Lækker chokoladekage

Sukkerfri banankage

I øjeblikket er jeg utrolig glad for kage, men det går jo ikke at spise det hver dag. I går kom jeg i tanke om en kage jeg har lavet de sidste par år, når jeg er på kur og har lyst til noget sødt. Den tager 2 min at røre sammen og så smager den ikke af kur kage. Det er ikke en voldsom sød kage, og nogle ville kalde det et brød, men jeg syntes den er god til at tage sukkertrangen. Hvis der er andre der er lækkersultne og har lyst til et stykke kage kommer opskriften her.

Frk. Vilstrups sukkerfri banankagebrød

½ dl flydende margarine
2 æg
Lidt sødestof efter smag
2 modne bananer
½ dl mælk
Lidt vanilie extract
Kanel 
Kardemomme
2 dl havreklid (eller mel)
1 tsk bagepulver
½ dl nødder eller solsikkekerner

Muffinsforme, eller en bradepande.

Forvarm ovnen på 175 grader
Mos bananerne sammen med de andre ingredienser, og kom dem i muffinsforme (mine er firkantede) og bag dem i den varme ovn ca 30 min.

Kager eller brødene som nogle måske vil kalde dem, er gode varme, men også skønne til madpakken, når man er ved at gå kold om eftermiddagen.

1 kommentar

  • Anonymous

    Jeg lavede dem i går, rigtig gode!! Har lavet flere at de opskrifter du har skrevet om, thumbs up! Bli' endelige ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker chokoladekage