En vigtigt og afgørende valg….

Det har været en vanvittig følelsesmæssig weekend. Fredag får jeg ved en fejl en mail fra mit elskede arbejde- hvor de skriver at jeg har fri i år til jul, men at vi ses 2. Januar. Det var også der min barsel skulle stoppe, så datoerne passer. Men jeg har jo søgt om 2 års orlov, og skal altså tidligst tilbage 2. Januar 2021. Men lige der, da jeg læste mailen tænkte jeg, måske skulle jeg bare starte med at flyve igen. Vi kunne sikkert få det til at gå op, men hjælp fra mine forældre. Jeg har brugt timer og nætter denne weekend på at tænke. Jeg elsker mit job, jeg savner mit job, jeg savner at være ude, jeg savner uniformen, jeg savner kollegaerne, jeg savner lufthavnen, hotellerne, passagerne, at være en god leder, at have et job, og have andet end mine børn, mand, hund og hus at stå op til.

Men når alt kommer til alt er det vigtigste i mit liv mine børn- og tænk en gave vi kan give dem. At deres mor altid er der, vi skal ikke stresse over de får lange dage, og hvem der tager barns første sygedag. Jeg skal ikke vente tre dage på, at Konrad kan fortælle om hvad han laver i skolen, og vigtigst af alt så giver vi vores børn en dejlig stabil hverdag. Det er vigtigere end noget andet. Jeg er så heldig at jeg stadig har mit job om to år, så er Konrad 8 år og Mackenzie 3 år, til den tid kan det være at jeg kan starte igen. Nu vil jeg udnytte tiden til at prøve noget helt andet. Jeg holder fri hele december, så er Mackenzie sikkert også, kørt helt ind i vuggestuen (vi kører meeeeeeget lang indkøring- for det kan vi jo også), og så har jeg spændende planer fra januar. Jeg skal igang med et nyt spændende kapitel, men måtte altså lige bruge weekenden på at afslutte et vidunderligt eventyr- eller ihvertfald sætte det på pause. Fortsættelse følger….