Off to Work

Opskrift på det bedste påskelam

Min Mor laver det dejligste påskelam hvert år. Jeg ville lige dele opskriften med jer. Billederne er et par år gamle, for hun har ikke lavet den endnu, men jeg håber alligevel at I kan se hvor dejligt det smager. Rigtig god påske til jer fra Familien Vilstrup.

bedste påskelam

Fru. Vilstrups opskrift.

1 udbenet lammekølle

4 fed hvidløg

½ bdt mynteblade

½ bdt oreganoblade

1 tsk salt og peber

2 tsk limesaft

lidt olie

en pakke bacon

1 bdt grønne asparges

1 lille bakke nye kartofler

Sauce

lidt smeltet smør

fløde

myntegele

Læg lidt halve kartofler i bunden af et fad, og læg lammet over, så det ligger jævnt. Lav små snit i lammekøllens overflade. Blend krydderierne i en blender. Kom blandingen over lammet, og dæk med bacon. Lad den trække en time i køleskab. Kom smeltet smør over lammet. Steg kødet i ovnen i 1- 1½ time på 200 grader. Efter en halv time sættes halve kartofler dryppet med lidt olie og salt og peber, også ind i ovnen. Mens det står i ovnen, knækkes det nederste af de grønne asparges af og de koges i 2 min i let saltet vand. Kødet skal på et stegetermometer ca være 70 grader for at være let rosa. Lad det hvile lidt inden det skæres ud med kødtrådene.
Saucen laves ved at si skyen fra bunden af fadet, og tilsæt lidt fløde, myntegele og lidt salt og peber og jævn den.

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Off to Work