Vil du vide hvordan jeg sparer tid og penge i køkkenet....

Hvad får jeg tiden til at gå med som housewive?

Altså nu er der gået et par måneder siden lillesøster startede i vuggestue, og jeg derfor er fuldtids housewive. Så hvordan fylder jeg mine dage ud? Vi starter dagen med, at børnene får tøj på. Jeg lægger tøj frem dagen før, til begge børn og så sætter jeg vand over til havregrød. Så hælder jeg kogende vand på nogle havregryn og lader det stå fem-ti minutter, hvorefter jeg bare rører det rundt med lidt smør og mælk. Forstår ikke hvorfor jeg før har kæmpet med micro og gryde🤷🏼‍♀️ Børnene spiser sammen, mens jeg laver en kaffe og madpakke til Konrad. Han er glad for at have æg med, så det laver jeg som regel også der. Så ser vi lidt ramasjang, faktisk ser vi det samme hver dag, og så går vi med klapvogn, cookie og mors kaffe til skolen (vi ligner nok en hel cirkus optog) Konrad vinker glad, og så går vi hjem og henter bilen, frugt og Kenzies bamse. Vi kører op og hygger i vuggestuen kl 0830 (man skal aflevere før 09) jeg bliver altid lidt og leger, og spørger hende om hun er klar til at sige farvel, hun er så tydelig at forstå, og gør det altid klart ved at sige nej, eller bare vinke. Når hun siger nej, venter jeg altid til hun er klar, jeg skal ikke nå noget, og mine børn er det vigtigste. Så har heldigvis aldrig måtte aflevere hende ked eller skrigende, som jeg måtte med Konrad, når jeg skulle nå i lufthavnen😢

Når børnene er afleveret, køber jeg ind et par gange om ugen, tager møder og til blogevents, jeg får set mine veninder (der er hjemmegående, eller blogger hjemme fra). Og så elsker jeg at gøre gode køb, så jeg undersøger gerne om der er lagersalg eller andet jeg kan besøge mens børnene er afleveret. Jeg er så priviligeret, at jeg ikke behøver tage børnene med i supermarkedet eller ud og købe tøj om lørdagen. Så alt er klaret inden de bliver hentet. Fredag støvsuger jeg og vasker gulve, og dagligt vasker jeg en maskine eller to. Jeg prøver også at nå bloggen, men det er virkelig ikke altid jeg føler, jeg har noget spændende at dele. Så blev dagen 1330, og det er her jeg henter Konrad. Jeg henter altid før kl 14, og så henter vi sammen Mackenzie efter frugt kl 1415. Hun er i princippet kun 2 1/2 time i vuggestue om morgnen, hvor hun er med til frugt, sang, legeplads og frokost. Så sover hun, og spiser lidt frugt når vi kommer. Hun elsker sin vuggestue, og jeg er så glad for vi valgte at hun skulle gå der, i stedet for at være hjemme med mig. Hun får det bedste fra begge verdner med korte dage, fyldt med børn og hygge. Det er selvfølgelig en dyr løsning, men igen en prioritering fra vores side. Når vi kommer hjem starter jeg altid på aftensmaden. Børnene kan godt nå at spise aftensmad to gange, og jeg vil hellere have de får noget ordentligt, end at de propper sig med kiks til aftensmaden er klar. Vores aften ligner nok de fleste andres, og vi prøver at spise sammen når Kasper kommer hjem, hvis det ikke bliver for sent.

Nogle vil nok tænke det er kedeligt og trivielt, men jeg elsker virkelig vores liv lige nu, jeg har orlov 1 1/2 år endnu og vi arbejder da på, at jeg skal tilbage på deltid. Så lige nu nyder vi at vores familie har muligheden for at give børnene en god start på de små år🙏🏻❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du vide hvordan jeg sparer tid og penge i køkkenet....