Mange tak for i år, jeg glæder mig til at blogge meget mere næste år. Tak for alle jeres søde mails og kommentarer, det er virkelig det der gør at jeg bliver ved med at skrive hver dag:)
Jeg er ved at lave et par indlæg om mit vægttab, og en masse billeder fra året der er gået. Det med vægttabet har jeg virkelig overvejet, for første gang vil jeg vise billeder af mig selv, fra da jeg vejede næsten 20 kg mere, så jeg håber meget jeg kan motivere andre til at komme igang med en sundere livsstil.
Jeg håber at I får en dejlig aften, og kommer godt ind i det nye år:)
Jeg ved altså ikke helt hvordan jeg har det med nytårsforsæt, man lover sig selv at tabe de sidste 5 kilo, blive bedre til at lave mad, eller at man skal træne mere. I år 2013 vil jeg sige til mig selv at jeg bare vil prøve at være endnu mere positiv og glad, og så er mit mål at hjæpe nogle der har brug for det. I år lavede jeg en julekalender til nogle der havde brug for lidt ekstra omsorg, og gav julegave til en pige der havde en forfærdelig sygdom. Næste år vil jeg gøre endnu mere, og mit mål er at kunne gøre livet bare en lille smule bedre for nogle der trænger til det, jeg bliver selv mere glad af at gøre andre glade. Hvad er dit forhold til nytårs forsæt, og har du et?
I går havde jeg bare den bedste dag. Konrad havde for anden gang sovet igennem hele natten, og vi havde haft en dejlig dag med kæreste tid, lækker mad og en super hyggelig aften med en masse kys og en god film. Da jeg skulle sove, kunne jeg slet ikke lade være med at smile, og Kasper spurgte mig, hvad jeg dog tænkte på siden jeg smilede så meget. Jeg måtte svare at jeg bare var så lykkelig! Jeg er så glad og tilfreds, og ja jeg er LYKKELIG.
Men hvordan ved man at man er lykkelig, det er så sjædent nogle siger de er det. Er det fordi det er opstillet som noget uopnåeligt ? Jeg tror ikke der er noget svar på hvordan man bliver lykkelig, og hvornår man er det. Jeg mener det er en sindstilstand man er i, og det er jo noget man selv kan vælge. Jeg tror at hvis man kan være tilfreds med de ting man opnår i livet, og glæde sig over det, kan man da sige til sig selv at man er lykkelig. Der er altid noget man gerne vil have, opnå eller er ked af, men hvorfor skal man fokusere på det? Hvorfor ikke hellere tænke på de dejlige ting man har i livet, og så sige til sig selv at man er lykkelig. Det er en dejlig følelse at have i kroppen, og hvor er det dejligt at kunne være tilfreds og glad. Jeg er så glad for at jeg inde i mit hovede, kan sige til mig selv at jeg er lykkelig:) Jeg håber alle kan fokusere på det der er dejligt i deres liv, og og så kunne sige at man er lykkelig…
Glædelig jul kære læsere, jeg håber I har haft nogle dejlige dage, og nyder juledagene:) Vi har holdt jul både den 23 og 24 dec, og nydt at fejre Konrads første jul. Konrad var med til middagen begge dage, og sad fint i sin stol og spiste mos. Jeg tror aldrig jeg har haft en bedre jul end i år, det er bare noget særligt ved at fejre jul med sit barn. Her er lidt billeder for vores jul.
Jeg har så meget at være glad for disse dage. Når først man kan slappe af og nyde julen, så er der da ikke noget bedre. Jeg er endelig blevet færdig med de sidste julegaver, har ENDELIG fået ordnet mit hår (billeder kommer selvfølgelig), har købt den nye Afdeling Q bog og har haft tid til at læse i den:). Har en cheesecake i ovnen til familien der kommer til frokost i morgen, og har gjort klar til at lave ny lækker konfekt med lakrids til julen. Konrad sover dybt og har været så sød og nem, mens jeg fik klaret juleindkøb og gæster. Det er så skønt at sidde her i stuen med lys, juletræ, hygge og min lille familie og glæde sig til julen. Jeg håber at I alle har en dejlig jul, og selvom livet til tider kan være hårdt, at der stadig er mulighed for at fokusere på de dejlige ting i julen. Mine tanker går til alle jer der har delt jeres rørende historier, jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul…
Billedet er et par år gammelt fra et julemarked i Tyskland, og jeg er mindst lige så forelsket i min dejlige kæreste, som jeg var dengang.