Nemme bønnefritter med bacon

image

Jeg syntes det kan være svært at finde på tilbehør, når nu vi har en søn, der mener at salat kun er til kaniner. Derfor er jeg super glad for bønnefritter. De er super sunde, og smager lige så godt som fritter, men uden den dårlige samvittighed. De er vildt nemme at lave, og jeg undskylder for at jeg ikke har et billede af det færdige resultat. Men de bliver hurtigt spist, og skal også spises lige når de kommer ud af ovnen.

Ingredienser:

1 pose frosne bønner

olie

salt

frossen bacon (eller frisk, men skal så først tilsættes senere)

Kom bønnerne i en frysepose og tilsæt lidt olie og ryst. Kom bønnerne på en bageplade, tilsæt bacon og salt. Bag dem i ovnen på 200 grader i ca 40 min, vend dem undervejs. Det kan ikke undgås at et par af dem bliver mørke. Tag dem fra, og nyd resten sammen med kylling, bøf eller hvad du ny har lyst til. Det er en favorit hos os, som både store og små elsker.

Luksus madrestedag

P5251375

REKLAME Hjemme hos os, har vi et par gange om måneden “restedag”, det er en dag hvor jeg bare tømmer køleskabet, og så ender det som en salat, pastaret eller som en omelet. Jeg bruger altid noget basis som pasta, bulgur eller couscous og fylder op med de grøntsager vi har liggende. Desværre er mine drenge ikke lige så oppe og køre over couscous, quinoa og bulgur som mig, så det er ikke deres yndlingsdag på ugen. Men denne gang fik jeg alligevel dem begge til at spise to portioner af min salat. Konrad fordi der ikke var salatblade i (man spiser jo heller ikke bladene på træerne, vel mor;), og Kasper fordi han ikke troede det var couscous. Han er ikke så meget til alt for bløde ting, og denne salat havde masser af bid, og noget han ikke havde set før- perle couscous. Jeg havde heller ikke prøvet dem før, men da jeg var så heldig at have fået tilsendt en pakke til test, kunne vi jo lige så godt prøve den på vores restedag. Den kommer jeg altså til at have liggende fremover. Den mættede, og alle ville spise den. Det tog inden tid at lave, og jeg kunne på 10 min trylle en salat frem, med et par asparges, tomat, peber, ærter og rødløg, som bare skulle hældes en hjemmelavet vinaigrette over.

P5251370

P6280162

Perle couscousen fra Al´fez kan købes i de store supermarkeder til ca 15 kr, og er perfekt at have liggende til nemme hverdagsretter. Kan serveres i fund fra Marokko eller mellemøsten, for perfekt autentisk følelse.

P5251372

JEG SKRIVER REKLAME DA JEG HAR MODTAGET PRODUKTET SOM TEST. JEG HAR IKKE MODTAGET BETALING, OG SKRIVER STADIG KUN OM PRODUKTER JEG KAN STÅ INDE FOR OG HOLDER AF.

Sund slik, til dem der tænker på bikinisæsonen

DSC_0572

Okay jeg er bare ærlig… Jeg er så sliksulten… Jeg prøver virkelig at være sund, op til bikini ferie. Men jeg må have noget sødt og godt. Så i aften vil jeg lave disse med en mørk sukkerfri chokolade, og popcorn uden fedt (lavet med denne). Jeg ved godt det ikke er helt sundt, men det er altså bedre end en pose bland selv, som jeg i virkeligheden har mest lyst til. Jeg er endelig motiveret for at tage mig sammen, og bikinien om tre uger, det motiverer også.

DSC_0573 DSC_0574

Jeg vil dog ikke lave dem i denne børnevenlige udgave med krymmel, men bare poppe mine popcorn, smelte den mørke chokolade. Derefter vil jeg vende mine popcorn i chokoladen i en stort fad med bagepapir. Så skal det på køl, og brækkes i stykker, smager også godt med lidt havsalt, chili eller lakridspulver ovenpå chokoladen. Haps for en dejlig sund dessert.

Sund sommer snack

P2040505

Sommer betyder frisk stenbiderrogn. Jeg elsker de små salte perler, og kunne virkelig leve af dem over foråret og sommeren. Men hvis man skal spise de små smør stegte blinis til, så er måltidet ikke længere så sundt, som det kunne være, så jeg har selvfølgelig fundet på en nem opskrift, som holder maven tynd, mæt og selv virker på Dukan kuren. Jeg laver dem også til Konrad som elsker pandekager, og så føler vi begge vi bliver lidt forkælede.

Sunde blinis

2 æg

3 skefulde yoghurt neutral

3 skefulde havreklid (oakbrand)

lidt salt

Steg dem som små pandekager (en skefuld hver) på en varm Tefal pande med en lille smule smør eller olie. Velbekomme.

P2040506

Den rigtige start på dagen

P2230700

Kender I det, man skal starte allerede fra morgenstunden med det gode humør og den sunde kost? I går havde jeg ikke noget sundt i køleskabet, og min morgen startede bare OFF. Jeg fik ikke noget sundt at spise, og fik derfor overtalt mig selv til at træningen derfor ville spildt. Så jeg kom bare ikke i gang på den rigtige måde, og min aften endte da også med at Kasper og jeg lå og åd påskeæg på sofaen. Derfor skulle denne morgen starte helt anderledes. Jeg har lavet mine Dukan pandekager (min opskrift her), som starter med at mætte dejligt. Så vil jeg aflevere Konrad, og nå et godt træningspas. Min dag i dag skal starte, og slutte dejligt og sundt. Jeg skal spise en masse dejlig protein, og en masse friske grøntsager. Jeg skal hver morgen tage et aktivt valg om dagen skal blive sund. Når jeg så har haft en sund dag, er det nemmere at fortsætte den sunde stil. Rigtig god dag til jer.

P2230703