Bliver man federe af lightsodavand?

Jeg læste den anden dag i MetroXpress at man bliver federe af at drikke lightsodavand. Ny amerikansk forskning viser at dem der drikker light, er langt federe end dem der drikker normal sodavand. Det var ikke lige det jeg havde regnet med, de sidste mange år har jeg kun ville drikke light, jeg ville aldrig unde mig selv en normal sodavand. Jeg hørte engang at der var 20 stykker sukker i en ½l cola, og hvem har lyst til at drikke det…. Nu siger forskerne at det skulle være bedre, jeg er forvirret.
I artiklen siger de at det er fordi man bliver mere sulten af light. De har lavet forsøg i 10 år, og dem der drak to lightsodavand om dagen, fik 5 gange større vækst i livvidden end dem der ikke drak dem. Nåååå okay, men hvem drikker også så meget sodavand? det gør jeg ikke, jeg drikker kun sodavand når jeg er i byen og med tømmermænd dagen efter, og der tænker jeg på det samlede regnskab af kalorier. Hvis man både drikker alkohol med mange kalorier og spiser en pizza dagen efter, kan jeg ikke tro det kan være bedre at fylde sig med så mange ekstra kalorier. Selvom de i undersøgelsen siger det skulle være bedre med normal cola, ved jeg godt hvad den står på i weekenden til mig…
Ingen kommentarer endnu