Jeg har taget 10kg på….

før

Siden teenageårene har jeg haft det svært med min vægt. Den har altid gået hurtigt op og hurtigt ned, og dem der har fulgt bloggen længe, har oplevet mig i begge ender af det spektrum. De fleste kure har også været testet og prøvet…

I perioder hvor kost og træning har fyldt meget, har jeg ikke nødvendigvis haft det særligt godt, selvom vægten var lav. Selvfølgelig er følelsen af at få trænet super dejlig. Men når mad og vægt fylder meget i min dagligdag, er jeg ikke nødvendigvis særlig glad. Faktisk har jeg det bedst , når jeg spiser hvad jeg vil, og måske får trænet engang imellem. Men i dag skete der noget uhyggeligt. I dag stillede jeg mig på vægten, for første gang i lang tid, og i dag, svarede den meget grimt tilbage……. Jeg har taget 10kg på, på 16 uger (indsæt her emoji der skyder sig selv). F..K altså, hvordan er det sket, okay det ved jeg jo egentligt godt…

Frysepizzaer, hvidvin, blandselv slik, djunglevrål, drinks, ostepastaretter, ost, pølse og rødvin. Ja de har jo ikke bare sat sig over natten. De sidste fire måneder, siden brylluppet, har jeg slappet lidt for meget af, og ikke fået trænet. Det har været så dejligt, og jeg har elsket alle de 100.000 vis af ekstra kalorier jeg har indtaget. Så spørgsmålet er; skal jeg være glad og ligeglad, og først stoppe når jeg vejer 100kg for meget, eller skal jeg have det som op til brylluppet, hvor jeg levede af 400 kalorier protein om dagen? Ingen af delene er nok det rigtige… Øv hvor jeg syntes det er snyd jeg ikke har arvet min mor, og mormors lille krop med højt stofskifte. Så tænker I nok om min mand også har taget 10kg på, men nej… Jeg er åbenbart omgivet af mennesker der kan spise det samme som mig, uden at blive runde som en flødeskumskage.

Ja jeg ved godt jeg gør grin med min selv, men hold op hvor er jeg faktisk ked af det. Jeg kommer nok aldrig ned på min vægt, som til brylluppet, men jeg bliver jo nød til at træne og spise bedre.  I dag stod jeg så i et træningslokale for første gang i flere måneder, og øv hvor jeg hader turen derop. Mens jeg stod og hoppede rundt til Doktor Alban, var det faktisk dejligt at være i gang igen, men øv hvor ville jeg hellere spise ostepizza med fire slags oste, end at stå i en sal med 20 andre piger… Livet er uretfærdigt, men jeg tager kampen op. Jeg syntes det er så pinligt at vise et billede frem med 10kg ekstra på arme, lår, mave og numse. Jeg ville hellere vise jer et billede, når vægten og kroppen igen er på plads…

Men jeg håber, at jeg kan inspirere andre, med min historie, og at i endnu engang vil følge kampen mod mine kilo.

før og efter

Jeg kan næsten ikke overskue forskellen… 4 måneder senere… Det var da jeg så dette billede og jeg heller ikke kunne holde mig fra vægten længere. Jeg må simpelthen tage mig sammen igen… Men hvis det er muligt at tage 10kg på, er det vel også muligt at få de fleste af igen…

Kourtney1

Forsættelse følger…

 

Farvel og på gensyn…

IMG_0437.JPG

Jeg har blogget i snart i snart 5 år, – jeg har elsket det. Jeg har delt alt fra knækbrød, opskrifter, ferier, forelskelse, kure, champagne, MEGET champagne, da Kasper ENDELIG friede, vores søn og vores bryllup. Jeg har elsket at dele min livsglæde og inspiration, jeg har elsket alt hvad bloggen har tilbudt. MEN nu er luften gået lidt af ballonen, jeg syntes det er op ad bakke, når jeg skal bede min søn om at stille sig op til et billede, jeg syntes ikke det er sjovt at tage billede af en kage før mine drenge må hoppe over den, jeg gider ikke bede mine gæster stille op til billeder, jeg gider ikke dele mine læsertal med PR firmaer, for at de skal vurdere om de skal sende vand, vitaminpiller eller andet ligegyldigt til mig, for derfor at bestemme hvad de gerne vil have jeg skriver. Jeg føler det gør ondt at blive målt på mine beslutninger som mor. Bloggen er til tider blevet en pligt, som jeg engang elskede at opdatere, men som jeg på det sidste ikke har kunne finde overskud til. Jeg elsker at dele de positive ting med jer, jeg elsker at dele mine rejser, kærlighed og oplevelser.  Jeg har nu holdt ferie, og det har været så dejligt. Jeg har ikke blogget om dette før, og har holdt pause fra bloggen over jul og nytår. Jeg er blevet spurgt til det, men har haft behov for, at holde jul og nytår privat. Jeg har bare haft brug for at være mig, og os. Jeg er så taknemmelig for jeres støtte, kommentarer og opbakning i de sværeste indlæg, af hjertet tak til hver og en, der har taget sig tid, til at svare, eller kommentere på mine indlæg, det har betydet mere end i aner.

Jeg vil derfor benytte denne mulighed for at takke jer og bloggen, den er jo min førstefødte, ja selv før Cookie og Konrad. Jeg lukker ikke bloggen, men vender tilbage med en anden og anderledes blog, håber jeg… Er det forkert at spørge jer? Det er jo jer der læser med, det er på grund af jer, bloggen overhovedet findes, hvad syntes I jeg skal gøre???

Slut fred med de fem kilo, eller tag dig sammen!!!

DSC_0849Jeg har haft nogle gode uger, og når jeg tænker efter måneder. Jeg har ikke hoppet på vægten, og jeg har ikke tænkt over hvad jeg spiste. Det er jeg desværre ikke en person der kan slippe afsted med!!!! Mine jeans er begyndt at stramme, så det ikke er behageligt, uniformen sidder noget strammere, og jeg har lyst til at leve i comfy clothes, ikke en fed fornemmelse, hvis jeg skal være ærlig… Så i dag viste vægten 8, ja 8kg mere end da jeg blev gravid med Konrad. Hold da op, jeg har da haft det hyggeligt og drukket lidt vin, spist chokolade, men 8kg!!!! Jeg er i chok… Der er desværre ingen vej udenom, jeg må tage mig gevaldigt sammen, for jeg tør slet ikke tænke på om 5 måneder, når jeg skal i min brudekjole.

DSC_0846Jeg er typen der skal holde øje med ALT hvad jeg spiser, og jeg hader det. Men på den anden side gider jeg heller ikke være på kur, hele mit voksne liv. Hvis jeg havde vejet 5 kg mere end mine unge dage, ville jeg have taget en beslutning. Enten slutter jeg fred med at jeg er en voksne kvinde der har født et barn og ikke skal stå i en lille kjole hver fredag på et diskotek- Eller også tager jeg mig sammen og får tabt mig. Der er da ingen grund til at bruge alt sin tid, på at stresse over de kilo. De fleste af os ved jo hvad der skal til for at tabe os, og så længe det ikke er 20kg man skal af med, er det jo egentlig en ret overskuelig proces. Jeg har personligt besluttet mig for, at jeg vil gøre mit bedste for at nå min kampvagt til brylluppet. Hvis du også kæmper med et par ekstra kilo, syntes jeg også¨du skal tage en beslutning, vil du slutte fred med din vægt, eller vil du tage dig sammen?

Jeg vil derfor lave en aftale med jer! Hver mandag vil jeg fortælle jer, hvordan ugen er gået og så håber jeg at nogle af jer har lyst til at lege med, og måske fortælle mig lidt om jeres uge. Jeg starter på en bog med en 12 ugers plan. 1 uge er der ingen sukker– så måske der kommer lidt sukkerfri opskrifter som i gamle dage. Håber I vil følge med, jeg er så glad for at jeg står til regnskab her på bloggen, ellers ville jeg ikke kunne tage mig sammen… Wish me luck…

Når bloggen ikke er et glansbillede…

Dove AHS event 230215 017Alle jer med små børn ved at man kan være træt, endda meget træt, sikkert også mere træt end mig. Men hold op jeg syntes det trækker tænder ud i øjeblikket. I ved at jeg altid prøver at se verden på en positiv måde, men jeg har heller ikke lyst til at dele et uvirkeligt glansbillede her på bloggen. Derfor deler jeg dette, med jer…  Konrad sover MEGET dårligt om natten, han falder fint i søvn i sin egen seng, og sover også et par timer. Vi har som par prioriteret at vores seng er vores, men selvfølgelig må han være hos os, hvis han er syg eller ked af det. Det er gået OK, med et par opvågninger hver nat, og så kommer han ind ved en 05 tiden. Når han “sover” hos os, er der ingen af os der får sovet, så derfor prøver vi at strække den lidt. Nu er han begyndt allerede fra en 22 tiden, at ville ind til os, og i nat da jeg var alene med ham, gav jeg op! Han kom ind 2230 og jeg har samlet sovet 2-3 timer. Jeg er så træt, smadret og påvirket af mit ugegamle jetlag. Det er en dag der trækker tænder ud, og jeg er så glad for jeg ikke skulle på job i dag. I morges prøvede han at overtale mig til at vi skulle holde en fridag sammen, det ville jeg også så gerne, men jeg hænger bare slet ikke sammen som menneske eller som mor. Konrad har aldrig sovet igennem mere en et par dage hele hans liv, og jeg håber virkelig snart at han kan lære det. Når folk fortæller at deres børn var fire før de sov igennem, kan jeg blive helt bedrøvet. Åh Konrad din lille skinke, jeg elsker dig til månen og tilbage, men vil du ikke nok sove igennem. Jeg behøver ikke flere Chanel tasker, jeg vil næsten opgive slik, åhhh hvis du bare ville sove… God weekend til jer alle sammen fra det meget trætte hjem…

 

I dag er det 10 år siden…

I dag er det præsis 10år siden jeg startede i SAS. Jeg kan slet ikke forstå at der er gået 10 år. Jeg har nået at se det meste af verden, taget tre uddannelser, fået verdens dejligste søn, og er nu forlovet med manden i mit liv. Alt dette er sket mens jeg har fløjet rundt. Jeg har måtte misse en masse, sagt nej til fødselsdage, pigeaftner og en hel del andet. Men på 10 år er det jo blevet mit liv, og min livsstil. Jeg ELSKER mit job, jeg ELSKER mit liv, og jeg følger de sidste 10 år er gået så hurtigt. Jeg er ikke i start 20erne mere, men jeg føler mig på ingen måde 10 år ældre. Som jeg før har fortalt, fejrer jeg altid de store mærkedage, med at købe noget til mig selv. Så kan jeg altid huske tilbage, og fejre mit liv og mit job. Da jeg havde været i SAS 1år, købte jeg er B&O tv, jeg husker dagen tydeligt, og var så stolt af den hvide kasse, der stod i min lille lejlighed i Charlottenlund. På mit 2½års dag købte jeg et ur, et Cartier, som jeg stadig elsker, men sjælden bruger. Jeg havde tænkt at Konrad kunne få det til sin konfirmation. Da jeg havde været i SAS 5 år, købte jeg et diamant tennis armbånd. Det bruger jeg stadig hver dag, og jeg elsker at belønne mig selv, med noget på de store mærkedage. Nu er det jo 10 år, det bliver næsten ikke større… Da vi jo skal giftes, taler om nyt køkken og bad, og jeg også skal finde en morgengave til min forlovede. Syntes jeg ikke lige jeg har en formue, og bruge!! Derfor vil jeg spørge jer kloge læsere, om i har en ide, til noget helt særligt, jeg kan give mig selv i denne særlige anledning?

stewardesse