Det er her, man skal tage til i efterårsferien?

Vi har sådan brug for ferie i vores lille famile. Jeg har været væk med børnene, men min mand arbejder så meget, og vi har endnu ikke rejst sammen. Vi trænger alle til tid sammen, og vi trænger til at være væk. Men jeg, og vi kan slet ikke finde ud af hvad vi gør, jeg er jo gammel stewardesse, og ved nok hvor der er godt, men det skal jo være det rigtige for børn og voksne. Jeg holdt en lille afstemning på Instagram, da jeg overvejede Egypten, men takket være jer, forstod jeg at det slet ikke var noget for os. Nu kommer jeg lige med mine tanker til efterårsferie.

Grækenland- elsker det land, så meget for alle, men slet ikke varmt nok i oktober, øv kunne godt spise tzatziki🙄

Kap verde- har ikke været der, men wow ser godt ud, men desværre kun direkte flyvninger efter efterårsferien.

Spanien- ja det ender det jo nok med, men men men, man ved jo ikke med vejret! Der er mange danskere, og Konrad kan nemt få venner❤ Man kan være heldig på gran Canarios og så det skønt, men 14 dage i regn og 15 grader er op af bakke og nærmest en skilsmisse😩

Thailand elsker elsker elsker jeg, og vil så gerne tilbage, men men men hvis vi tager til Thailand Bangkok så er det dejligt, men man er stadig ikke sikker på sol, og hvis man tager til hua hin 2 timer fra Bangkok er der lækkert men stadig ingen sol. Så man skal flyve til øerne, og så er du 20+ timer væk og det er måske ikke så oplagt.

mellemøsten- har jo boet der, kender det og ved hvad der er godt, og ved lige hvor vi skal bo. Minus er at der ikke er så mange fra Danmark,Konrad kan tale med, men plus er vi kan få luksus, varme og sol. Men ikke den nemme løsning med all inclucive.

hvad vælger vi? Vi havde regnet med, at have bestilt noget her til aften, men er stadig ikke kommet frem til noget, har I nogle gode råd?

Se min insta for afgørelsen frkvilstrup.dk

Træt helt ind til benet….

Godmorgen fra os, til alle jer. Bloggen står lidt stille, for mor er træt- nej ikke træt- jeg er udmattet. Vi har et tigerspring igang, vi har tænder på vej, og vi har en baby der er sur, og KUN vil sove på mor. Hold da op, ikke engang da jeg have en nyfødt syntes jeg det var så hårdt. Men mens vi sover allerbedst, skal vi op, vække drengene, lave morgenmad, pakke taske, lave madpakke osv osv. Men ved I hvad, jeg glemmer det hele når vi kommer ud i den friske morgenluft, når børnene griner sammen, og Konrad er den mest omsorgfulde storebror. Han ved ikke alt det gode han skal gøre for mig, og lillesøster- min egen lille gentleman. Så glemmer man lige hvor træt man er et øjeblik.

Hjemmepasning vs vuggestue

Vi har en vuggestueplads når Mackenzie fylder 1 år, det tænkte jeg var fint, men nu kan jeg mærke det slet ikke føles rigtigt at aflevere hende. Jeg har jo taget to års orlov fra SAS, så jeg er jo alligevel hjemme. Kasper siger det er tid til jeg også skal være noget for mig selv, få trænet, set veninder og gjort lidt mere ved bloggen. Men jeg har slet ikke behovet, jeg vil bare være sammen med min datter. Jeg kan mærke at Emilie er en inspiration, hun passer også hendes datter hjemme, og jeg er begyndt at ses med dem til legestue. Jeg er godt klar over, hun har brug for at se andre børn, og hvis jeg passer hende selv, kan vi tage ud og lege med andre børn, når det passer med hendes lur. Vi kan gå til rytmik og babysvøm og alt det andet sjove. Så ved jeg hvad hun får og spise, at hun får skiftet ble lige når der er behov, får et kram når hun er ked, og at jeg altid er lige i nærheden. Jeg kan næsten ikke holde tanken ud, at være væk fra hende. På Frederiksberg får man et tilskud på ca 7000kr for at passe hjemme, og man sparer jo udgiften til vuggestue, og så kan man give sit barn alt det kærlighed det har behov for. Men i Gentofte hvor vi bor, vil de gerne give et tilskud hvis man vil få andre til at passe sit barn, men ikke til moteren selv, virkelig mærkeligt!!! Nu er det heldigvis ikke et spørgsmål om penge og vi er så priviligerede at jeg helt selv kan bestemme, hvad der er bedst for vores barn. Men hvad har I af tanker? Har i passet hjemme, eller har I andre gode råd?

 

Et værelse med ro

Ugen inden Konrad skulle starte i skole, brugte jeg en dag på at ordne hans værelse. Der var så meget legetøj, at han næsten aldrig legede der inde, for hvad skulle han vælge? Det eneste han faktisk brugte var Playmobil, det stod også overskueligt og nemt at gå til. Så togbanen, bilerne og legekøkkenet blev stillet i kælderen. Vi kan nemt hente det, men nu er hans værelse nemt at gå til. Der er skrivebord, seng og alt hans Playmobil. Jeg købte også en god voksendyne og noget lækkert sengetøj. Han har sit ur, en lampe og lidt vand ved sengen, men ingen forstyrrende elementer. Faktisk har han aldrig sovet bedre. Værelset giver ro, istedet for uro, og det er lige sådan det skal være for en skoledreng.

To barsler, der er så forskellige som nat og dag

Vores lille prinsesse fylder i næste uge 10 måneder. Jeg kan mærke det er så stort for mig. Jeg skal prøve at uddybe hvorfor. Da vores førstefødte fyldte 10 måneder, rejste vi en weekend til Kina, bare os som kærester, og mormor var så sød at passe. Konrad sov også på eget værelse, blev puttet med sang og kærlighed, og sov så fint. Men men men sådan ser det slet ikke ud med Kenzie, jeg har regnet ud at jeg på 10 måneder, kun har været væk fra hende ca 20 timer. Dvs 2 timer om måneden siden hun blev født, og det var ikke med min gode vilje! Jeg havde aldrig taget væk, hvis det ikke var for min gode venindes polter og bryllup. Så havde tallet måske heddet 1/2 time om måneden. Hvordan har jeg det med det, savner jeg mit liv, savner jeg kæreste tiden? Nej, nej og ja. Jeg har virkelig ikke behov for at være væk, hun er så sød og elsker at være med mig til alt fra brunch, te med en veninde til events med fuld presse. Savner jeg at træne alene, få ordnet negle, ja det kan jeg måske godt, men jeg vil hellere være sammen med hende, og høre hende gispe af glæde når hun ser poolen til babysvøm. Savner jeg min mand- ja det gør jeg, jeg savner en middag, drinks, kys og alenetid med ham. Men jeg syntes faktisk vi er gode til at mødes i stuen når vi har puttet børnene, ligge lidt i arm, drikke et glas vin og se en serie. Jeg tror at behovet for at få livet tilbage, var større, da vi gik fra at være par til at være en lille familie. Jeg er så forelsket i min baby, jeg knuselsker hende, jeg elsker at se Konrad som storebror, og lige nu vil jeg bare nyde at være mor med stort M, som min Sundhedsplejeske også kalder mig. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, jeg skal ikke få andre mødre til at få dårlig samvittighed, der er intet svar på, hvordan man skal udføre sin rolle som mor. Jeg er godt klar over det sikkert bliver hårdt for hende at starte i vuggestue om et par måneder, eller også gør det ikke fordi hun er så mættet af knus og kærlighed. Jeg læste en artikel i dag, hvor der stod man ikke kunne kramme sin baby for meget- så den vælger jeg at stole på. Ja selv nu hvor hun tager en lille lur i vuggen savner jeg hende. Åh hvor er jeg dog taknemmelig for vi fik hende, og fik lov til at opleve verdens sødeste Millie Mackenzie.