Vidunderlige uger

Weekend hilsner

Jeg blev virkelig glad for jeres kommentarer og mails den anden dag, om hvad jeg kunne gøre bedre her på bloggen. Jeg syntes det er så dejligt at vide, at jeg kan skabe et positivt budskab, og vil gøre alt hvad jeg kan for at gøre bloggen endnu bedre i fremtiden. Nogle gange når man som blogger sidder og laver sine indlæg, aner man ikke hvordan de bliver modtaget, og så er det så dejligt at høre fra jer.

Jeg vil virkelig nyde denne weekend, hvem ved måske den sidste nogensinde før familielivet rigtigt starter. Det er altså vildt at tænke på at fra den ene dag til den anden, bliver vores liv lavet om. Jeg kan slet ikke vente… I går var jeg hos jordemoderen for måske sidste gang, og vores lille dreng er ikke så lille mere. Han vejer over 3 kg… Så han er helt klar til at komme til verden nu. Andre der har været gravide ved hvor hård den sidste tid er, jeg føler jeg har standby og bare venter. Det er jo ham der bestemmer hvornår han er klar til at komme til verden, og vi andre kan bare vente. Det er virkelig en lang ventetid og jeg er ved at gå til! Det er så hårdt at man ikke ved om det bliver i dag, eller om 2 uger, og man ikke ved om det bliver en nem eller hård fødsel. Jeg ville ønske jeg vidste noget mere, men sådan er naturen jo indrettet. Så nu vil jeg værdsætte min sidste alenetid og samle kræfter sammen, jeg vil gå i køkkenet hvor jeg slapper bedst af og måske bage et par sidste syndige ting:) Rigtig god weekend…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vidunderlige uger