De gravide bloggere

Påske på Østerbro

Påsken nærmer sig og i den anledning vil jeg samle lidt af de gode oplevelser fra Østerbro.

Påskesolen kan nydes på en af de mange smukke pladser på Østerbro. Bla på Bopa plads kan man nyde en brunch, frokost, burger med vennerne eller drinks med veninderne. Der er ikke noget bedre end første gang man sidder i solen og bliver rød på den pastafarvede hud.
Påskesolen skal selvfølgelig også nydes med lange ture. Jeg elsker at gå turen langs Langelinie, det er så smukt og man kan både nyde vandet, og den smukke snart grønne natur på Kastellet. Når man nu er på de kanter skulle man være et skarn, hvis man ikke gik forbi Løgismose og købte et af deres fine påskeæg med hjem. Jeg har dem både i små og store og de kommer frem hvert år. Jeg har også hørt meget godt om Kardinal Chokolade på Strandvejen 8. De laver flere forskellige chokoladeæg med lakrids, det lyder jo godt, så måske skulle man også gå forbi dem og hente værtindegaver til påskensmidddage.

Når nu der er tid til at holde lidt fri med familien, skal man også nyde en frokost i haven. Min yndlings frokost i påsken må være en klassisk æggemad med hjemmedyrket purløg.
I påsken laver min mor påskelam, jeg vil tillade mig at sige verdens bedste lam. Sidste år lagde jeg opskriften ud, og der er mange der har været rigtig glad for den. så her er et lille link hvis man mangler inspiration.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De gravide bloggere