Månedens yndlings ting for maj

Verdens nemmeste brød

Lige så godt vejr det var i går, lige så kedeligt er det i dag. Det betyder for mig, at der skal tændes lys og bages. Jeg bager en kage til mine søde venner jeg skal være sammen med i aften, og jeg bager lidt forskelligt brød. Jeg elsker og bage og for mig er det den nemmeste i verden at smide et brød sammen. Mange af mine venner (især drengene) syntes det er meget uoverskugeligt, så jeg vil her komme med en opskrift som alle kan lave selvom de ikke har en bager gemt i maven.

Frk. Vilstrups nemme brød:

1 pakke gær
1 l lunken vand
1 spsk salt
1 spsk olie
ca 1 kg mel

Brødet skal have ca ½ time i ovnen på 200 grader, men se til det og når man kan banke på det og det lyder hult, er det færdigt.

Fremgangsmåde:
Rør gæret ud i den lune vand, og kom de andre ingredienser i, kom melet i lidt af gangen. Kom dejen op på bageparpir og lad det hæve 2 -4 timer, efter hvad du har tid til.

Man kan lave mange udgaver af den samme dej. Jeg bruger gerne lidt groft mel og kerner, men grundopskriften kan man bare følge hvis det andet er for uoverskueligt. I dag  har jeg lavet halvdelen til boller og den anden halvdel til et stort brød, hvor jeg kom lidt olie og salt ovenpå. Det er et skønt brød til sandwich og tapas.

Der er ikke noget mere afstressende end at bage og hygge sig med en god latte. Der er desværre ingen billeder af det færdige brød, da det er til hævning nu. God fornøjelse med bagningen

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Månedens yndlings ting for maj