10 år senere

Det havde I nok ikke regnet med…..

Hvordan fejre man lige at man har brugt  3 652,42199 dage sammen også kaldet 10 år? Hvordan bliver man ny forelskede igen? Ja hvad er så opskriften på at forny kærligheden efter så mange år? Skal man gå i parterapi, skal man gå til noget sammen, skal man give hinanden plads, eller bruge mere tid sammen? Jeg har ikke opskriften på andres forhold, men jeg vil gerne dele mine tips til at få vores forhold til at køre efter et årti sammen. Kasper har altid drømt om at hoppe i faldskærm, og det har ikke været en drøm for mig (en stewardesse vil jo helst blive inde i flyet, og lande med det igen). Men så tænkte jeg det kunne være en sjov gave, så jeg bookede et hotel/ spaophold, og et spring på den dag, vi havde kendt hinanden i 10 år. Kasper blev så glad og vi har i en måned gået og glædet os. Men for at være helt ærlig, troede jeg ikke på at det ville ske, før vi nærmede os flyet, og oplevelsen blev meget virkelig. Der er jo mange ting der kan gå galt, med syge børn og dårligt vejr…. Men her sker det så…

Da vi sidder i flyet og kommer op i 400m højde- bliver jeg bange, jeg kan slet ikke se for mig hvordan vi skal komme ned- indtil Kasper lige siger, at vi skal 10 gange så langt op!!!!!!! Seriøst er I klar over hvor små markerne er under en? De er som små tændstikker, og jeg troede ærligt at jeg skulle dø! Inden vi kom op i flyet, fik vi selvfølgelig undervisning, og jeg måtte spørge om der var nogle der var blevet lemlæstet eller døde. De forsikrede os om at det var sikkert, og at vi kom ned og stå på jorden efter 15 minutters flyvning, og 10 minutter i luften. Vi skal så sætte os på kanten, og så skal jeg bare lige smække benene ind under flyet- inden min tandem springer vender mig på hovedet, og kaster os ud i 4km højde i frit fald…. Kan I selv høre hvor langt ude det må være for en stakkels desse? Jeg kan altså ikke med mine bedste skriveevner fortælle, hvor syret en oplevelse det er at sidde med poterne ud af et fly i den højde. Det er det mest sindsyge jeg nogensinde har gjort.

Bom så skete det, og vi faldt 2km i frit fald med 210km i timen…. Jeg kan ikke fortælle hvor vildt det var, men vil lade billederne tale for sig selv…

Næste indlæg vil jeg fortælle hvordan det var at lande, og selvfølgelig hvad det har gjort for vores forhold.

1 kommentar

  • Jean

    Wow wow wow.. du gjorde det… I gjorde det..!!! Hvor er det vildt..jeg ville skrige eller græde hele vejen ned, hvis jeg nogensinde skulle prøve det.. Det er simpelthen så sejt.. Hvis man har gjort det kan man sgu alt… 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 år senere