Min bedste og værste skønheds investering

Liste over bedste julegaver til børn


Vi står overfor en masse gave indkøb til vores dejlige børn, men hvad er egentlig en god gave til alders gruppen? Hvis jeg skal komme med de bedste gaver ønsker fra lille til stor, har jeg samlet mine/ vores bedste ideer på en liste her.

0-1 år
Jeg har altid været fan af træ legetøj og aktivitets ting af kvalitet. Det kan stå fremme på børneværelset, og så kan det nemt tages frem og børnene lærer også noget. Samtidig er det også et godt tidspunkt, at ønske sig penge til en børneopsparing, det har vi gjort hvert år, for når de er små, sættet de alligevel ikke så stor pris på dyre ting, men pengene er godt at have senere i livet.

2-3 år

For min datters vedkomne er dukker, dukkehuse, dukkeseng og legekøkken det store hit. Hun fik et dukkehus til sin fødselsdag, som hun allerede knuselsker- dog vil jeg anbefale at undersøge størrelsen, da møblerne er meget store og det er svært at finde dukker til. Hun fik også en skøn dukke af kvalitet, som hun vil elske i mange år. Den har en sut, og det var en vigtig detalje. Hun giver den dyne på, sutten og den får lov at låne hendes enhjørning.
Da min søn var lille fik han sin første løbecykel, det har været den bedste investering og han cyklede uden støttehjul allerede som 3 årig. Dublo og brio toget har også været et hit.

4-5 år

Min erfaring siger at playmobil er det helt store hit. Konrad har altid elsket at få et nyt sæt, og vi har brugt mange timer i juledagene på at bygge og lege. Andre er til Lego, så der må man lige føle efter. Vi har også været glad for spil, som både kan lære og samle familien. Jeg fik hvert år, årets spil som barn, og det husker jeg tilbage på som det hyggeligste.

6-7 år

Mange børn bruger på dette tidspunkt tid på ipad og Playstation osv. Konrad ønsker sig spil og udstyr hvert år. Det skal der selvfølgelig være plads til. Men det er også den tid mange startet skole, og har brug for en god struktur. Vi var været meget glade for pictoboards, som er en magnet tavle, hvor jeg har kunne forberede dagen, så det gav et bedre overblik, når man går fra børnehave til skole. Når Mackenzie når den alder, håber jeg at hun skal blive lige så vild med Barbie som jeg var. Åh hvor jeg elskede de dukker og alle de timer jeg brugte med mine veninder rundt om Barbies Dream House.

Har I andre gode bud til de forskellige alders grupper, må I endelig kommentere. Glædelig forjul fra alle os. Husk du kan spare mange penge ved at shoppe til Black Friday.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min bedste og værste skønheds investering