1 års fødselsdagsfest

What I eat in a day

Siden jeg skrev om min vægt i dette indlæg, har jeg fået en del spørgsmål og mad og kost. Derfor vil jeg prøve at beskrive hvordan en dag på barsel ser ud for mig. Inden jeg sætter noget igang hos nogle, vil jeg bare sige at alle er forskellige, og hvad der går for mig, måske slet ikke er det rigtige for andre. Nå men med det af vejen, vil jeg sige at jeg for første gang i mit liv, ikke går særligt meget op i hvad jeg spiser. Jeg har til tider haft det svært med mad, og som jeg beskrev i det andet indlæg, har jeg både vejet for meget og for lidt. Nu har jeg det bare så godt med mig selv, og min krop. Man kan sige at jeg faktisk hviler i mig selv!!! Det er altså stort, og nyt i mit liv. Jeg har heller ikke trænet siden dette billede blev taget på ferien, ikke fordi jeg ikke ville, men der har bare været så meget andet at lave. Jeg kan gå totalt i træningsmode, og så fylder det, men jeg kan også ligge på sofaen og bare spise slik. Når jeg så kan mærke bukserne, begynder at stramme, tager jeg mig bare lidt sammen. Jeg kan mærke det er det rigtige for mig, og nyder jeg ikke skal leve efter regler. Men kan aldrig igen forstille mig, at bare begynde at gå en buksestørrelse op, for derefter at gå endnu en op, som da jeg var en str 44!

Min (ikke så instavenlige) morgenmad det sidste år, har bestået af to små eller et stort stykke ristet rugbrød, med smør eller smøreost og ost på. Jeg elsker det virkelig, og det er mit yndlings måltid på dagen. Jeg spiser det sammen med børnene, og drikker to kopper kaffe, den ene har jeg med i hånden på vej til skole. Nogle gange når jeg også et stykke frugt, og ellers plejer jeg at spise et stykke om formiddagen (men må indrømme at det langt fra er altid).

Min frokost spiser jeg tidligt- ja når man har været oppe kl 0550, er man tidligt sulten. Jeg spiser ikke noget fast, men normalt lidt humus, en halv avokado, lidt soltørrede tomater og kylling. Men i dag fik jeg min yndlings lakse sandwich fra Lagkagehuset- Det blev i bilen, mens Mackenzie smadrede en børnebolle ud over sædet.

Til aften lavede jeg skinke, flødekartofler og salat. Jeg spiste en skive skinke, et par kartofler og en masse salat. Vi fik også et glas vin da børnene sov, og så gik jeg ombord i ca 10 majs chips.

Jeg ved ikke om det er meget eller lidt, men sådan så min dag i går ud, og det ligner nok de fleste andre dage her på barsel. Hvad spiser I på en dag, og ligner det min kost? Altid hyggeligt at høre fra jer.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 års fødselsdagsfest