Forår i love you

Så blev det rigtigt forår. Man kan da ikke andet end at blive glad når solen skinner, og vejret er så smukt. Jeg elsker det virkelig, man bliver fuld af overskud. I går da jeg var ude og gå eftermiddagsturen med Cookie, kunne jeg ikke lade være med at smile. Selvom jeg til tider savner vejret fra jeg boede i mellemøsten, hvor det altid var varmt, er der nu ikke noget så dejligt som Danmark når sommeren er på vej. Vi er så heldige at bo i et land hvor man virkelig mærker årstiderne, det gør at man sætter stor pris på foråret, og ikke mindst sommeren når den kommer. Jeg håber at alle nyder disse smukke dage, og hvem ved, måske skulle man tage grillen frem en af dagene…
Ingen kommentarer endnu