Bon bon land

Konrad er blevet så stor nu, at han har stor glæde af de oplevelser vi giver ham. Han elsker Tivoli, Zoo og nu også Bon bon land. I weekenden kørte vi en time til Sydsjælland for at vise Konrad parken. Han var helt vild, alle “dyrene” i parken skulle have knus, og han elskede at blive forkælet med popcorn og is.
Vi lejede en vogn, og jeg syntes det var ret hyggeligt i stedet for at have barnevognen med. Det eneste problem var at man ikke lige kunne stille den, så mit råd er at tage nogle stykker af sted, så der altid er nogle tilbage, som kan passe på tingene.
Alt i alt en virkelig hyggelig dag. Vi kom tidligt og det var ikke alle tingene der var åbne, så mit bedste råd til jer der skal af sted er at tage to par med børn der ned, pak en masse snacks, kør så det passer med luren i bilen og så er det bare at nyde dagen i den store park.
Hvor ser det bare hyggeligt ud! 🙂
Det kunne iøvrigt være rigtig fedt hvis du lavede et indlæg omkring dit tøj/din stil. Synes den er så fin – elsker dit farvevalg. Måske komme med nogle gode råd, dine yndlings mærker osv. 🙂
Også bliver jeg nødt til at spørge hvor dit tørklæde er fra?