En af mine skønne læsere sende mig for nyligt en mail. Hun kunne huske et indlæg jeg skrev inden vi blev forældre, om hvordan jeg regnede med det ville være når man ikke fik sovet, og stadig skulle huske at være gode ved hinanden. Læseren spurgte mig hvordan det så var gået, nu hvor vi havde vores lille dreng. 
Jeg må nok indrømme at der har været et par hårde nætter og stunder, hvor det hele ikke bare har været lykke. På de tidspunkter har vi været gode til at tage over for hinanden. Vi er af den opfattelse, at det ikke nytter noget, hvis vi begge er trætte og uoplagte. Derfor har vi noget vi kalder en SOS. Det er et ord vi på hver et tidspunkt kan sige til hinanden, og så skal den anden tage over. Det fungerer super godt for os. Den anden dag havde Konrad været meget ked af det, og da Kasper kom hjem fra arbejde, brugte jeg en SOS, så gik han en time med hunden og barnevognen, da han kom tilbage, så verden helt anderledes ud, jeg havde genfundet overskudet, og havde savnet dem alle tre. Jeg tror det er super vigtigt at man lige får lidt luft, ellers bryder man sammen.
Vi har for flere år siden aftalt at vi ikke må gå i seng uvenner, og at der aldrig må gå en dag hvor vi er sammen, uden vi kysser hinanden. Jeg elsker de regler, og selvom det kan lyde plat, at man skal huske hinanden på et kys, betyder det altså meget nu hvor man har så meget andet at tænke på. I går havde vi løbet rundt, og Konrad havde også været i fuld gang. Da vi sent om aftenen stod på badeværelset, og næsten ikke orkede at børste tænder, tog Kasper mig ind i sine arme og krammede og kyssede mig. Det var så dejligt, og selvom man er død træt, tror jeg det er super vigtigt man finder den sidste energi frem, og giver sin kæreste lidt kærlighed.
