Madpakke inspiration

Når det bare handler om mig, og kun mig

Nu er hverdagen i gang, Konrad skal være i skole hver dag kl 08, og jeg gad godt stå i vinduet, og se hvordan vores morgen ser ud. Det hele kører bare derud af, og det går så hurtigt. Børnene skal have tøj på, på wc, skifte ble, spise havregrød, vitamin piller madpakken skal smøres og mor her, skal have sin kaffe. Vi går ud af døren hver morgen kl 0740. Selvom vi bor 5 min væk, så elsker jeg bare tiden med Konrad, hvor vi bare kan gå og sludre- helt uden stress. Han cykler, eller holder cookie, jeg går med klapvognen og en kaffe. Vi hilser på de samme nabo børn hver morgen, og den tid hvor vi lige får lidt luft, står tiden stille. Jeg elsker det. Det er virkelig det der gør, at vi starter dagen på en god måde, efter en lidt stresset morgen. Når jeg har afleveret Konrad, får jeg ryttet af efter morgenkaos, der bliver sat i opvaskemaskinen, og jeg ammer min lille mus, hun falder næsten altid i søvn, lige der hos mig, og jeg elsker den tid, hvor der er helt stille, og hun bare ligger hos mig. Så lægger jeg hende ind, tænder for morgen tv, laver en kaffe og så er det min tid til at spise morgenmad. Det er den bedste stund på dagen. Jeg elsker at gå hjemme og være en god hustru og mor. Men når jeg har mine 30 minutter, hvor jeg bare kan være mig- så må jeg indrømme at jeg nyder det. Det er også der jeg samler lidt energi til resten af dagen, og kan glæde mig til jeg skal se min mand og børn igen. Har I også en lille stund for jer selv?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakke inspiration