Jeg har fundet lidt af, mit mit gamle jeg...

Mini guide til Skagen

Et par dage i Skagen, giver virkelig energi. Jeg kan slet ikke forklare hvor magisk det er at gå rundt blandt de mange smukke gule huse, de røde tage og de gennemførte detaljer. Det var som at være i et helt andet land, nærmest et eventyr land. Menneskerne er så søde, og alle hilser pænt på hinanden. Jeg har virkelig lyst til at tage tilbage med hele familien. Konrad ville elske alle de smukke biler, og så er stranden bare noget af det smukkeste. Jeg har lavet en lille mini guide til byen.

  • HVOR SKAL MAN BO

Altså hvis man rejser som familie, syntes jeg man skal lege en lejlighed, så har man lidt mere plads. Der er så mange steder, så bare søg på google, bo i Skagen by, tæt på hovedgaden eller i Gammel Skagen. Hvis man er et par, skal man bo på Plesner, Brøndums eller Ruths. Hvis man er unge mennesker er den bedste uge uge 29, og uge 30 er de lidt ældre og dem med smukke biler, dyre tasker og old money.

  • HVOR SKAL MAN SPISE:

Mine yndlings steder er Skagen Fiskerestaurant og så fiskefadet på Ruths. Men alt er skønt i Skagen. Det hele er bare så gennemført og lækkert.

  • HVAD SKAL MAN KØBE:

Altså jeg er helt vild med den gamle trælast, der kan man finde fine fund og designvarer. Det er en af de ældste butikker i Skagen, og er virkelig et besøg værd. Benedikte Utson butikken over for stationen, har virkelig også mange fine ting, og ellers er der små fine ting at købe over alt i byen.

  • HVAD SKAL MAN SE:

Det gamle smukke hvide tårn, gågaden, Søndrestrand, Gammel Skagen, slagter Munck og Grenen selvfølgelig.

Skagen du er en perle, og jeg håber ikke der går 7 år igen før vi ses igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har fundet lidt af, mit mit gamle jeg...