Vi har det jo godt herhjemme…

img_8073

Et lille uklart billede, fra et meget uklart Beijing. Jeg er netop kommet hjem fra en tur, som jeg nok aldrig glemmer. For det første blev vi mødt af en mand fra hotellet, som havde masker med. Forureningen var det værste i mange år, og alle skulle bære masker. Virkelig ubehageligt, og jeg kunne tydeligt mærke smoggen. Alt den slemme luft kommer fra fabrikkerne, som har forbud mod at arbejde, når det er slemt i Beijing, derfor gør de det alle om natten… Ja det giver jo ikke mening for os her i Danmark, men de udnævner en ledelse på fabrikken, som kan bestikke nogle for at lukke øjnene. Tænk at man må leve med, at skulle bære maske, og at man skal have det dårligt over det ens børn skal indånde. Nogle gange sætter jeg altså ekstra pris på vores lille andedam, når jeg får lov at se alt det, der sker ude i verden.

img_8028img_8024img_8049

Det var så vildt, da vi tog hjem, at vi på startbanen, ikke kunne se de andre fly. Derfor blev der holdt god afstand, og det tog nok 10 min før vi kom over smoggen. Da vi endelig kom op, fik jeg taget et billede, man kan næsten se hvordan det ligger over byen. Mellem smoggen og skyerne ligger den rene luft, helt vildt at se…

Min kollega kom hjem dagen før mig, se en masse af hans fine billeder og læs hans blog her

Livet som stewardesse

elle

Som I ved elsker jeg jo mit job, (læs meget mere om det her og her) det der med at ikke to dage er ens tiltaler mig, og at man altid møder nye mennesker, både kollegaer og passager, passer mig perfekt. Samtidig har jeg fri, helt fri, når jeg er hjemme, det er der altså ikke mange andre der har. ELLE spurgte mig i sommer, om mine bedste tips til livet i luften, og jeg tror helt jeg har glemt at vise jer artiklen. Den kan læses lige her.

img_6447

Jeg ville også lige fortælle jer, at der er mulighed for at blive min kollega i SAS, vi søger i øjeblikket folk, så hvis vi skal flyve en tur sammen er det nu du skal søge, læs meget mere, og ansøg her.

Bønner i Beijing…

img_6408

Så er jeg tilbage fra endnu en tur til Beijing. Det er min 7. tur i træk, så jeg kender turen, og byen virkelig godt. Det er min favorit tur, jeg elsker hvordan den ligger på dagen, så jeg undgår jetlag, jeg elsker at spise mine bønner, og jeg elsker en god nats søvn, inden turen går hjem igen. Jeg rejste mandag aften, (så kunne være en masse sammen med Konrad, og gik da de skulle spise min hjemmelavede lasagne, med en masse grønt). Jeg var hjemme igen onsdag aften, så jeg er kun væk fra drengene en hel dag. Utroligt hvad man kan nå på den tid. Derfor elsker jeg den tur, den passer så godt med vores liv og familie, og nu kommer jeg hjem til en uge fri. Denne gang skulle jeg på markedet, da jeg manglede lidt cashmere til vinteren. Det er billigt i Kina, og kvaliteten er i top, mine trøjer holder for evigt. Efter shopping står den altid på lokal mad på “hullet” som vi kalder stedet. Restauranten ligger lige overfor perlemarkedet, og er et fast stop for de fleste flyvende. Her sidder jeg med piloterne, purseren og en stewardesse.

img_6410

Bønner, lemon chicken, agurker med hvidløg og sur sød suppe, er mine yndlings. Jeg er egentlig ikke så vild med at tage på markedet, men så holder jeg mig i gang, og det er det hele værd, når jeg får noget af Kinas bedste mad.

img_6414

Perlemarkedet, på en klar og fin dag. Sådan ser der ikke altid ud i Beijing, men jeg fangede et klart øjeblik, i den ellers meget forærende luft. Jeg har oplevet, at det var nødvendigt, at tage masker på, men det tager man med, når verden skal opleves.

Velkommen til business class

img_6447

Godmorgen til jer, jeg sender en hilsen fra Mongoliet, som vi netop har passeret. Men i sikkert sov, kørte vi mod Beijing internationale lufthavn, og gik ombord på vores ombyggede Airbus 340. Jeg arbejder som “steward” (og nej jeg er ikke en mand, når jeg kommer i luften, men har ansvaret for maden og serveringen, og det hedder en steward), jeg sørger for at maden er lastet rigtigt, at crew maden er der, og at der er nok mad til de passagerer der har meldt deres ankomst. Så selvom vi har plads til 40 gæster, og der kun er booket 20 pladser, bliver man ikke opgraderet, fordi de laster altså ikke til flere, end dem der har betalt for at sidde på business. Kun hvis flyet er overbooket, kan man som passager, være heldig at sidde helt forrest i flyet, og måske få valget mellem fem hovedretter. På billedet er jeg netop ved at høre om passageren, kunne tænke sig fisken med kartoffelmos, kyllingen med teriyaki og ris, oksekød med rodfrugter, røget gris med risotto, eller den vegetariske pastaret med parmesanost og svampe. Der er altid lækker mad på vores C-klasse som der hedder på flysprog.

img_6448

På vores Kinesiske og Japanske flyvninger, har vi lokale stewardesser med. Det er en kæmpe hjælp, da mange af passagerne fra asien, kun forstår deres eget sprog. Vores søde piger, hjælper altid, og giver virkelig vores service et løft. Vi har én der arbejder på business og en på economy class. Alle får den service og hjælp de behøver, og det gør os helt unikke i SAS, syntes jeg.

img_6450

Forretten er spist, hovedretten er serveret til alle, om lidt står den på dessert. Her kan de vælge mellem frisk frugt, lækker is, lun blødende chokolade kage med orange kompot, oste med te-mamalade og kiks, og selvfølgelig en avec, altså en lækker portvin, rødvin, rom, whisky, eller en sauterne. Passagerne kan selvfølgelig også bare drikke ægte champagne, eller en god Bloody Mary. Når man først har fløjet business, med Hestens dyner, er det altså svært at vænne sig til andet.  Nu er vi hjemme om ca 5 timer, jeg har tre fridage, og så går turen igen til Kina. Sådan ser en dag ud i mit liv, og når jeg går hjem i aften, så holder jeg helt fri. Det er der altså ikke mange andre jobs, der kan prale af. Rigtig god dag til jer fra luften.

Fotos af Mads fra Captured by Guldager 

I Stewardessens taske

pa290158

Jeg har to sæt af alt, jeg orker ikke at pakke tandbørste, make-up fjerner og børste ned hver gang. Alt i min toilettaske er i mini størrelse, selv om jeg kan tage det med jeg vil, ved man aldrig hvad der sker, og pluslig står jeg i London, hvor de ikke lader stewardesser eje mere, end resten af de rejsende. Farvel stor Chanel parfume, hårlak og bodylotion. London Har kostet mig dyrt, når jeg er blevet kaldt på en stand-by tur… Det smarte var også på pigeturen, at jeg havde tjekket min baggage ind på turen ud, og da vi skulle hjem, ville jeg gerne hurtigt hjem til drengene, så kunne jeg jo bare tage den som håndbaggade. Det smarte er at de fleste mærker i dag, laver de små størrelser, se gerne efter i Københavns lufthavn, hvor næsten alle mini størrelser kan købes. Jeg bruger denne tør shampoo på 100 ml, denne hår spray på 100 ml begge fra Maria Nila (elsker det mærke, det dufter af slik). I lufthavnen har jeg fundet rejsestørrelserne på Maroccan Oil.

Older posts