Hurra en dejlig dag jeg har, Kasper har forkaelet mig med champagne hele dagen og jeg har faaet saa mange hilsner. Det er virkelig den bedste dag, og slet ikke saa slemt og blive saa gammel. I dag staar den bare paa fest og farver, saa der kommer billeder en af dagene, og der er noget og glaede sig til.
Fredag var Zen forvandlet til en klub fra New York i 30erne. Alt var så glamourøst og fyldt med guld i andledning af den nye Möet champagne. Temaet til festen var”Golden Age Of Hollywood”, der var et 8 mands JAZZBAND, og MOËT GOLD Magnum champagner der blev indgraveret med navnene på gæsterne. Aftenen var helt special og var ikke noget man har set før i Danmark.
I går var jeg til release på den nye Gold Möet, og det var en skøn fest og en skøn pagne.(Jeg elsker jo de boblende dråber).Der kommer selvfølgelig billeder en af dagene. I dag har den stået på pakning, og i virkeligheden er den eneste jeg behøver kæresten, bikini, pas og alle mine yndlings champagner. Kasper siger at jeg på min fødselsdag kun må drikke champagne fra jeg vågner til jeg går i seng… Hurra elsker at have fødselsdag:)
Glæder mig til at blogge fra varmen, men det er ikke til at vide om vi kommer til Bangkok, eller må tage direkte til Ko Samui pga alt det vand der plager hovedstaden nu. Men lige meget hvad sender jeg sol og varme hjem til alle jer skønne bloglæsere.
I går var det så koldt at det eneste jeg havde lyst til var en dejlig suppe. Man skal ikke tage fejl af at jeg helst ville have en skøn kartoffelsuppe, med en masse trøffel olie og fløde, men det kan man jo ikke spise hver dag, så jeg har prøvet at lave en cremet suppe, næsten uden fedt og som går på Dukan diæten.
Frk. Vilstrups fedtfattige gulerodssuppe
3 løg
10 gulerødder i skiver
lidt olie
3 hvidløg
kogende vand
1 grøntsags bouillon
½ bøtte hytteost
peber
1 forårsløg
lidt skinke i strimler
Løgene skæres ud og steges let i lidt olie, når de er gyldne kommes gulerødderne og hvidløg i. Tilsæt kogende vand til grøntsagerne er dækkede, tilsæt også bouillon. Når grøntsagerne er kogt bløde, skal det hele blendes med en stavblender. Samtidig kommes skinken på en varm pande uden fedtstof. Tilsæt hytteosten til suppen og blend videre til suppen bliver lækker og cremet. Kom suppen i en lækker skål og tilsæt skinken, frisk peber og forårs løg i skiver.
I weekenden var vi til fødselsdagsmiddag på Valdemar slot. Vejret var super og det smukke slot stod så flot i solen. Vi havde en dejlig aften, og et af højdepunkterne var slottets brød der var lavet af øl og honning. Alt i alt en perfekt aften med dejlig mad og lækre vine. Det endte selvfølgelig med en stor fest, med drinks og dans til den lyse morgen.