jeg mødte op i skolen, uden at kunne alfabetet, uden at kunne tale engelsk, eller for den sags skyld dyrke yoga. Er det dejligt de lærer det hurtigt, eller tager vi noget af barndommen fra dem? Konrad kan næsten alfabetet, som jeg viste en lille film af på Instagram. Det er ikke noget vi har terpet, men han går bare og synger det fordi, det har de lært i vuggestuen. Forstå mig ret, jeg vil mit barn det bedste. Men tager det overhånd? Hvad er jeres mening?
Når han er glad og stolt over hvad han kan, så er det da bare skønt :heart_eyes:
På Den Franske Skole starter de tidligt, og der lærer de bl.a. disciplin, det har min nevø fået stort udbytte af.