En designet dag

Før og efter børn

IMG_1919Dette indlæg er blevet skrevet igen og igen, i mit hoved i nat. Jeg havde virkelig en dum oplevelse i går, som jeg kommer tilbage til… For at starte med overskriften, så kan jeg mindes en tid før Konrad, og en efter. Kender I det, man står i supermarkedet, efter arbejde, og en mor står med et skrigende barn? Før jeg selv fik et barn, var min tanke, hvorfor man dog tager et barn med ud at handle, midt i ulvetimen, og jeg må indrømme at det var svært for mig at sætte mig ind i det. I dag ville jeg sende moren et overbærende smil, hun har sikkert selv haft en lang dag, måtte hente sit barn som den sidste, og koldsveder sikkert under huen, mens hun prøver på bedste vis, at undgå en scene. Tilbage til min oplevelse… I går gik min far, Konrad og jeg en tur ved søen. Vi havde glædet os til at vi kunne sætte os ind på en cafe, med en kaffe og en kage. Konrad var blevet lovet kakao og en lille kage. Stemningen var høj, og det var så hyggeligt at gå ude med de røde kinder. Vi kommer ind på cafeen, og Konrad får sine ting, mens vi må vente lidt med kaffen. Konrad fyldte 2½ i går, og det betyder også at han har udviklet, et vældig temperament og meninger. Efter han har spist sin kage i to bider, gider han ikke være på cafeen mere… Han bliver sur, og jeg får de første sure øjne fra et par. Han gider ikke side stille, og begynder at larme lidt. Jeg prøver at læse lidt i en bog med ham. Vi venter stadig på kaffen… Konrad bliver mere og mere sur, parret vender nu det hvide ud af øjnene, og ryster på hovedet. Jeg tager Konrad op til mig med min telefon, for at vise ham lidt film. Her går det helt galt, han tager min telefon, og kaster den væk. Jeg bliver sur- han plejer ikke at være sådan, jeg kunne slet ikke genkende min søn, men selvfølgelig skal det ske for øjnene af det sure par… Han bliver meget ked af det, da jeg skælder ham ud, han begynder at græde. Jeg går op for at hente noget papir til ham. Nu sidder parret med fingrene i ørerne, og ser på mig som om jeg er verdens dårligste mor. Jeg blev så harm- jeg var ved at springe i luften og sagde til dem- “sådan er det altså nogle gange at have et barn”. Vi gik uden af drikke vores kaffe….. Nu sidder jeg tilbage her, og skriver dette indlæg. Jeg tænker meget på det par… Har de måske ikke selv børn? Har de ingen forståelse for, hvordan det er at være ude med et barn? Forventer de alle os mødre bliver inde til vores børn er “stuerene”? Eller var det måske deres eneste tid væk fra deres egne børn, og ville de måske bare gerne have lidt voksen tid og ro? Jeg vil aldrig finde ud af det, med mindre de selvfølgelig læser med her… Men jeg håber bare at hvis jeg orker at tage min søn med ud og drikke søndags kakao en anden gang, at der vil sidde mennesker, der vil kunne orke at give et smil, til en mor med koldsved, som gør det så godt som hun kan.

13 kommentarer

  • Natasha

    Øv at jeres dejlige gåtur skulle ende sådan. Ligemeget om de havde børn eller ej er det da alt for meget at sidde med fingrene i ørerne. Hvis de havde haft noget interessant at snakke sammen om, havde de nok kunne gøre det på trods af skrig og skrål;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Åh øv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Åh øv 🙁 Det er vist den situation alle forældre frygter. Jeg synes, at det er sejt, at du har modet og overskuddet til at tage på cafe med den lille mand ❤️ Jeg har nok ofte ladet være for at undgå den situation, men hvis man ikke prøver, så får man heller ikke de gode oplevelser, hvor alt går op i en højere enhed! Jeg synes, at det var en fin beslutning at prøve lidt forskelligt og så erkende “nederlaget” både for jeres og Konrads skyld.
    Havde jeg været naboen, kunne jeg måske godt have fundet på at sige et par søde ord til Konrad for at se, om han kunne afledes lidt og måske hyggesnakke lidt. Hvordan har du det, hvis fremmede gør det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Du agerede helt korrekt, da du gjorde hvad man kunne i den situation. Om andre reagerer som det par er ligegyldigt, de er på niveau med små børn. Sålænge man kan se at forældrene vitterligt prøver at sætte en dæmper på barnet og der ikke går timer med det, synes jeg det er ok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Tror alle forældre har været i den situation, og det stinker! 😉 Hold op hvor man får varmen når ens ellers så dejlige barn laver flitsbuen i køen i Netto.. Ha ha.. Desværre er ‘vi’ så hurtige til at dømme hinanden, i stedet for netop at anerkende at vi alle har prøvet det og at alle børn af og til får et flip. Et opmuntrende smil er guld værd i den slags situationer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria ørum

    Jeg vakler lidt, jeg synes deres opførsel er fuldstændig urimelig og tangerer til det barnlige, men vil så også sige at når vi har bærnefri og gerne vil ud at have lidt llkker mad, så er det ikke særlig fedt at høre på andres børn, der ikke lige er i humør til at spise ude.. vil så sige at vi altid vælger restaurenter der ikke henvender sig til børnefamilier, for så har man jo selv bedt om det og synes der skal være plads til alle og især på en café 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg må indrømme at jeg på en måde godt kan forstå dem – dog vil jeg gerne understege at jeg synes deres måde at reagerer på var ret barnlig. Sådan behøver man heller ikke at opføre sig. Jeg har ikke børn, men hvis jeg var ude på caféhygge, spisning eller lign hvilket kun sker 1-2 gange om året, så var jeg nok også en anelse træt af hvis det skulle “ødelægges” pga andres børn skulle sidde og skrige. Den er svær. Jeg kommer selv til at stå i samme situation, men jeg havde nok også selv valgt at gå så, ligesom jer. Til gengæld synes jeg din kommentar var på sin plads. Deres måde at være på, var jo mere uhøflig end at lille Konrad ikke ville sidde stille. Bedre held næste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Hvis ikke vi kan tage vores børn med “ud i verden”, lærer vi dem aldrig hvordan man opfører sig “derude”. De vil heller ikke vide hvordan tingene foregår eks. på en café. Der er et liv før og efter man får børn, og med børnene udvikler man en alsidighed og forståelse, som jeg vil påstå at mennesker, der ikke er beriget af at have børn i deres liv, ikke har i samme målestok. Det par, du oplevede, har da ikke børn. Det kan de umuligt have. Par med børn ville aldrig sidde og stikke fingre i ørerne pga et lille barns udbrud – men ville netop smile medfølende, og vide at sådan er det med de små. Parret var ufølsomt og usympatisk. Jeg føler virkelig med dig i den oplevelse, du havde. Men tag du bare Konrad med på café igen – næste besøg bliver garanteret smadder godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    De har da absolut ikke børn og hvis de havde er det måske så mange mange år siden at de har glemt da de selv stod i lignende episoder. Du gjorde da det helt rigtige, men øv med sådan en oplevelse vi ser også meget mere temperament hos vores søn nu. Det høre bare alderen til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Først og fremmest, så var parrets måde at reagere på selvfølgelig ikke i orden. Hvis man er utilfreds med måden andre opfører sig på, så må ens opførsel selv være i orden -ellers går det vidst lige op.
    Så jeg vil egentlig ikke forholde mig til deres måde at opfører sig på – jeg synes du reagerer rigtig fint i situationen.

    I forhold til uvletime, hysteriske børn mv. så må jeg dog sige noget – det er aldrig barnets skyld!
    Jeg har talt meget med min mor om børne opdragelse og hun har fortalt at min søster eller jeg aldrig har været hysteriske. Vi har aldrig plaget i supermarkedet – vi har ikke lavet en scene i supermarkedet, for hun tog os ikke med hvis vi var trætte.
    Vi lærte tidligt at gå ud og spise – også var det på børnenes præmisser, vi var afsted fordi vi skulle lærere hvordan man opførte sig (det var altid på pæne restauranter og da vi blev lidt ældre og havde lært det, var vi ofte på Kong Hans, dét var stedet da jeg var barn. Og mange undrede sig over hvordan mine forældre turde have os med, sådan et pænt sted. Men det var intet problem lige så snart vi havde lært det).
    Der blev talt i flere dage om at vi skulle ud og spise så det var noget vi så frem til, vi sov til middag så vi ikke var trætte men havde en rigtig fin aften. Når vi var færdige med at spise sad vi og tegnede mens vores forældre talte. På minuttet hvor vi begyndte at være trætte SÅ tog vi hjem, for så var det en rigtig god aften og vi lærte hvordan man sagde pænt farvel til tjeneren.

    Børn skal ikke føle skyld over at gøre noget forkert som de bare ikke kan gøre for – man kan ikke forvente at børn kan holde lige så lang tid som voksne.
    Min mor sagde det meget klart en dag – man kan da ikke give et barn en is på bagsædet af bilen, også efterfølgende blive irriteret over at de har svinet den nye bil til. Selvfølgelig har de det! Isen smelter og det kan barnet ikke nødvendigvis finde ud af. Så er der to muligheder. 1. man lader ikke barnet på is på bagsædet før det er gammelt nok til at håndtere det. Eller 2. Man er overbærende. Du har selv givet barnet den is. Så må du smile og pænt kommentere at han/hun da har svinet lidt og få tørt hænder og ansigt – OGSÅ kan du få renset bagsædet dagen efter.

    Jeg bor på Østerbro, og HOLD OP hvor er her bare rigtig mange forældre hvor børneopdragelsen går fuldstændig galt (det er slet ikke en henvisning til dig!). Børn skriger på cafeer – ofte undre det mig for hvis skyld de er der – deres egen eller barnets? Man kan altså ikke forvente at ens barn synes det er lige så sjovt som en selv at sidde på en cafe i en time med ens veninder – slet ikke hvis de ikke har lært det endnu. Man kan heller ikke forvente at trætte børn kan overskue et supermarked fredag kl. 17. Så reagerer de, fuldstændig som vi også gør når vi ikke orker ting mere.

    Som du beskriver det så synes jeg du håndterede situationen med Konrad rigtig fint!
    Jeg kender ikke dig og jeg kender ikke din søn, så det følgende er kun en mere generel bemærkning til forældre.
    Hvis ens barn bliver hysterisk, så håber jeg altså at forældrene ikke kun bliver sure på andre mennesker der reagerer i situationen – men må OGSÅ tænke over hvorfor barnet reagerede som det gjorde. I sådan en situation du beskriver her (igen, jeg tager udgangspunkt i det du skriver og siger ikke at det nødvendigvis er sådan eller du ikke gjorde det for det fortæller historien intet om), kunne man overveje om det for et barn var for meget både at skulle gå tur også at man også skulle på cafe.
    For mig virker det ofte som om forældre lidt glemmer at deres børn bare ikke orker det samme som forældrene og det nytter ikke noget at blive sur (igen generelt, det tænker jeg ikke at du blev på Konrad) på sit barn for de kan altså ikke gøre for det og det er forældrene der har sat dem i den situation.
    Mine forældre var selvstændige og min mor havde også fuldtidsjob ved siden af – men hun prioriterede virkelig tiden med min søster og jeg og forstod at det ikke handlede om at vi skulle lave en hel masse hele tiden, på udflugter, ferie mv., men at tempoet skulle lidt ned.
    Da vi så eksempelvis havde lært at spise ude så var det ALDRIG et problem at have os med. Det gav bedre oplevelser for mine forældre OG for min søster og jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • malene

    Jeg undrer mig over, at du overhovedet går op i hvad det par tænkte om dig og din søns situation ☀️ du skriver, at du aldrig har oplevet ham sådan før – måske reagerede han egentlig bare endnu mere på, at du reagerede på det par – han kunne måske mærke en forskel i dig også!! Og nu ved jeg ikke hvordan parret reagerede på din kommentar, men de burde ikke have haft en! Det fortjener de ikke (de er tydeligvis uvidende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv! siger jeg også. Specielt fordi det er så trist at der stadig findes mennesker der ikke har forstået at vi alle har været børn. Jeg tror absolut ikke det her par selv har børn. Derimod tror jeg de er ret egoistiske. Hvis de havde haft stake, havde de tilbudt lidt afledning. – Men! det gjorde de så ikke, men valgte at opføre sig som om de selv var et par uartige børn. Ærgerligt.
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En designet dag