Få tjekket dig selv og dine nærmeste- før det er for sent

Stewardessens bedste tip til at rejse med børn

Om en lille uge rejser jeg på den årlige tur med min mor og børnene til Grækenland. Når jeg bestiller ferie, er der mange ting der spiller ind, for at vi får den bedst mulige ferie. Efter mange år som stewardesse, har jeg en erfaring med at give de bedste vilkår for de små. Jeg har aldrig forstået at flyve hjem med den billige afgang kl 0430, eller når man vælger at fodre sine børn med en pose M&Ms inden afgang. Hvad er så mine bedste tips, de kommer her:

  1. Sørg for at finde en rejse med flytid (længde) der passer i børnens alder, jeg syntes ikke man skal flyve for lang med helt små børn, med mindre det er for en lang periode. Thailand er fantastisk, men det kan blive en meget meget lang tur med en ked lille baby, og så er man allerede træt inden man kommer frem.
  2. Se på afgangen, inden man forelsker sig i knald tilbudet med 2000kr for en ferie sydpå. Ofte er det med mellemlandinger, eller uheldige tider med ud og hjemrejse. Det er som sagt ikke nemt at tjekke ud af hotellet kl 12, og så skulle sidde 12 timer i lufthavnen med børnene.
  3. Undersøg flyselskabet, mange af de helt billige ture, er med virkelig dårlige flyselskaber. Jeg prøver altid at gå efter ture med SAS, selvfølgelig fordi det er der mit hjerte ligger, men også fordi jeg ved der er styr på sikkerhed, personale og flyet er ikke med 20cm mellem sæderne.
  4. Vær forberedt på at det er lang tid for børnene at sidde stille. Jeg har altid små nye ting med, opgavebøger, tegne ting, små spil og en ny lille bog. Selvfølgelig er Ipaden god, men det andet kan redde turen.
  5. Maden er vigtig, man kan selvfølgelig bestille flymad, man kan også købe en muffin eller en pakke chips. Men det bruger jeg ikke. Jeg har snacks med til børnene. Jeg har forberedt en masse grønt og frugt til os alle. Peberfrugter, agurk, æble og lidt tørret frugt. Min mor og jeg skal altid have en laksesandwich, danskvand og kaffe fra lagkagehuset. Det er tradition, og så meget mere lækkert en kassen man kan bestille. Hos Spies kan man bestille gratis babymad.
  6. Pictogrammer. Jeg tegner altid rejsen for min søn, jeg fortæller om hele rejsedagen, hvornår skal vi ud af døren, hvad skal vi i lufthavnen, hvornår må man spille, og hvornår får man tyggegummi. Jeg har fortalt ham, at når man er søn af en stewardesse, forventer man at han er super god til at rejse. Folk er altid meget imponeret over ham, han ved altid hvad han skal, han ved hvad der er forventet af ham, og han sidder altid stille og pænt. Selv på langeture, har jeg aldrig problemer, jeg siger bare, nu skal du børste tænder, tage nattøj på og sove. Så gør han det, for det har jeg forberedt ham på. Han kan godt undrende se på, andre børn må spise en kæmpe pose slik og løbe rundt i flygangen. Men han ved godt at sådan gør vi ikke.

Fordi jeg selv er forberedt og fordi mine børn er forberedt, bliver det en god tur både for os, men også for vores med passagerer. Vi er bare så klar til en uge i varmen. Jeg ved jeg kan lyde meget streng, men vi har alle rejst med de børn der sparker på sæderne, er høje på sukker og som løber op og ned af gangen. Håber I kan bruge et par af mine tips. Rigtig god sommer fra os.

5 kommentarer

  • Inger

    Tak for tips – rejser selv til Grækenland om en lille uge, på søndag – med mine to på 6 og 4 år 🤩God ferie ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Måske med vores afgang? Hvor skal I hen? Kunne være hyggeligt med en ven til Konrad❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Hov, ser først dit svar nu ☺️ Vi skal (også) til Rhodos – med flyet her søndag morgen. Jeg hilser på, hvis vi tilfældigvis skal med samme fly – eller til samme hotel 😉☀️🍹 Har fulgt med herinde siden før du fik Konrad, så det kunne være lidt pudsigt hvis vi ender på samme hotel ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Skal du tilbage til dit job som stewardesse ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Det håber jeg meget🙏🏻 Har orlov til jan 2021🙌🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få tjekket dig selv og dine nærmeste- før det er for sent