Så kom dagen endelig

To barsler, der er så forskellige som nat og dag

Vores lille prinsesse fylder i næste uge 10 måneder. Jeg kan mærke det er så stort for mig. Jeg skal prøve at uddybe hvorfor. Da vores førstefødte fyldte 10 måneder, rejste vi en weekend til Kina, bare os som kærester, og mormor var så sød at passe. Konrad sov også på eget værelse, blev puttet med sang og kærlighed, og sov så fint. Men men men sådan ser det slet ikke ud med Kenzie, jeg har regnet ud at jeg på 10 måneder, kun har været væk fra hende ca 20 timer. Dvs 2 timer om måneden siden hun blev født, og det var ikke med min gode vilje! Jeg havde aldrig taget væk, hvis det ikke var for min gode venindes polter og bryllup. Så havde tallet måske heddet 1/2 time om måneden. Hvordan har jeg det med det, savner jeg mit liv, savner jeg kæreste tiden? Nej, nej og ja. Jeg har virkelig ikke behov for at være væk, hun er så sød og elsker at være med mig til alt fra brunch, te med en veninde til events med fuld presse. Savner jeg at træne alene, få ordnet negle, ja det kan jeg måske godt, men jeg vil hellere være sammen med hende, og høre hende gispe af glæde når hun ser poolen til babysvøm. Savner jeg min mand- ja det gør jeg, jeg savner en middag, drinks, kys og alenetid med ham. Men jeg syntes faktisk vi er gode til at mødes i stuen når vi har puttet børnene, ligge lidt i arm, drikke et glas vin og se en serie. Jeg tror at behovet for at få livet tilbage, var større, da vi gik fra at være par til at være en lille familie. Jeg er så forelsket i min baby, jeg knuselsker hende, jeg elsker at se Konrad som storebror, og lige nu vil jeg bare nyde at være mor med stort M, som min Sundhedsplejeske også kalder mig. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, jeg skal ikke få andre mødre til at få dårlig samvittighed, der er intet svar på, hvordan man skal udføre sin rolle som mor. Jeg er godt klar over det sikkert bliver hårdt for hende at starte i vuggestue om et par måneder, eller også gør det ikke fordi hun er så mættet af knus og kærlighed. Jeg læste en artikel i dag, hvor der stod man ikke kunne kramme sin baby for meget- så den vælger jeg at stole på. Ja selv nu hvor hun tager en lille lur i vuggen savner jeg hende. Åh hvor er jeg dog taknemmelig for vi fik hende, og fik lov til at opleve verdens sødeste Millie Mackenzie.

2 kommentarer

  • Helle

    Man kan ikke være for meget sammen med sit barn – tværtimod peger alle undersøgelser på det modsatte. Børn bliver mere trygge og mindre stressede som børn hvis de bliver holdt/krammet, trøstet, sover sammen med forældre osv. og små børn har ikke behov for at være væk fra deres forældre. Så fortsæt du endelig med god samvittighed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Tusind tak for din kommentar, jeg elsker også bare denne tid, og hun er min sidste baby. Jeg var sammen med nogle andre mødre der passede hjemme i går, og det virker bare så godt for børnene, bare man også kommer ud til andre børn:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så kom dagen endelig