Derfor har vi ikke flere børn!!!!

Konrad Vilstrup-Davidsen 4 år

På bloggen er jeg flere gange blevet spurgt, om vi skal have flere børn. Jeg syntes det er svært at tale om, fordi der er jo nok en grund til vi ikke har en hel børneflok. Hvad grunden er, syntes jeg er meget privat, men jeg skal prøve at nærme mig emnet, ved at dele lidt tanker med jer. For det første er det jo ikke alle, der vil have mere end et barn, sådan har vi også haft det i en periode… Men en dag, når man er kommet over alle de søvnløse nætter, bleer, og alt det andet hårde der hører med, og sidder man tilbage med et dejligt barn, og kan kun drømme om flere. Den dag var kommet for os, vi elsker hinanden, og vi elsker vores lille familie, og man fortryder jo aldrig de børn man får, kun dem man ikke får. Vi ved ikke om der kommer flere børn i vores tætte familie, så tanken om at Konrad en dag, ikke har noget familie, har da også været med i vores tanker. Selvom det var, ved generalprøven, at vi lavede vores søn, er det ikke altid så nemt. Jeg vil helst ikke komme emnet nærmere…. Min mand og jeg har talt om, at det er okay jeg omtaler emnet, for der er sikkert andre, der har samme tanker og udfordringer, og jeg vil meget gerne bruge mit lille hjørne af internettet, til at sige at nogle gange, er der en grund til lykkelige mennesker ikke har børn, eller ikke får flere… Lad det være mine sidste ord om emnet, rigtig god weekend fra mig, og min dejlige lille familie…

Når kærligheden stopper…

image

Hvorfor går forholdet i stykker, hvorfor holder man ikke sammen når man har børn, hvordan kan kærligheden forsvinde? Dette er spørgsmål jeg har stillet mig selv her til morgen. Da jeg afleverede min søn i morges, sad vi ved et bord med fire andre børn og spillede et lille spil. Den ene pige sagde at hun skulle spise slik hos hendes far, og det gik op for mig at hendes forældre var gået fra hinanden. Da jeg så rundt på de andre børn, kom jeg i tanke om at alle de børn vi sad og spillede med, havde forældre der var skilt. Jeg er selv opvokset i en skilsmisse familie, og det er der intet galt i, men jeg undrer mig stadig. Hvorfor er det så almindeligt i dag, at man går fra hinanden? Er det fordi, der går hverdag i den, man savner voksentid, kys og kærlighed, og de kys der engang blev delt mellem de voksne, nu ender på børnene? Er det fordi man ikke orker hverdagen, og livet med børn? Har man helt glemt, at selvom man ikke har det samme forhold mere, så har man noget andet og meget bedre? Jeg kan godt forstå at det må være rart at have mere tid til sig selv, og kunne dele børnene lidt. Pluslig er der tid til træning, venner og buture hver anden weekend. Men betyder det virkelig mere end ens børn. Tiden skal jo nok komme igen, når børnene er store, og ikke gider se Disney og hygge fredag aften. Jeg kan mærke at det gør mig så trist, og der er sikkert mange og gode grunde til at man går hvert til sit. Mit indlæg handler bare om, at hvis man har sat børn i verden, så syntes jeg man skylder sine unger, at tænke på dem som det første. Er forholdet virkelig så skidt, at man ikke kan komme videre, brug nogle penge på at tale med nogen professionelle, få passet børnene og spis en middag engang imellem, og husk nu at kysse hinanden også. Jeg håber ikke der sidder nogen, der er blevet skilt, og er vrede. Dette er ikke et indlæg om hvad I kunne have gjort anderledes, men om hvad man kan gøre, for at rede det forhold man er i. Forhold er en svær ting, og jeg ved at det sidste jeg ønsker i verden, er at gå fra min mand. Vi er begge enige om at familie, er det vigtigste. Vi prøver at huske kærestetiden, selvom det kan være svært. Kærligheden til hinanden, er ikke den samme, nej for nu er posen med kærlighed ikke fordelt mellem to, men tre eller flere. Det skal man huske. Jeg vil nyde Disney, slik og min fredag ekstra meget i aften. Kan I have en dejlig fredag og weekend.

Hvilken diæt er den rigtige?

P2060616

Det billede er da lige til at blive glad i låget af, og har intet med indlægget at gøre, men her på kærlighedsdagen, må man da gerne se, hvor glad jeg er for min mand. Min indlæg handler om diæter. Nu hvor jeg jo igen, igen er i gang med at tabe det overskydende, vil jeg fortælle lidt om min diæt og madvaner. Dengang jeg tabte mig over 20 kg på De Danske Vægtkonsulenter, levede og åndede jeg for programmet. Jeg krydsede alt hvad jeg spiste af, på et latterligt A4 papir, og det fyldte så utroligt meget i mit liv. Jeg kan huske jeg sad til et møde, hvor vi hver uge fik inspiration, og fik talt om udfordringer ved kuren, samt fik læst op hvor meget vi havde tabt den uge. Så var der en dame der siger, at hun til morgen havde spist 2½ stykke rugbrød, fordi ellers blev hun ikke mæt. Jeg var i chok, hvor kunne hun? Det stod der jo at man ikke måtte, man måtte kun få 30g brød. det var jo så meget andet hun kunne spise. Jeg var så meget inde i kuren og mine krydser på det fedtede A4 papir, at det for mig ikke gav nogen mening. Det var det der virkede for mig dengang, og det er også okay. Men sådan kunne jeg aldrig begrænse mig selv i dag. I dag skal jeg selvfølgelig heller ikke tabe 20 kg, og jeg tror ikke at der er nogen rigtig eller forkert måde at være på kur, man skal bare lytte til sin krop og sig selv. I dag lever jeg sundt i hverdagen, og så har jeg en snydedag med familien, hvor jeg spiser hvad jeg vil, og det skal der være plads til. Også selvom det endte med 5 store flødeboller i sidste uge, samt vin og flødepasta. Jeg har stadig tabt mig et kilo, og min livsglæde er meget større, end hvis jeg begrænser mig selv. Håber det også giver mening for dig der også skal tabe nogle kilo. Lyt til kroppen, og dig selv, du ved bedst selv om det er den ene eller anden måde, der virker for dig. Rigtig god søndag og Valentinsdag.

Lidt om kure og min vægt…

IMG_0184.JPG

Indlægget i går, var ikke nemt at skrive. Jeg er flov og pinlig, og føler mig nøgen og afklædt. Men da jeg læste jeres overvældende, søde og støttende kommentarer, var det alt værd. Jeg er så glad for at jeg kan inspirerer andre, og jeg syntes at det er hele rejsen værd, når jeg kan vise det sande billede. For virkeligheden er ikke altid det smukkeste, og når ikke altid frem på blogs, derfor vil jeg gerne gå forrest, og vise hvordan virkeligheden også kan se ud. Det ville være nemmere at vise jer før og efter billede, når jeg igen har det godt med min krop. Det ville også være det rareste, men jeg vil hellere lade jer følge min udvikling, mens den er i gang . Jeg har fået så mange søde beskeder, fra andre mødre, der står i samme situation, og ikke mener de har tid eller overskud til at tabe sig, men hvis jeg kan, kan alle… Faktisk er det 70% hvad man spiser, 20% hvor meget man træner og 10% gener der bestemmer, hvad man vejer. Man skal altså finde en levevej der er den rigtige, for som en læser så rigtigt skrev til mig, så betaler kroppen bare tilbage, efter en periode på 400 kcal. Hurtige kure er aldrig vejen frem til et holdbart vægttab, så jeg tror man skal finde den kur, som passer til den måde man spiser og lever på. Jeg har testet de fleste, og kan ikke sige hvad der er den rigtige, for vi er alle forskellige. Men her er en liste over dem jeg har testet.

Den hårde

Den livsstils ændrende

Den med protein

Jeg syntes der er stor forskel på, om man skal tabe sig 5 eller 50kg. Det er jo et kort eller langt forløb, men ens for begge situationer, er at man skal finde den løsning der passer bedst. Da jeg tabte mig over 20kg var det en lang periode, og jeg holdt meget fast i kuren, og blev ved med at se målet for mig. Jeg brugte denne kur, og det gav mig en ide om mad og kost, som jeg brugte i mange år frem. Men hvis man skal tabe sig mindre, som jeg skal nu, er det vigtigt at være sund og kontroleret. Som jeg før har skrevet om, må man tage sig sammen, eller slutte fred med de ekstra fem kilo. Jeg vil gerne være mere fast, og også gerne et par kilo ned, så nu vil jeg følge denne kur, med træning min to gange om ugen.

IMG_0199-0.jpg Endnu engang tak for alt jeres støtte, I er fantastiske:) Jeg glæder mig til at vise jer et efter billede, hvor jeg har det dejligt, og har sluttet fred med min krop. Billederne er fra Thailand i november, før det stod så slemt til…

 

Jeg har taget 10kg på….

før

Siden teenageårene har jeg haft det svært med min vægt. Den har altid gået hurtigt op og hurtigt ned, og dem der har fulgt bloggen længe, har oplevet mig i begge ender af det spektrum. De fleste kure har også været testet og prøvet…

I perioder hvor kost og træning har fyldt meget, har jeg ikke nødvendigvis haft det særligt godt, selvom vægten var lav. Selvfølgelig er følelsen af at få trænet super dejlig. Men når mad og vægt fylder meget i min dagligdag, er jeg ikke nødvendigvis særlig glad. Faktisk har jeg det bedst , når jeg spiser hvad jeg vil, og måske får trænet engang imellem. Men i dag skete der noget uhyggeligt. I dag stillede jeg mig på vægten, for første gang i lang tid, og i dag, svarede den meget grimt tilbage……. Jeg har taget 10kg på, på 16 uger (indsæt her emoji der skyder sig selv). F..K altså, hvordan er det sket, okay det ved jeg jo egentligt godt…

Frysepizzaer, hvidvin, blandselv slik, djunglevrål, drinks, ostepastaretter, ost, pølse og rødvin. Ja de har jo ikke bare sat sig over natten. De sidste fire måneder, siden brylluppet, har jeg slappet lidt for meget af, og ikke fået trænet. Det har været så dejligt, og jeg har elsket alle de 100.000 vis af ekstra kalorier jeg har indtaget. Så spørgsmålet er; skal jeg være glad og ligeglad, og først stoppe når jeg vejer 100kg for meget, eller skal jeg have det som op til brylluppet, hvor jeg levede af 400 kalorier protein om dagen? Ingen af delene er nok det rigtige… Øv hvor jeg syntes det er snyd jeg ikke har arvet min mor, og mormors lille krop med højt stofskifte. Så tænker I nok om min mand også har taget 10kg på, men nej… Jeg er åbenbart omgivet af mennesker der kan spise det samme som mig, uden at blive runde som en flødeskumskage.

Ja jeg ved godt jeg gør grin med min selv, men hold op hvor er jeg faktisk ked af det. Jeg kommer nok aldrig ned på min vægt, som til brylluppet, men jeg bliver jo nød til at træne og spise bedre.  I dag stod jeg så i et træningslokale for første gang i flere måneder, og øv hvor jeg hader turen derop. Mens jeg stod og hoppede rundt til Doktor Alban, var det faktisk dejligt at være i gang igen, men øv hvor ville jeg hellere spise ostepizza med fire slags oste, end at stå i en sal med 20 andre piger… Livet er uretfærdigt, men jeg tager kampen op. Jeg syntes det er så pinligt at vise et billede frem med 10kg ekstra på arme, lår, mave og numse. Jeg ville hellere vise jer et billede, når vægten og kroppen igen er på plads…

Men jeg håber, at jeg kan inspirere andre, med min historie, og at i endnu engang vil følge kampen mod mine kilo.

før og efter

Jeg kan næsten ikke overskue forskellen… 4 måneder senere… Det var da jeg så dette billede og jeg heller ikke kunne holde mig fra vægten længere. Jeg må simpelthen tage mig sammen igen… Men hvis det er muligt at tage 10kg på, er det vel også muligt at få de fleste af igen…

Kourtney1

Forsættelse følger…

 

Older posts