Den vildeste af dem alle

Jeg ved ikke om I kan huske at jeg for et stykke tid siden skrev om min yndlings tandpasta. Jeg elsker den stadig og skifter engang i mellem for at se om den stadig er den bedste og det er den stadig!!! Men dette indlæg handler ikke om tandpasta, men om glæden ved at få sin første elektriske tandbørste.
Nu har jeg sammen med tandpastaen prøvet en ny lækker tandbørste i 3 måneder. Jeg syntes det var mange penge at betale for en tandbørste, når man jo kan få en i Netto for ti kroner. Det er også en af grundene til at jeg skulle vente så længe før jeg fik min første elektriske tandbørste. Nu har jeg den, og kan slet ikke forstille mig at børste tænder med en af dem til ti kroner igen. Mine tænder er så glatte og rene og jeg føler altid jeg lige har været til tandlægen. Så til dem af jer der ikke ved hvad i skal ønske jer til jul, kan jeg klart anbefale denne.
Den er super smart og fortæller mig om jeg børster for hårdt og hvornår jeg er færdig, og så forelskede jeg mig også i at der stod at den fjernede 100% mere plak end en normal tandbørste, og selvfølgelig at den var så pæn og sort. Så jeg er sikker på min tandlæge siger nul huller, næste gang jeg skal tjekkes.
Bruger I andre også en eltandbørste, og er jeg bare den sidste i Danmark, der skulle have glæden?
Elektriske tandbørster er det bedste:)